Moms på fitness rammer danskerne
Skattestyrelsens forslag til ændring af momsreglerne vil ramme over 800.000 danskere, som dyrker
deres motion i et fitnesscenter eller et andet sted i den private idræt som fx ridning, yoga eller dans.
Folkesundheden forringes
Det kan blive op mod 25% dyrere at træne¹
Danskernes økonomi er allerede i dag presset med
øget inflation. Risikoen for, at mange vil nedprioritere
kontingentet til idræt, øges, når pengepungen er lille.
Det vil reducere idrætsdeltagelsen, forringe folke-
sundheden og øge sundhedsudgifterne forbundet
med fysisk inaktivitet, som allerede i dag er på over
17 mia. kr./år.²
Uligheden i sundhed øges
Flere vil stå uden for idrætsfællesskabet
Vi ved, at inaktiviteten er særlig stor blandt de grupper,
som står uden for arbejdsmarkedet.³ På den måde
spiller de socioøkonomiske forhold en væsentlig rolle
for, hvorvidt man har mulighed for at dyrke motion i sin
fritid. En forøget afgift på idræt vil skabe endnu større
ulighed i idrætsdeltagelsen og dermed i sundheden.
Idrætsdeltagelsen erfaringer fra andre EU lande
Stort medlemstab med øget moms
I Portugal blev momssatsen øget fra 6% til 23%. Det
førte til stort medlemstab i fitnessbranchen. Det vil det
også gøre, hvis Danmark fjerner momsfritagelsen for
undervisning i idræt. Modsat førte en momsreduktion
fra 13,5-9% i Irland til en medlemsstigning fra 11% til
14% på 1 år.
4
Idrættens markedsvilkår skævvrides
Kun private fitnesscentre rammes
De 536 fitnesscentre, som er drevet enten i
foreningsregi, kommunalt regi eller som selvejende
institutioner vil fortsat være momsfritaget. Øget
moms rammer kun de 961 privat drevne fitnesscentre.
Samtidig får foreningsidrætten offentlig støtte på
mellem 4-5 mia. kr./år., hvor den private idræt kun
indirekte har modtaget 190 mio. kr. i støtte grundet
momsfritagelsen.
Flere skal økonomisk
kunne prioritere en
aktiv hverdag
58,1% af voksne og 74% af unge mellem 11-15 år
lever ikke op til WHO’s minimumsanbefalinger
for fysisk aktivitet.
5
Der er derfor behov for at
øge idrætsdeltagelsen og fjerne de økonomiske
barrierer, så flere kan vælge en aktiv hverdag
1.
2.
3.
Lad lovgiver bestemme
Regler fastsat i lov, bør kun kunne
ændres af lovgiver, som samtidig
kan beslutte, om der skal ydes
kompensation.
Reducer moms på idrætsydelser
En ensartet lavere momssats på
idræt i privat regi er løsningen på EU
udfordringen. Andre EU lande har
lavere momssats på idræt.
Indfør et motionsfradrag
Indfør et skattefradrag for motion, så
den enkeltes valg af motion støttes, og
så flere får råd til en aktiv hverdag.
1.
SAU Alm.del – endeligt svar på spørgsmål 774, Skatteministeriet, 2. SUU Alm.del.spg. nr. 155,
Sundhedsministeriet, marts 2022.,
3.
Sundhedsstyrelsen, ”Danskernes sundhed 2021”, marts 2022.,
4.
EuropeActive, ”Vat rates in Europe”, juli 2021.,
5.
Sundhedsstyrelsen, ”Danskernes sundhed 2021”,
marts 2022.