Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
B 10
Offentligt
2698869_0001.png
28. april 2023
J.nr. 2023 - 227
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 21 af 15. marts 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
B 10 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om, hvad momssatsen er i de enkelte EU-lande for danseundervisning udbudt af private virksomheder
2698869_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad momssatsen er i de enkelte EU-lande for danseunder-
visning udbudt af private virksomheder?
Svar
Spørgsmålet relaterer sig til borgerforslag B 10, hvor det foreslås, at undervisning fortsat
fritages for moms. Med undervisning menes eksempelvis træning, yoga, musik, håndar-
bejde, madlavning m.m. Borgerforslaget er affødt af Skattestyrelsens udkast til styresignal
om momsfritagelsen for undervisning.
Jeg vil gerne indledningsvis bemærke, at hverken den forrige eller den nuværende regering
har noget ønske om at lægge moms på undervisning i fitnesscentre eller anden undervis-
ning.
Den danske momslovgivning er imidlertid baseret på fælles EU-momsregler, og Danmark
og de øvrige EU-lande er forpligtet til at indrette sig efter EU-lovgivningen, herunder den
af EU-Domstolen fastlagte praksis. Skatteforvaltningen følger løbende op på EU-
domme, hvilket kan nødvendiggøre en ændring eller justering af den eksisterende natio-
nale administrative praksis, og i nærværende tilfælde har EU-Domstolen afsagt en række
domme, der vedrører fortolkningen af momsdirektivets undervisningsfritagelse.
I forhold til det konkrete spørgsmål har jeg bedt mine embedsmænd om at iværksætte en
rundspørge blandt de øvrige EU-medlemslande om, hvad momssatsen er i de enkelte
EU-medlemslande for danseundervisning udbudt af private virksomheder.
Skatteministeriet har modtaget svar fra fem EU-medlemslande, jf. nedenstående oversigt
over landeundersøgelsens resultat. Som det fremgår af vedlagte oversigt, oplyser samtlige
lande, at danseundervisning i regi af private danseskoler, som drives med gevinst for øje, er
momspligtig med de respektive landes standardmomssats. To af medlemslandene har der-
udover særregler i forhold til balletundervisning og danseskoler, som er offentligt aner-
kendte uddannelsesinstitutioner.
Tabel 1. Resultat af EU-landeundersøgelse vedr. moms på danseundervisning
Medlemsland
1) Belgien
2) Cypern
3) Finland
4) Letland
5) Slovakiet
Kilde: Skatteministeriet
1)
Er undervisning på private danse-
skoler, der drives med gevinst for øje,
momsfritaget?
Nej
Nej, kun balletundervisning er momsfritaget.
Nej
Nej, medmindre danseskolen er en offentlig
anerkendt uddannelsesinstitution.
Nej
2)
Hvilken momssats er gæl-
dende for undervisning på pri-
vate danseskoler?
21 pct. standardmomssats
19 pct. standardmomssats
24 pct. standardmomssats
21 pct. standardmomssats
20 pct. standardmomssats
Side 2 af 2