B 10 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om kommentar til henvendelse af 14/3-23 fra SMVdanmark om præsentation til foretræde den 15. marts 2023 om mulige løsningsmodeller og erfaringer fra andre lande

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
B 10
Offentligt

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)

B 10 - endeligt svar på spørgsmål 5

Offentligt

10. februar 2023

J.nr. 2023 - 227

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende B 10

–

Forslag til folketingsbeslutning om ikke at indføre momspligt på un-

dervisning (borgerforslag).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 13. januar 2023.

Jeppe Bruus

/ Jacob Vastrup

B 10 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om kommentar til henvendelse af 14/3-23 fra SMVdanmark om præsentation til foretræde den 15. marts 2023 om mulige løsningsmodeller og erfaringer fra andre lande

Spørgsmål

Vil der kunne indføres kompenserende tiltag, hvis det viser sig, at det ikke er muligt at

fastholde momsfritagelsen for undervisning, og i givet fald hvilke?

Svar

Med beslutningsforslaget foreslås det, at undervisning fortsat fritages for moms. Med un-

dervisning menes eksempelvis træning, yoga, musik, håndarbejde, madlavning m.m. For-

slaget er affødt af Skattestyrelsens udkast til styresignal om momsfritagelsen for undervis-

ning.

Jeg vil gerne indledningsvis bemærke, at hverken den forrige eller den nuværende regering

har noget ønske om at lægge moms på undervisning i fitnesscentre eller anden undervis-

ning.

Den danske momslovgivning er imidlertid baseret på fælles EU-momsregler, og Danmark

og de øvrige EU-lande er forpligtet til at indrette sig efter EU-lovgivningen, herunder den

af EU-Domstolen fastlagte praksis. Skatteforvaltningen følger løbende op på EU-

domme, hvilket kan nødvendiggøre en ændring eller justering af den eksisterende natio-

nale administrative praksis, og i nærværende tilfælde har EU-Domstolen afsagt en række

domme, der vedrører fortolkningen af momsdirektivets undervisningsfritagelse.

Det er almindelig kutyme, at der ikke anvises eller disponeres finansiering i forbindelse

med praksisændringer. Praksisændringer, som udmeldes i styresignaler som følge af fx

EU-domme, kan dog have konsekvenser for indtægterne på finansloven, og disse vil alt

andet lige komme til at indgå i det økonomiske råderum på linje med ændringer i andre

forhold, som påvirker råderummet. Med andre ord vil gælde, at i de tilfælde, hvor en

praksisændring indebærer merprovenu, kan dette ikke diskretionært disponeres til nye til-

tag, og tilsvarende skal der i de tilfælde, hvor en praksisændring indebærer mindrepro-

venu, ikke gennemføres diskretionære finansieringstiltag. Jeg skal således gøre opmærk-

som på, at eventuelle kompenserende tiltag vil kræve tilvejebringelse af finansiering.

Uden for skattesystemet gives der som regel tilskud, som er målrettede og direkte møntet

på at støtte specifikke formål fx foreningsidræt, udsatte børn og unge, lavindkomstgrup-

per mv., mens der inden for skattesystemet gives generel indirekte støtte. Nogle af de

støttepuljer, der findes uden for skattesystemet, gives til diverse foreninger og dermed til

ikke-kommerciel virksomhed, og det vurderes umiddelbart vanskeligt at etablere en pulje

med det formål, at fitness-undervisning, danseskoler, musikskoler o.lign. bliver billigere.

Derudover bemærkes, at børn og unge ofte dyrker sport i foreningsregi, fx den lokale

fodboldklub, som med det udkast til styresignal, der er i proces p.t., fortsat vil være

momsfritaget efter momsfritagelsen for sport.

Indenfor skattesystemet kan der umiddelbart ikke peges på tiltag, som vil indebære lem-

pelser, der vil være målrettede til de områder, hvor momspligten for undervisning udvi-

des, jf. min besvarelse af SAU B 10 spørgsmål 1 (2022/23, 2. samling) om de undervis-

ningsaktiviteter, der berøres af EU-Domstolens domme.

Side 2 af 3

Det kan i den sammenhæng bemærkes, at det er muligt i forbindelse med indkomstskat-

ten at give et fradrag for udgifter til motion. Det er dog et grundlæggende skatteretligt

princip, at udgifter skal være forbundet med indkomsterhvervelsen for at være fradrags-

berettigede. Samtidig vil et fradrag for motion ikke omfatte fx undervisning på musiksko-

ler. Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af SAU alm. del

–

spm. 771 (2021/22).

Desuden kan også bemærkes, at selvom en nedsat moms i relation til sportsarrangemen-

ter, brug af sportsfaciliteter og levering af undervisningstimer i sport mv. juridisk set er

muligt i henhold til EU’s momsdirektiv, ville

en sådan nedsat moms ikke omfatte fx un-

dervisning på musikskoler, mens den omvendt ville omfatte fx udlejning af bowlingbaner

og pay-and-play golf. Samtidig skal understreges, at en indførelse af differentieret moms

ville være en markant ændring af det danske momssystem, og der vil således være en

række generelle og væsentlige overvejelser forbundet hermed, jf. eksempelvis min besva-

relse af SAU alm. del

–

samrådsspørgsmål V (2021/22). Det danske momssystem er i dag

–

og har i lang tid under skiftende regeringer været

–

kendetegnet ved, at alle varer og

ydelser som udgangspunkt er pålagt én momssats på 25 pct.

Side 3 af 3