B 10 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm., om det vil være imod EU’s momsdirektiv at pålægge privatejede danseskoler moms, mens foreningsdrevne danseskoler kan drives uden moms

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
B 10
Offentligt

28. april 2023

J.nr. 2023 - 227

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 22 af 15. marts 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).

Jeppe Bruus

/ Jeanette Rose Hansen

B 10 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm., om det vil være imod EU’s momsdirektiv at pålægge privatejede danseskoler moms, mens foreningsdrevne danseskoler kan drives uden moms

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, om det vil være imod EU’s momsdirektiv artikel 133, litra d,

at pålægge privatejede danseskoler moms, mens foreningsdrevne danseskoler kan drives

uden moms?

Svar

Spørgsmålet relaterer sig til borgerforslag B 10, hvor det foreslås, at undervisning fortsat

fritages for moms. Med undervisning menes eksempelvis træning, yoga, musik, håndar-

bejde, madlavning m.m.

Borgerforslaget er affødt af Skattestyrelsens udkast til styresignal om momsfritagelsen for

undervisning. Jeg vil gerne indledningsvis bemærke, at hverken den forrige eller den nu-

værende regering har noget ønske om at lægge moms på undervisning i fitnesscentre eller

anden undervisning.

Den danske momslovgivning er imidlertid baseret på fælles EU-momsregler, og Danmark

og de øvrige EU-lande er forpligtet til at indrette sig efter EU-lovgivningen, herunder den

af EU-Domstolen fastlagte praksis. Skatteforvaltningen følger løbende op på EU-

domme, hvilket kan nødvendiggøre en ændring eller justering af den eksisterende natio-

nale administrative praksis, og i nærværende tilfælde har EU-Domstolen afsagt en række

domme, der vedrører fortolkningen af momsdirektivets undervisningsfritagelse.

I forhold til det konkrete spørgsmål indeholder det fælles EU-momsdirektiv i artikel 133,

1. pkt., en mulighed for, at medlemslandene kan vælge at fastsætte betingelser for visse af

direktivets momsfritagelser. Dette vil kræve implementering i national lovgivning. Betin-

gelser for momsfritagelserne kan efter bestemmelsen desuden kun fastsættes, når leveran-

døren ikke er et offentligt organ, men anerkendt på linje med et offentligt organ.

Således kan medlemslandene ifølge momsdirektivets artikel 133, 1. pkt., litra d, fx vælge at

lade visse nærmere bestemte momsfritagelser være betinget af, at leverancer fra offentligt

anerkendte organer ikke må kunne skabe konkurrenceforvridning til skade for moms-

pligtige erhvervsvirksomheder.

Danmark har valgt ikke at gøre brug af muligheden i momsdirektivets artikel 133 for at

betinge momsfritagelsen for fx idræt dyrket i foreningsregi af, at der ikke må kunne ska-

bes konkurrenceforvridning til skade for momspligtige erhvervsvirksomheder.

Derfor har konkurrencekriteriet i momsdirektivets art. 133, 1. pkt., litra d, efter gæl-

dende regler ingen betydning i forhold til den danske momsmæssige behandling af dan-

seundervisning, uanset i hvilket regi og under hvilke omstændigheder denne foregår.

Det bemærkes i øvrigt, at en eventuel implementering af muligheden i momsdirektivets

artikel 133, 1. pkt., litra d, for at betinge momsfritagelserne af, at der ikke må kunne

skabes konkurrenceforvridning til skade for momspligtige erhvervsvirksomheder,

Side 2 af 3

udelukkende ville kunne føre til en indskrænkning af momsfritagelsernes anvendelses-

område.

Hvis muligheden var implementeret i dansk ret, ville det fx indebære, at også al for-

eningsidræt blev momspligtigt, hvis det var vurderingen, at idræt dyrket i foreningsregi

er sammenligneligt med fx træning i et fitnesscenter.

Side 3 af 3