Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 10:

Forslag til folketingsbeslutning om ikke at indføre momspligt på undervisning (borgerforslag).

Af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Peter Skaarup (DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF), Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (RV), Helene Liliendahl Brydensholt (ALT), Peter Seier Christensen (NB), Peter Kofod (DF) og Aaja Chemnitz (IA).

(Fremsættelse 05.01.2023).

Dette beslutningsforslag er udsprunget af et borgerforslag.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er skatteministeren. Velkommen.

Tak for det, formand. Med dette beslutningsforslag foreslås det, at undervisning fortsat fritages for moms. Ved undervisning menes eksempelvis træning, yoga, musik, håndarbejde, madlavning m.v. Forslaget er affødt af Skattestyrelsens udkast til styresignal, som lægger op til en ændring af den danske fortolkning af momsfritagelse for undervisning.

Jeg vil gerne indledningsvis kvittere for det bagvedliggende borgerforslag, som ligger til grund for dette beslutningsforslag. Et borgerforslag er udtryk for, at det er et emne eller en problemstilling, som betyder noget for mange og ikke mindst for de borgere, som har taget initiativ til at søge opbakning til deres sag. I dette tilfælde drejer det sig så om bekymringen for, at den påtænkte administrative praksisændring vil gå ud over borgernes sundhed og befolkningens ve og vel – en bekymring, som jeg sagtens kan forstå baggrunden for, og som jeg også har stor sympati for. Der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at det hverken var den forrige eller den nuværende regering, der havde noget ønske om at udvide momspligten på undervisning. EU-Domstolen har imidlertid afsagt en række domme, der fastslår, hvad der kan og ikke kan omfattes af EU's momsfritagelse for undervisning. Den danske momslovgivning skal være i overensstemmelse med EU's momsfritagelse og med de domme, som EU-Domstolen afsiger. Det er på den baggrund, at Skatteforvaltningen har udarbejdet et styresignal. Styresignaler udstedes af Skatteforvaltningen, når der er behov for at tilpasse eller præcisere Skatteforvaltningens administrative praksis, og det er der f.eks., når EU-Domstolen afsiger en EU-dom, der ændrer fortolkningen af de fælles EU-momsregler.

På skatteområdet er arbejdsdelingen sådan, at det er Skatteforvaltningen, der lovfortolker og dermed udsteder styresignaler. Skatteforvaltningen kan ikke bare se bort fra EU-domme m.v. Forvaltningen er med andre ord forpligtet til at sikre, at der administreres i overensstemmelse med gældende ret, herunder den seneste EU-lovgivning og retspraksis. Hvis man ikke er enig i, at det er rammen for Skatteforvaltningen eller andre myndigheders myndighedsudøvelse, er det jo en omkalfatring af hele vores system og i sidste ende også de forpligtelser som følge af Danmarks EU-medlemskab.

For mit vedkommende som minister er det min opgave, at vi respekterer de givne spilleregler, hvor lov og retspraksis skal efterleves. Det betyder ikke, at man ikke skal undersøge de muligheder og hensyn, der måtte være. For mig har det derfor heller ikke været vigtigt, at denne proces gik hurtigt, men at vi får afsøgt vores mulige handlerum. Styresignalet er derfor heller ikke endeligt endnu, og der pågår stadig en proces med afklaring af spørgsmål.

Som udgangspunkt forventes EU-dommene at få betydning for private undervisningstilbud, der udbydes med gevinst for øje – altså undervisning, der udbydes med henblik på at opnå en fortjeneste. Den undervisning, som fortsat vil være momsfritaget, er skole- og universitetetsundervisning, som vedrører en bred og varieret mængde af emner, hvor der sker en uddybning og udvikling i viden og færdigheder hos eleven gennem de forskellige dele af skolesystemet. Derimod ser det ud til, at undervisning i afgrænsede emner, dvs. primært enkeltfagsundervisning, ikke længere vil kunne omfattes af momsfritagelsen. En lang række af de undervisningsydelser vil dog fortsat kunne momsfritages efter andre bestemmelser i momsloven, herunder f.eks. undervisning, der foregår på aftenskolerne, og som er berettiget til støtte efter folkeoplysningsloven, og almennyttige foreningers undervisningsaktiviteter. Undervisning, som foregår på aftenskoler, højskoler m.v., som i dag er momsfritaget undervisning, kan nemlig i stedet fritages efter momsfritagelse for kulturelle aktiviteter under henvisning til den folkeoplysende undervisnings vision, historie og samfundsmæssige betydning for den danske kultur. Derudover bliver offentlige institutioners lovbestemte udbud af undervisning og enkeltfag derfor heller ikke omfattet af momsudvidelsen.

