Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
B 10
Offentligt
2703403_0001.png
9. maj 2023
J.nr. 2023 - 227
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på SAU B 10 spørgsmål nr. 25 af 2. maj 2023 (alm. del).
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
B 10 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm., om det vil være muligt at momsfritage aktiviteter, der har et sundhedsmæssigt formål
2703403_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om det vil være muligt at momsfritage aktiviteter, der har et
sundhedsmæssigt formål, herunder også i de tilfælde hvor der ikke ydes tilskud til en akti-
vitet?
Svar
Spørgsmålet relaterer sig til borgerforslag B 10, hvor det foreslås, at undervisning fortsat
fritages for moms. Med undervisning menes eksempelvis træning, yoga, musik, håndar-
bejde, madlavning m.m. Borgerforslaget er affødt af Skattestyrelsens udkast til styresignal
om momsfritagelsen for undervisning.
Jeg vil gerne indledningsvis bemærke, at hverken den forrige eller den nuværende regering
har noget ønske om at lægge moms på undervisning i fitnesscentre eller anden undervis-
ning.
Den danske momslovgivning er imidlertid baseret på fælles EU-momsregler, og Danmark
og de øvrige EU-lande er forpligtet til at indrette sig efter EU-lovgivningen, herunder den
af EU-Domstolen fastlagte praksis. Skatteforvaltningen følger løbende op på EU-
domme, hvilket kan nødvendiggøre en ændring eller justering af den eksisterende natio-
nale administrative praksis, og i nærværende tilfælde har EU-Domstolen afsagt en række
domme, der vedrører fortolkningen af momsdirektivets undervisningsfritagelse.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet nedenstående bidrag fra Skattestyrelsen, som jeg
kan henholde mig til:
”Momsloven fritager lægevirksomhed og anden egentlig sundhedspleje. Det er dog en be-
tingelse herfor, at leverandøren har de nødvendige faglige kvalifikationer, ligesom ydel-
serne skal have til formål at forebygge, diagnosticere, behandle eller så vidt muligt hel-
brede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder.
Det er ikke afgørende i denne forbindelse, hvorvidt der ydes tilskud til aktiviteten.
Landsskatteretten har dog i en sag vedrørende et fitnesscenter udtalt, at momsfritagelsen
ikke omfatter klienternes brug af maskiner alene for at få motion eller almindeligt velvære.
Derimod anerkendte Landsskatteretten, at adgang til og instruktion i at bruge specialud-
viklede træningsbrikse kunne momsfritages, når det kunne dokumenteres, at klienten led
af en sygdom, at klienten konstant var under vejledning, og at klientens tilstand løbende
blev forbedret, og at dette blev afspejlet i træningsprogrammet.
Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at det på visse betingelser er muligt
at momsfritage aktiviteter, der har et sundhedsmæssigt formål, herunder også i de tilfælde,
hvor der ikke ydes tilskud til aktiviteten.”
Side 2 af 2