Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
B 10 Bilag 9
Offentligt
2669947_0001.png
Notat: Konsekvenser af ændring vedrørende momsfritagelse af
undervisning i legemsøvelser
4/11-22
Side 1 af 7
Konsekvenser af ændring vedrørende momsfritagelse for
undervisning i legemsøvelser
Dansk Fitness & Helse
Organisation (DFHO)
Børsen DK-1217 København K
www.dfho.dk
Morten Brustad
Branchedirektør
[email protected]
Tlf: 20 88 32 47
I nærværende notat beskriver Dansk Fitness & Helseorganisation (DFHO) de konsekvenser,
Skattestyrelsens praksisændring af momsfritagelsen vil have for idrætsdeltagelsen,
befolkningens sundhed, den sociale ulighed i sundhed samt idrætsaktørerne. Herudover
stilles der spørgsmål ved lovligheden af den administrative praksisændring, ligesom der
endelig fremsættes konkrete anbefalinger til løsninger.
Indholdsfortegnelse
1.
Baggrund ......................................................................................................................... 1
2.
Retmæssigheden af Skattestyrelsens administrative praksisændring ........................... 2
3.
Samfundsmæssige konsekvenser af ændring af momsfritagelsen ................................ 3
3.1. Danskernes idrætsdeltagelse og sundhed falder og forværres ...................................... 3
3.2. Samfundsmæssige konsekvenser af forringet folkesundhed ......................................... 4
3.3. Den sociale ulighed i sundhed bliver større.................................................................... 5
3.4. Negativ påvirkning af idrættens markedsvilkår .............................................................. 5
4.
DFHO-anbefalinger ......................................................................................................... 6
4.1. Lovgiver skal tage stilling ................................................................................................ 6
4.2. Reduceret moms på idrætsydelser ................................................................................. 7
4.3. Motionsfradrag .................................................................................................................. 7
1.
Baggrund
I den nugældende momslov, lov nr. 375/1994, er undervisning
–
herunder undervisning i
fitness momsfritaget jf. § 13, stk.1. nr. 3, som lyder:
”Skoleundervisning
og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig
undervisning, herunder omskoling, og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig
eller faglig undervisning, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil.
Fritagelsen omfatter dog ikke kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som
primært retter sig mod virksomheder og institutioner mv.”
Af lovbemærkningerne fremgår det direkte og udtrykkeligt, at fritagelsen af undervisning i
legemsøvelser videreføres fra momsloven af 1977:
”Aftenskoleundervisning
o.lign. vil være afgiftsfritaget i samme omfang som hidtil. Der vil
således som hidtil være fritagelse for undervisning i sprog, musik, legemsøvelser,
 B 10 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Henvendelse af 2/3-23 fra DFHO, Dansk Fitness & Helse Organisation vedrørende foretræde om konsekvenser ved fjernelse af momsfritagelse for undervisning i legemsøvelser
Side 2 af 7
håndarbejde, tegning, bogføring og maskinskrivning, som er direkte nævnt i den [tidligere
momslov] §2, stk. 3, litre c, men ikke gentaget i den
foreslåede bestemmelse…”.
Den 7. juli 2022 udsendte Skattestyrelsen på baggrund af nye afgørelser fra EU-domstolen et
nyt styresignal, som vil ændre en historisk dansk retstilstand om momsfritagelse af faglig
undervisning og skoleundervisning
–
herunder undervisning i legemsøvelser og dermed
fitness. Efter Skattestyrelsens vurdering, underkender de nye EU-afgørelser dansk ret.
Skattestyrelsen skriver således direkte i udkastet til nyt styresignal, at:
”Udbud
af undervisning i legemsøvelser har hidtil været omfattet af momsfritagelsen af
undervisning. Dette er anerkendt i både SKM2001.121.VLR og SKM2007.576.ØLR, hvor
henholdsvis Vestre- og Østre Landsret med henvisning til forarbejderne til lov nr. 375 af 18.
maj 1994 anerkendte, at private motionscentres ydelser til private i form af undervisning i
legemsøvelser kan momsfritages, såfremt ydelserne indeholder et væsentligt element af
undervisning. Omfattet er i dag bl.a. undervisning i spinning, yoga, pilates, aerobics mv.
Ligeledes gælder momsfritagelsen uanset om dette foregår på hold eller med personlig
træner. Det er imidlertid Skattestyrelsens vurdering, at denne momsfritagelse heller ikke kan
opretholdes efter praksisændringen, idet den udbudte undervisning ikke vedrører en bred og
varieret mængde af emner i momsfritagelsens forstand. Endvidere må disse aktiviteter anses
for at være af rent rekreativ karakter”.