Som jeg nævnte, vil det typisk være private udbydere af undervisning i specialiserede og afgrænsede emner, der kan blive momspligtige. Det kan f.eks. være undervisning i dansk, musik, yoga, pilates, drama, spinnng, håndarbejde m.v. For så vidt angår fitnesscentre, er betalingen for selv at anvende fitnessredskaberne i fitnesscentrene allerede momspligtig i dag. Det vil sige, at det basisabonnement, man måtte have i et fitnesscenter, vil man allerede i dag betale moms af. Den udvidelse, der lægges op til i udkastet til styresignal, omfatter så holdtræning og personlig træning. Hvis man eksempelvis tilkøber en holdundervisning i en spinningtime, er det den holdundervisning, der fremadrettet skal betales moms af. Med andre ord er det altså langtfra al undervisning, som bliver ramt af den påtænkte praksisændring.

Afslutningsvis vil jeg gerne gentage, at Skatteforvaltningen fortsat er ved at færdiggøre udkastet til styresignal, og at jeg anerkender intentionerne bag borgerforslaget, idet Danmark dog samtidig på linje med de øvrige EU-lande er forpligtet til at overholde EU-lovgivningen og de domme, som afsiges af EU-Domstolen. Det er en forpligtelse, som ikke bare kan forsvinde. Henset til den fortsatte proces og det i øvrigt anførte kan regeringen på trods af sympati for borgerforslaget ikke støtte dette. Tak for ordet.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Morten Messerschmidt.

Det er jo altid pudsigt, når man har med de her EU-sager at gøre og EU-domstolen pludselig træffer en afgørelse om, at der så nu skal moms på de her aktiviteter som dans, fitness osv., og man sidder og tænker på, hvornår det egentlig var, at Socialdemokratiet, Venstre og de partier, som traditionelt har støttet EU-medlemskabet, sagde til danskerne, at det var det, der blev konsekvensen af, at man stemte ja. Jeg har ingen erindring om det, men det kan måske være, at skatteministeren enten skriftligt eller i tale vil kunne sige, hvornår det ligesom var, man gav adgang til, at det var det, der ville ske, hvis man stemte ja. Det synes jeg ville være spændende.

Men der er nogle områder, hvor det er, som om man slet ikke har overvejet, hvad det her kommer til at betyde for mennesker. Vi har f.eks. en datter, som efter et trafikuheld genoptræner efter en svær hjerneskade og går til dans og har haft stor gavn af det både kognitivt og fysisk. De fleste hjerneskadede og de fleste handicappede er på førtidspension, og for dem vil det her være en væsentlig prisstigning. Hvad er egentlig skatteministerens svar til de folk, der er i den situation, hvor det ikke bare handler om, at man har brug for at holde sig lidt i gang og holde vægten nede osv., men det rent faktisk handler om at få dagliglivet til at fungere og komme tilbage til den normale funktion, som man havde engang?

Tak. Ministeren.

Tak for det. Det er jo to spørgsmål, og lad mig starte med det første. Det er jo ingen hemmelighed, at vi løbende har den her diskussion med hinanden omkring EU-domme og også EU-Domstolens fortolkning af retspraksis, og så bliver jeg spurgt til det lidt mere historiske perspektiv. Jeg kan ikke sætte et årstal på, men for mig at se, og når jeg går tilbage i historiebøgerne og de diskussioner, jeg selv har været en del af, er den diskussion, vi har i dag, ikke ny, og den burde dermed heller ikke være ny for dem, der interesserer sig for det.

Problemstillingen er jo, som jeg også siger i mit indlæg, at man selvfølgelig godt kan lade være med at anerkende, at vi er nødt til at overholde EU-lovgivningen og dermed også de domme, der følger af den. Men det er nu engang sådan, vi har indrettet os, og der kan vi jo ikke bare vælge at sige, at det, der er godt, tager vi, og at det, vi er imod, lader vi være med. Og der skal jeg jo som ansvarlig minister, hvis jeg skal kunne overholde ministeransvarlighedsloven, hvilket jeg også går meget op i, selvfølgelig også sikre mig, at både lovgivningen og den praksis, vi har i forvaltningen, er i overensstemmelse med ikke bare dansk ret, men også EU-retten.

Spørgeren.

Så vil jeg glæde mig til at få at vide, hvornår man i et nærmere bestemt omfang har defineret, at det her ville være et anliggende for EU. Det vil jeg se meget frem til. Men jeg vil også se meget frem til at få svar på mit spørgsmål, nemlig hvad ministerens svar egentlig er til de mennesker, hvor det ikke er en ren fritidsinteresse at gå til f.eks. dans, men det måske er, fordi man genoptræner efter en hjerneblødning, et trafikuheld eller andet, hvor man har mistet nogle af sine kognitive eller fysiske egenskaber, og hvor man i dag så i en periode eller måske permanent er på førtidspension og måske må fravælge det her, som kan være en vigtig del af genoptræningen.

