B 10 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorledes de undtagelsesberettigede uddannelsesinstitutioner afviger kulturelt fra eksempelvis danseskolerne

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
B 10
Offentligt

1. maj 2023

J.nr. 2023 - 227

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 14 af 23. februar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).

Jeppe Bruus

/ Jeanette Rose Hansen

B 10 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorledes de undtagelsesberettigede uddannelsesinstitutioner afviger kulturelt fra eksempelvis danseskolerne

Spørgsmål

Skattestyrelsen har vurderet, at bl.a. aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter er en

væsentlig del af dansk kulturarv og historie, og de vil derfor være omfattet af en anden

momsfritagelse i momsloven, jf. udkast til styresignal om præcisering af momsfritagelse af

aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter. Vil ministeren redegøre for, om det ville

være muligt at undtage f.eks. danseskoler efter den samme bestemmelse? Hvis ministeren

ikke vurderer, at danseskoler m.m. kan undtages, vil ministeren så redegøre for, hvorledes

de undtagelsesberettigede uddannelsesinstitutioner afviger kulturelt fra eksempelvis dan-

seskolerne?

Svar

Spørgsmålet relaterer sig til borgerforslag B 10, hvor det foreslås, at undervisning fortsat

fritages for moms. Med undervisning menes eksempelvis træning, yoga, musik, håndar-

bejde, madlavning m.m. Borgerforslaget er affødt af Skattestyrelsens udkast til styresignal

om momsfritagelsen for undervisning.

Jeg vil gerne indledningsvis bemærke, at hverken den forrige eller den nuværende regering

har noget ønske om at lægge moms på undervisning i fitnesscentre eller anden undervis-

ning.

Den danske momslovgivning er imidlertid baseret på fælles EU-momsregler, og Danmark

og de øvrige EU-lande er forpligtet til at indrette sig efter EU-lovgivningen, herunder den

af EU-Domstolen fastlagte praksis. Skatteforvaltningen følger løbende op på EU-

domme, hvilket kan nødvendiggøre en ændring eller justering af den eksisterende natio-

nale administrative praksis, og i nærværende tilfælde har EU-Domstolen afsagt en række

domme, der vedrører fortolkningen af momsdirektivets undervisningsfritagelse.

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet nedenstående bidrag fra Skattestyrelsen, som jeg

kan henholde mig til:

”Momslovens fritagelse af kulturelle ydelser implementerer momssystemdirektivets tilsva-

rende bestemmelse, hvorefter levering af visse kulturelle ydelser momsfritages.

EU-Domstolen har i sin praksis tilkendegivet, at momsfritagelsen ikke omfatter alle kultu-

relle ydelser, men alene sådanne kulturelle ydelser, som, den enkelte medlemsstat vælger,

skal være momsfritagne. Årsagen til denne skønsmæssige beføjelse skal findes i de mange

forskelligartede regionale kulturelle traditioner og den regionale kulturarv inden for EU.

Videre har EU-Domstolen anført, at

en aktivitet kan henhøre under begrebet ”kulturelle

ydelser” i momssystemdirektivets forstand,

når aktiviteten, henset til sin udøvelse, historie

og de traditioner, den indgår i, i en bestemt medlemsstat optager en plads i denne med-

lemsstats sociale og kulturelle arv, hvorved den kan betragtes som en del af medlemssta-

tens kultur.

Side 2 af 3

B 10 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvorledes de undtagelsesberettigede uddannelsesinstitutioner afviger kulturelt fra eksempelvis danseskolerne

Skattestyrelsen har på denne baggrund vurderet, at undervisningsydelser berettiget til til-

skud efter folkeoplysningsloven opfylder betingelserne for momsfritagelse som kulturelle

ydelser. Styrelsen har herved bl.a. henset til folkeoplysningens ideologiske udspring fra

blandt andet N.F.S. Grundtvig, folkeoplysningens historiske betydning i Danmark samt

folkeoplysningens grundlæggende formål om at fremme demokratiforståelse og aktivt

medborgerskab. Det bemærkes endvidere, at kun folkeoplysende undervisning berettiget

til støtte efter folkeoplysningsloven, som henhører under Kulturministeriet, kan omfattes

af momsfritagelsen. Endelig har Skattestyrelsen henset til, at Sverige ligeledes anser folke-

oplysende undervisning for momsfritagne kulturelle ydelser.

Som anført af EU-Domstolen er det op til de enkelte medlemslande at vurdere, hvilke ak-

tiviteter der kan anses for kulturelle. Det er således i udgangspunktet muligt at momsfri-

tage danseskolernes undervisningsydelser som kulturelle ydelser, men dette forudsætter, at

danseundervisning på danseskoler henset til sin udøvelse, historie og tradition optager en

plads i Danmarks sociale og kulturelle arv.

Skattestyrelsen har i forbindelse med udarbejdelsen af styresignalet om folkeoplysende

undervisning ikke umiddelbart vurderet, at danseskoler på samme måde som folkeoplys-

ningen optager en plads i Danmarks sociale og kulturelle arv.

I forbindelse med høringsprocessen har Skattestyrelsen modtaget et høringssvar fra De

Danske Danseskoler. Det anføres heri, at De Danske Danseskoler har rødder tilbage til

midten af 1800-tallet, hvor danselærere landet over underviste i selskabsdanse

–

f.eks. Les

Lanciers

–

og børnedanse

–

f.eks. Skomagerpolka og Fingerpolka. I starten af 1900-tallet

kom standarddansene (Vals-Slowfox-Tango-Quickstep m.fl.) til Danmark, og danselæ-

rerne begyndte samtidig at organisere sig i forskellige foreninger, ligesom man fik etable-

ret en danselæreruddannelse. Senere kom de latinamerikanske danse til (Rumba, Swing,

Samba etc.). Teknik og teori blev sat i system (oftest efter engelske bøger), da antallet af

turneringer steg markant. Op igennem 1900-tallet steg antallet af danseskoler i hele lan-

det, og danseskolerne fornyede sig løbende med de nyeste danse

–

fx Disco, Jazzdance og

Hip Hop. Fra 70erne blev danseskolerne i en stigende grad presset af foreningslivet

–

især

under DGI

–

som etablerede danseskoleagtige foreninger med offentligt tilskud.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at danseskolernes undervisningsaktiviteter heller ikke

på baggrund af disse oplysninger umiddelbart opfylder betingelserne for at kunne moms-

fritages som kulturelle ydelser. Der er herved bl.a. henset til, at danseskolerne efter det

oplyste ikke modtager tilskud henhørende under Kulturministeriet, ligesom danseskoler-

nes historie og tradition på det foreliggende grundlag ikke ses at adskille sig væsentligt fra

en lang række andre fritidsaktiviteter som eksempelvis undervisning i musik, lystfiskeri,

ridning m.v.”

Side 3 af 3