2.
Retmæssigheden af Skattestyrelsens administrative praksisændring
Skattestyrelsen har som begrundelse for den bebudede praksisændring henvist til, at den
danske praksis med momsfritagelse af undervisning er i strid med EU-lovgivningen, som
denne er fortolket af EU-Domstolen.
Den danske momsfritagelse er imidlertid ikke baseret på en administrativ praksis, men
derimod fremgår momsfritagelsen af undervisning i legemsøvelser direkte og utvetydigt af
den danske momslov.
Skattestyrelsens udkast til styresignal må dermed basere sig på en antagelse om, at den
danske lovgivning skal fortolkes EU-konformt, og at en lovændring derfor ikke er nødvendigt.
EU-Domstolen har dog i flere sager udtalt sig om rækkevidden af EU-konform fortolkning af
national ret, hvor det bl.a. i sag C-212/04 i præmis 108-111 anføres:
”110. De nationale
retsinstansers forpligtelse til at henvise til indeholder af et direktiv, når de
fortolker de relevante nationale retsregler, begrænses af generelle retsprincipper, herunder
retssikkerhedsprincippet og forbuddet mod tilbagevirkende kraft, og det kan ikke tjene som
grundlag for fortolkning contra legem af national ret”
Princippet om EU-konform fortolkning indebærer således, at national ret i videst muligt
omfang skal fortolkes i overensstemmelse med EU-retten. Grænsen herfor går ved en
fortolkning af national ret, der er i strid med retssikkerhedsprincippet eller forbuddet mod
tilbagevirkende kraft, og den går herved navnlig ved en fortolkning af contra legem af
national ret.
Heri ligger, at hvis en EU-konform fortolkning ikke kan rummes af den nationale
bestemmelse, så fortolkes bestemmelsen ikke imod sit indhold. Den nationale bestemmelse
 B 10 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Henvendelse af 2/3-23 fra DFHO, Dansk Fitness & Helse Organisation vedrørende foretræde om konsekvenser ved fjernelse af momsfritagelse for undervisning i legemsøvelser
Side 3 af 7
er i så fald i strid med EU-retten, og EU-konformiteten opnås ikke ved fortolkning, herunder
eventuel administrativ praksisændring, men derimod ved en regelændring. På den måde
fastslår EU-Domstolen, at kompetencefordelingen mellem myndigheder og lovgiver skal
respekteres.
I forhold til den omhandlende momsfritagelse, som fremgår af momsloven og forarbejderne
til momsloven, er det således tydeligt, at det har været lovgivers intention, at
momsfritagelsen skulle omfatte undervisning i legemsøvelser, ligesom bekræftes af dansk
landsretspraksis. Hvis Skattestyrelsen derfor gennemfører en praksisændring som beskrevet i
styresignalet, vil Styrelsen dermed reelt have bevirket et fortolkningsresultat i strid med
lovgivers udtrykkelige udsagn om indholdet af momsloven.
Momsfritagelsen af undervisning i legemsøvelser er fremgået af selve lovens ordlyd, og til
den nugældende momslov har lovgiver direkte og udtrykkeligt oplyst, at fritagelsen fortsat
gælder i uændret form. DFHO vurderer derfor, at det vil være i klar strid med lovens
baggrund, intention og indhold at fortolke imod dette. En eventuel ændring af en så klar
retstilstand, der har grundlag direkte i lovgivningen, bør og må derfor ikke ske ved
administrativ praksisændring men derimod via lovgivningsmagten. Som forhenværende
skatteminister Jeppe Buus (S) oplyser i samråd og folketingssvar, så ”har regeringen ikke haft
ønske om at lægge moms på disse ydelser” (SAU Alm.del –
Endeligt svar på spørgsmål 772).
3.
Samfundsmæssige konsekvenser af ændring af momsfritagelsen
En ændring af momsfritagelsen for undervisning i legemsøvelser vil have en række negative
konsekvenser både i forhold til danskernes mulighed for økonomisk at prioritere en aktiv
hverdag, uligheden i sundhed samt den generelle folkesundhed og de samfundsøkonomiske
udgifter til livsstilssygdomme. Herudover vil ændringerne have negative konsekvenser i form
af konkurrenceforvridning og økonomiske udfordringer for den private idræt.