Ministeren.

Tak for at gentage spørgsmålet, og så får jeg også lejlighed til at svare på det. Jeg forstår til fulde bekymringen for det, og som jeg også tilkendegiver, forstår jeg godt intentionerne bag det her forslag, og det er jo ikke noget, vi gør, fordi vi har lyst, men fordi det er vurderingen, at vi skal. Og processen er heller ikke færdig endnu, og det er også derfor, jeg ligesom har tilkendegivet, at jeg ikke har travlt, men at jeg gerne vil undersøge alle de handlerum, der er i forhold til at se, hvordan det her kan gennemføres på en måde, så vi tager mest muligt hensyn til det, som vi jo sådan set også fremadrettet gerne vil tage hensyn til.

Så er den næste hr. Sigurd Agersnap.

Tak for det. Ministeren giver både i talen og i svaret til hr. Morten Messerschmidt udtryk for, at det her ikke er med regeringens gode vilje, men fordi man skal efterleve en EU-dom. Det har jeg fuld forståelse for, og sådan er det selvfølgelig også i den danske administration, altså at man skal efterleve domme, der kommer fra EU-Domstolen. Ministeren siger jo også, at vi skal undersøge handlemulighederne, at vi ikke har behov for, at det går hurtigt, og at vi ikke har travlt. Derfor vil jeg spørge ministeren, om ikke man bør kigge på det her styresignal fra Skattestyrelsen og opløfte det til en lov, sådan at vi kan få en forhandling om det provenu, som der er der nu, ved at man pålægger moms på undervisning.

Ministeren.

Styresignalet er jo noget, som i det her tilfælde Skattestyrelsen løbende laver for at ændre praksis, og når der ikke er behov for at lave lovgivning her, er det, fordi vurderingen er, at dansk lov ikke er i strid med EU-retten, men at det er praksis, der sådan set skal ændres. Andre steder kan det godt være, at vurderingen er, at det er dansk lovgivning, der skal ændres, og så vil vi lave en egentlig lovproces.

Spørgeren.

Og det, jeg så reelt spørger om, er jo ikke nødvendigvis, om man tager en lovproces, men om man forhandler om det provenu, der ligger. Man vurderer altså, at der er 140 mio. kr., som kommer ind i statskassen her, og det er jo klart, at hvis vi går ind og laver nogle kompenserende tiltag, kan vi gøre det med de penge. Hvis man bare betragter det som et styresignal, har jeg forstået det sådan, at så er normal praksis, at så går pengene bare over i fælleskassen i Finansministeriet, men hvis vi reelt laver en forhandling eller et lovforslag, kunne vi forhandle om de penge.

Ministeren.

Det er rigtigt forstået, at det ikke er almindelig kutyme, at man anviser eller disponerer finansiering i forbindelse med styresignaler, og det vil sige, at i det tilfælde, hvor man måtte ønske at kompensere nogle af dem, der bliver påvirket af styresignalet, vil man så skulle tilvejebringe finansieringen et andet sted fra.

Så er det hr. Søren Søndergaard.

Tak. Ministeren forsøger at fremstille det på den måde, at EU-retten på det her område er fuldstændig klar. Men var den domstolsafgørelse, der kom, den rettet mod Danmark, eller er der kommet en åbningsskrivelse til Danmark? Er det sådan, at EU har henvendt sig til Danmark og har sagt: I gør det altså forkert, I skal lave det om?

Hvis nu den er fuldstændig klar, som ministeren siger, kunne jeg da egentlig godt tænke mig at vide noget. Hvis det virkelig er sådan, at retten på det her område er så klar, hvordan stillede den tidligere socialdemokratiske regering sig så, da vi behandlede det i Europaudvalget og regeringen bad om mandat? Var det sådan, at regeringen der bad om at få det her undtaget, så de kunne gå ned i EU og arbejde for, at det blev undtaget? Det er mere for at få klarhed over, om det her i virkeligheden er regeringens ønske, eller om det er EU, der pålægger os det, og uha, så bliver regeringen nødt til at følge efter. Eller er virkeligheden, at det er regeringen, der hele tiden er gået ind for det og bare har fået EU til at meddele os, at vi skal gøre det?

Ministeren.

Nej. Det er det selvfølgelig ikke, og der er ikke en sammensværgelse og dermed heller ikke en konspiration. Det er ikke et dansk ønske, hverken fra den daværende eller den her regerings side.

