Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
B 10 Bilag 7
Offentligt
2666261_0001.png
Europaudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
23. februar 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
EUU alm. del
Spørgsmål 60
Ministeren bedes oplyse, hvornår Skatteministeriet blev bekendt med indholdet af
EU-Domstolens præjudicielle afgørelse C-449/17 af 14. marts 2019.
Spørgsmål 61
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der gik mere end tre år fra EU-Domstolen
den 14. marts 2019 afgav sin præjudicielle afgørelse C-449/17 vedr. EU’s
momsdirektiv, til skatteministeriet den 7. juli 2022 sendte et styringssignal i høring,
som varslede en ændring i praksis vedr. momsfritagelse af holdundervisning på
danseskoler mv. med henvisning til denne dom.
Spørgsmål 62
Kan ministeren bekræfte, at forarbejder til EU’s momsdirektiv samt en række EU-
domme bl.a. C-592/15 har fastlagt, at medlemsstaterne har en vid skønsbeføjelse
til at definere, hvilke aktiviteter der kan kategoriseres som
”visse
kulturelle
tjenesteydelser” og som konsekvens heraf kan momsfritages jf. EU’s
momsdirektiv?
Spørgsmål 63
Vil ministeren tage initiativ til at sikre, at de aktører, som ifølge regeringen ikke
længere kan være momsfritaget som konsekvens af EU-dommen C-449/17,
fremover i stedet vil kunne blive anerkendt som organer, der med hensyn til deres
udøvelse, vision, historie, tradition eller samfundsmæssig betydning præsterer
aktiviteter, som falder under dansk kultur og social arv, hvormed der åbnes for, at
disse aktiviteter i stedet kan momsfritages som kulturelle ydelser jf.
fritagelsesmuligheder i EU’s momsdirektiv.
Spørgsmål 64
Ministeren bedes bekræfte, at Skatteministeriet på eget initiativ allerede i 2001
forsøgte at få ophævet momsfritagelsen for undervisning i legemsøvelser for
privatejede motionscentre.
Udskrevet 23-02-2023 Kl. 15:07:43
Side 1 | 3
B 10 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Meddelelse om spørgsmål stillet i EUU alm. del - spm. 60-74 stillet til skatteministeren om beslutningsforslaget
2666261_0002.png
Spørgsmål 65
I forlængelse af EU-landenes forpligtelse til at tilrette deres nationale lovgivning
efter fortolkninger af gældende EU-regler foretaget af EU-Domstolen bedes
ministeren bekræfte, at der ikke findes nogen retningslinjer for præcis, hvor hurtigt
dette bør ske.
Spørgsmål 66
Ministeren bedes oplyse, om Skatteministeriet i perioden 2016-2019 har taget
initiativer med henblik på at få ophævet momsfritagelsen for undervisning i
legemsøvelser for privatejede motionscentre.
Spørgsmål 67
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen ikke i forbindelse med Rådets
behandling af EU-Kommissionens forslag til revidering af EU’s momsdirektiv (KOM
(2018) 0020) rejste spørgsmålet om at sikre at holderundervisning for danseskoler,
fitnesscentre mv. fortsat kunne momsfritages, idet spørgeren bemærker, at 1) EU-
Kommissionens forslag netop havde til formål at give EU-landene større frihed til
nationalt at fastsætte deres momssatser, 2) at forslaget skulle vedtages med
enstemmighed, 3) samt at skatteministeren i flere omgange har forklaret, at det er
problematisk, at momsfritagelsen fjernes, men at ministeren er blevet det pålagt af
EU.
Spørgsmål 68
Ministeren bedes oplyse, hvornår Skatteministeriet blev bekendt med indholdet af
EU-Domstolens præjudicielle afgørelse C-501/19 af 21. januar 2021.
Spørgsmål 69
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen ikke i forbindelse med Rådets
behandling af EU-Kommissionens forslag til revidering af EU’s momsdirektiv (KOM
(2018) 0020) rejste spørgsmålet om at sikre forsat momsfritagelse for meddelelse
af licens til ophavsrettigheder, idet spørgeren bemærker, at a) EU-Kommissionens
forslag netop havde til formål at give EU-landene større frihed til nationalt at
fastsætte deres momssatser, b) at forslaget skulle vedtages med enstemmighed,
c) og at forslaget forsat var under behandling i Ministerrådet, da indholdet og
konsekvenserne af EU-Domstolens præjudicielle afgørelse C-501/19 af 21. januar
2021 var kendt.
Spørgsmål 70
Kan ministeren bekræfte, at regeringen inden fremsættelse af sit forslag til
ændring af momsloven vil konsultere EU-Kommissionen for at få undersøgt, om
EU-Kommissionen er enige i de danske myndigheders tolkning om, at Danmark er
tvunget til at ophæve den stand still-baserede momsfritagelse for meddelelse af
licens til ophavsrettigheder, der har været gældende siden 1978?
Spørgsmål 71
Kan ministeren bekræfte, at konsultationen med EU-Kommissionen i spørgsmålet
om ophævelse af momsfritagelsen for meddelelse af licens til ophavsrettigheder,
vil have opsættende virkning, således at lovforslaget ikke bliver fremsat, før der
Udskrevet 23-02-2023 Kl. 15:07:43
Side 2 | 3
B 10 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Meddelelse om spørgsmål stillet i EUU alm. del - spm. 60-74 stillet til skatteministeren om beslutningsforslaget
2666261_0003.png
foreligger svar fra EU-Kommissionen i sagen? I den forbindelse gøres der
opmærksom på, at såfremt det ved lov besluttes at ophæve momsfritagelsen, kan
den, jf. EU’s
stand still-bestemmelser, ikke senere genindføres.
Spørgsmål 72
Ministeren bedes oversende eventuelt korrespondance, der har fundet sted
mellem de danske myndigheder og EU-Kommissionen, vedrørende forslaget om
ophævelse af momsfritagelsen for meddelelse af licens til ophavsrettigheder, og i
forlængelse heraf redegøre for den tiltænkte proces for konsultation af EU-
Kommissionen, herunder hvem der undersøger hvad og hvornår?
Spørgsmål 73
Vil ministeren sikre, at kommunikationen med EU i forhold til regeringens planer
om at ophæve momsfritagelse for meddelelse af licens til ophavsrettigheder vil
være skriftlig og vil blive delt i sin helhed med Folketinget, eventuelt i fortrolig form.
Spørgsmål 74
Vil ministeren i sin dialog med EU-Kommissionen om nødvendigheden af at fjerne
den stand still-baserede momsfritagelse for meddelelse af licens til
ophavsrettigheder inddrage den analyse, som i 2022 blev udarbejdet til
Folketingets Skatteudvalg af Gorrissen Federspiel, samt analyser fra Deloitte mv.,
som indgik i Folketingets lovbehandling af L 106 (Ændring af momslovens regler
om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet og brugtmoms) i 2022?
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Svarene bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til
[email protected].
På udvalgets vegne
Niels Flemming Hansen (KF)
formand
Kopi til: udenrigsministeren
Udskrevet 23-02-2023 Kl. 15:07:43
Side 3 | 3