3.1. Danskernes idrætsdeltagelse og sundhed falder og forværres
En ændring af momsfritagelsen for undervisning i legemsøvelser vil ramme over 800.000
børn, unge, voksne og ældre, der i dag dyrker deres motion i landets mange fitnesscentre
eller hos andre private idrætsaktører.
Den manglende momsfritagelse kan betyde, at det bliver op til 25 pct. dyrere at dyrke idræt i
eksempelvis et fitnesscenter. Det bekræftes også af forhenværende skatteminister Jeppe
Bruus svar på folketingsspørgsmål, hvori ministeren konstaterer: ”Moms
på legemsøvelser
forventes at føre til højere forbrugerpriser på fitness-abonnementer, der inkluderer sådan
undervisning”
(SAU Alm.del –
Endeligt svar på spørgsmål 774). Med den stigende inflation og
de skyhøje el- og gaspriser vil ændringerne indebærer en stor risiko for, at danskerne i de
økonomiske prioriteringer i hverdagen må fravælge idrætskontingentet til skade for
danskernes fysiske og mentale sundhed.
Under Corona-nedlukningen så vi tydeligt, hvilke konsekvenser det havde for danskerne ikke
at kunne komme i deres vante træningsomgivelser. I en større brugerundersøgelse blandt
over 19.000 fitnessbrugere svarede 7 ud af 10 fitnessbrugeres, at deres fysiske trivsel blev
 B 10 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Henvendelse af 2/3-23 fra DFHO, Dansk Fitness & Helse Organisation vedrørende foretræde om konsekvenser ved fjernelse af momsfritagelse for undervisning i legemsøvelser
Side 4 af 7
påvirket. Knap 6 ud af 10 blev påvirket på deres mentale trivsel, og hver anden tog på i vægt.
Hver fjerde oplevede, at det gik ud over deres sociale liv, at deres fitnesscenter var lukket.
Samtidig viste en række analyser gennemført af Idrættens Analyseinstitut (IDAN) gennem
Corona-krisen, at de løbende brud eller begrænsninger af deres motionsvaner i de perioder,
træningsfaciliteterne var lukkede, fik mere varige konsekvenser for danskernes idræts- og
motionsvaner. De seneste undersøgelser af danskernes motionsvaner (IDAN) viser således, at
selvom flere danskere er kommet tilbage i deres motionsvaner efter Corona-krisen, ligger
den generelle idrætsdeltagelse på 62 pct. (oktober 2021) fortsat lavere end idrætsdeltagelsen
før Corona, som lå på 65 pct. Det har derfor stor betydning for danskernes motionsvaner,
hvis disse først brydes, og de dermed falder ud af de gode vaner. En økonomisk stigning af
idrætskontingentet kan derfor meget vel fører til, at endnu flere falder ud af deres gode
motionsvaner.
Erfaringer fra andre sammenlignelige EU-lande viser også, at der oftest vil ske et fald i
idrætsdeltagelsen, når priserne på baggrund af moms hæves. Eksempelvis førte en stigning i
momssatsen for fitnessaktiviteter fra 6 pct. i 2010 til 23 pct. i 2011 i Portugal til et stort
medlemstab. Omvendt kan momsfritagelse eller reduceret moms medvirke til øget
idrætsdeltagelse og dermed andelen af idrætsaktive. Eksempelvis reducerede Irland
momssatsen fra 13,5 pct. til 9 pct., hvilket førte til en medlemsforøgelse i træningscentrene
fra 11-13,8 pct. Samtidig ser vi også, at procentdelen af idrætsaktive i forhold til den samlede
population er højere i lande som fx Sverige og Holland med lavere moms på idrætsaktiviteter,
end i lande med højere moms.
Øget moms på træningsaktiviteter er derfor den forkerte vej at gå. Både i forhold til
danskernes sundhed, hvor langt fra alle er tilbage i de gode træningsvaner efter Corona, og
idrætsdeltagelsen fortsat ligger under niveauet fra før Corona. Men også i lyset af de
samfundsøkonomiske konsekvenser vil en momsændring have negative effekter.
3.2. Samfundsmæssige konsekvenser af forringet folkesundhed
Sundhedsstyrelsen har i en nyere rapport taget temperaturen på danskernes generelle
sundhedstilstand. Undersøgelsen viser, at hele 58,1 pct. af danskerne over 16 år ikke lever op
til de internationale anbefalinger for fysisk aktivitet. Det skal ses op imod, at samme andel i
2017 blot udgjorde 29 pct. Endnu værre ser det ud i forhold til de 11-15-årige, hvor hele 74
pct. ikke opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger til fysisk aktivitet.
Den udbredte og stigende inaktivitet i befolkningen har både konsekvenser for den enkelte
men i høj grad også for samfundet i form af høje udgifter i sundhedsvæsenet og tab af
produktivitet. Ifølge Sundhedsstyrelsen bruger samfundet i dag 17,5 mia. kr. hvert på sygdom
forbundet med fysisk inaktivitet, 5,3 mia. kr. i omkostninger til behandling og pleje og 12,2
mia. kr. i tabt produktion. Det vil derfor ikke kun være et personligt tab at leve usundere
uden motion. Det vil også på langt sigt kunne have negative samfundsøkonomiske
konsekvenser, hvis flere på baggrund af stigende idrætskontingenter fravælger en aktiv
hverdag.
Skatteministeriet har i et folketingssvar (SAU Alm. del
–
svar på spørgsmål nr. 774) skønnet,
at det umiddelbare provenu fra moms på fitnessundervisning vil udgøre 190 mio. kr. (2023-
niveau). Heri er indregnet fradrag for købsmoms og modregnet hidtidig betaling af
lønsumsafgift. Provenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes at udgøre 140 mio. kr. (2023-
niveau), jf. tabel.
 B 10 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Henvendelse af 2/3-23 fra DFHO, Dansk Fitness & Helse Organisation vedrørende foretræde om konsekvenser ved fjernelse af momsfritagelse for undervisning i legemsøvelser
2669947_0005.png
Side 5 af 7
Dette
Dette provenu kan anvendes til finansiering af de tiltag, der er anbefalet i afsnit 4 nedenfor.
3.3. Den sociale ulighed i sundhed bliver større
Samtidig med den generelt faldende idrætsdeltagelse slår både Syddansk Universitet (SDU)
og Sundhedsstyrelsen fast, at der eksisterer en social ulighed i sundhed
–
ikke mindst når det
handler om motion. Den seneste rapport viser således, at inaktiviteten er særlig stor blandt
de grupper, som står uden for arbejdsmarkedet. Andelen, der ikke opfylder WHO’s
minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, er større blandt arbejdsløse (61,3 pct.),
førtidspensionister (73,1 pct.) og andre uden for arbejdsmarkedet (65,8 pct.) end blandt
beskæftigede (53,1 pct.).
På den måde spiller de socioøkonomiske forhold en væsentlig rolle for, hvorvidt man har
mulighed for at dyrke motion i sin fritid. Det har ikke kun konsekvenser for den fysiske
sundhed, men betyder også, at en stor gruppe af borgere må stå uden for det fællesskab og
det sociale sammenhold, som eksempelvis fitnesscentrene danner rammen om, såfremt det
bliver endnu dyrere at gå i fitnesscentret.
Mange voksne, men især også unge, ser sig af forskellige årsager ikke som en del af
foreningsidrætten, og de vælger derfor i stigende grad at dyrke deres motion i den private
idræt og fitnesscentrene. Fitness er derfor også blandt unge blevet mere populært end
fodbold. De øgede prisstigninger på idrætskontingentet vil derfor især ramme særlige
ressourcesvage grupper og unge, som i dag vælger fitness eller anden idræt i privat regi
såsom yoga, ballet, dans og derfor ikke umiddelbart vil erstatte deres træning med et
medlemskab af foreningsidrætten.
På den måde risikerer momsændringerne af få negative konsekvenser for den allerede
eksisterende ulighed i sundhed.
3.4. Negativ påvirkning af idrættens markedsvilkår
Der har igennem mange år været et politisk ønske om at yde økonomisk støtte til
befolkningens idrætsdeltagelse. Den støtte ydes primært gennem udlodningsmidlerne og
folkeoplysningsmidlerne og svarer til omkring 4-5 mia. kr. årligt. Midlerne går dog alene til de
foreningsdrevne idrætsaktiviteter og kun til selve institutionerne og dermed ikke direkte til
danskerne. Derfor er det også kun en indirekte økonomisk støtte til de danskere, der vælger
at dyrke deres motion i foreningsregi.
 B 10 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Henvendelse af 2/3-23 fra DFHO, Dansk Fitness & Helse Organisation vedrørende foretræde om konsekvenser ved fjernelse af momsfritagelse for undervisning i legemsøvelser
2669947_0006.png
Side 6 af 7
Den økonomiske støtte til den store del af befolkningen, der dyrker idræt hos en privat aktør
som fx fitnesscentre, private trænere, yoga-studier mv., er derimod i mindre omfang sket
gennem den nuværende momsfritagelse for undervisning i legemsøvelser. Selvom næsten 50
pct. af idrætsdeltagelsen i Danmark i dag sker i idrætsfællesskaber hos private idrætsaktører,
så udgør støtten gennem momsfritagelse et betydeligt mindre beløb
–
nemlig svarende til det
forventede statslige provenu ved en momspligt af fitness på 190 mio. kr. årligt
–
end den, der
ydes til den foreningsdrevne idræt (4-5 mia. kr. årligt).
På fitnessområdet i Danmark findes der en række forskellige driftsformer. 370 fitnesscentre
er drevet af foreninger, 35 er kommunalt drevet, 131 er drevet som selvejende institutioner
og 961 fitnesscentre er drevet i privat regi.
En ændring af momsfritagelsen af undervisning i legemsøvelser, som det fremgår af
Skattestyrelsens udkast til styresignal, vil alene ramme træningsaktiviteterne i privat regi og
dermed de privatdrevne fitnesscentre, mens både de kommunale- og foreningsdrevne
fitnesscentre fortsat vil være momsfritaget, ligesom undervisning i legemsøvelser i
foreningsregi generelt vil være momsfritaget. Det vil selvsagt være endnu større
skævvridning af idrætsmarkedet, som svækker konkurrencevilkårene for private
idrætsaktører og rammer de mere end 800.000 danskere, der i dag dyrker deres motion i
privat regi, uproportionelt hårdt.
4.
DFHO-anbefalinger
Generelt mener DFHO, at moms- og skatteforholdene bør fordre, at flere kan tilvælge
–
og
ikke på grund af pengepungens størrelse bliver nødsaget til at fravælge
–
en aktiv hverdag og
blive en del af det sociale fællesskab, som landets mange idrætsfaciliteter danner rammerne
om.
På baggrund af
•
at de ændringer i retstilstanden om momsfritagelse for undervisning i legemsøvelser
ikke er foranlediget af et dansk politisk ønske, men derimod angiveligt af et behov for
EU-forenelighed,
at denne retstilstand fremgår direkte og utvetydigt af den danske momslov,
de uhensigtsmæssige konsekvenser ændringen vil få for folkesundheden,
idrætsdeltagelsen, uligheden i sundhed og idrættens markedsvilkår,
•
•
anbefaler DFHO:
4.1. Lovgiver skal tage stilling
At den danske retstilstand alene kan ændres af lovgiver og dermed på baggrund af en politisk
proces. Hvis momsfritagelsen ifølge lovgiver skal ændres, vil lovgiver samtidig kunne beslutte,
om de ydelser, som i strid med lovgivers hensigter fastsat i momsloven belastes med moms,
fremadrettet skal kompenseres.
 B 10 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Henvendelse af 2/3-23 fra DFHO, Dansk Fitness & Helse Organisation vedrørende foretræde om konsekvenser ved fjernelse af momsfritagelse for undervisning i legemsøvelser
Side 7 af 7
4.2. Reduceret moms på idrætsydelser
Som man kender det fra andre EU-lande bør der indføres en reduceret moms på
idrætsaktiviteter i privat regi. Netop det gælder både i Irland, Sverige og Holland, så det ikke
alene bliver pengepungens størrelse, som afgør, hvorvidt man kan blive en del af det
idrætsfællesskab, man ønsker.
4.3. Motionsfradrag
Herudover anbefales det, at der indføres et skattefradrag for motion, som vil være en mere
direkte støtte af danskernes idrætsdeltagelse.
Motionsfradraget er oprindeligt et generelt forslag fra DFHO, som skal gælde uanset,
hvorvidt danskerne vælger at anvende det i forenings- eller privat regi. Skattefradrag, som
har til formål at fremme en særlig ønsket sund adfærd, vil være et supplement til den støtte
af befolkningens idrætsdeltagelse, som allerede er etableret gennem udlodnings- og
folkeoplysningsmidlerne, men som kun tilgodeser halvdelen af de aktive idrætsudøverne i
idrætsfællesskaberne i Danmark.
I forhold til nærværende udfordring om ændringen af retstilstanden for momsfritagelse kan
modellen om skattefradrag for motion i idrætsfællesskaber anvendes som et kompenserende
tiltag direkte i forhold til de sundheds-/idrætsydelser i privat regi, som bliver berørt af
ændringen.