Er den her EU-dom så rettet mod Danmark, eller er der kommet en åbningsskrivelse? Nej, det er der heller ikke. Men så er vi tilbage til en diskussion, som hr. Søren Søndergaard og undertegnede med mellemrum har. Kan jeg som ansvarlig minister sige: Okay, det her bryder jeg mig ikke om, hvis systemet siger, at her er vi nødt til at ændre praksis, fordi vi skal overholde retten, og jeg siger, at det er ubehageligt, så det gider jeg ikke, mens jeg andre steder, når det er en fordel, og fordi jeg er politisk enig, gør det? Det er jo ikke en måde, jeg kan være minister på. Jeg er nødt til at stå på mål for, at vi har en ansvarlig forvaltning, der sikrer sig, at vi overholder lov og ret – om det så er national ret, eller om det er EU-ret.

Spørgeren.

Tak til ministeren for at bekræfte, at der ikke ligger nogen dom i forhold til Danmark, og for at bekræfte, at der ikke ligger nogen åbningsskrivelse. Og hvis der kommer en åbningsskrivelse, kan vi selvfølgelig rette ind.

Men jeg synes ikke, at ministeren helt forholdt sig til det andet punkt. Hvis det her ikke er Socialdemokratiets og den nuværende regerings inderste ønske, hvorfor bad man så om et mandat i Europaudvalget i den sidste regeringsperiode, hvor man ikke bad om undtagelser på det her område, hvor det ikke fremgik, at man ville gå ned og forhandle i EU med henblik på at få de her områder undtaget? Hvorfor gjorde man ikke det?

Ministeren.

Det er jeg simpelt hen ikke sikker på jeg kan svare klart på på stående fod. For vi skal tilbage og se på det mandat, så det må vi vende tilbage til. Her har der været en dom, og der er en juridisk vurdering, og havde vi forudset det på et tidligere tidspunkt? Ikke mig bekendt. Men det må vi jo tage en snak om igen.

Så er den næste spørger hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Jeg synes, at det er meget interessant med de svar, ministeren prøver at komme med til Enhedslistens spørger, hr. Søren Søndergaard. For hvad er det egentlig, der ligger bag de EU-afgørelser, som ministeren lægger til grund for det her? Det er vel egentlig sådan – det er i hvert fald sådan, vi opfatter det i Danmarksdemokraterne – at det er en række tolkninger af og synsninger om, hvad det er, de omtalte EU-domme medfører. Og hvis man går ind og kigger på de EU-domme, er det jo nogle domme, der er kommet over for køreskoler og surferskoler. Men det, vi sådan set behandler her i Folketinget, er danseskoler, og det er undervisning i fitness, yoga, pilates og den slags.

Så hvad er det rent konkret, som gør, at regeringen og skatteministeren mener, at det principielt er så vigtigt, at man gør det her uden at have et almindeligt lovgivningsmæssigt arbejde, hvor man fremlægger det her som en ting, der skal behandles i salen, og med den baggrundsundersøgelse, der så vil komme i gang i forbindelse med at ændre lovgivningen, i stedet for at gøre det her med en direkte bemyndigelse?

Ministeren.

Først vil jeg sige, at jeg ikke har nogen tolkninger eller synsninger, men læner mig op ad de juridiske vurderinger, der kommer, i det her tilfælde fra Skattestyrelsen. Så jeg har ikke sat mig ned og lavet mine egne selvstændige tolkninger og synsninger, og jeg vil egentlig også afstå fra at gøre det. Jeg kan have masser af holdninger til, hvordan det her skal ende, men i stedet for selv at sidde og lave en fortolkning af en EU-dom vil jeg egentlig støtte mig til de jurister, som rådgiver mig.

Så er der jo lavet en rundspørge til en række EU-lande for at høre, hvordan praksis egentlig er i andre lande. Der har man modtaget svar fra 13 lande, og samtlige lande oplyser, at EU's momsdirektivs fritagelse for skole- og universitetetsundervisning ikke anvendes i forhold til holdundervisning i fitnesscentre, på danseskoler og lignende, da de pågældende ydelser udbydes med en gevinst for øje og dermed er momspligtige. To medlemslande, Bulgarien og Tyskland, er ved at vurdere, hvorvidt EU-dommene giver anledning til ændringer i deres nationale lovgivning eller praksis. Det vil sige, at man, når man laver sådan en naboundersøgelse, prøver at afdække, om vi står helt alene i de her vurderinger, eller hvordan det egentlig ser ud. Der må man bare sige, at billedet er ret klart, nemlig at der ikke har været den praksis, vi har haft i Danmark, i en række andre EU-lande.

Tak. Så er det spørgeren.

Jeg synes jo, at det er lidt morsomt, at ministeren bruger det som en begrundelse for, at sagen ikke skal have en almindelig lovgivningsmæssig håndtering her i Folketinget. Ministeren siger, at det er noget, der ikke gøres i 13 andre lande. Vi var ikke medlem af EF i 1967, det er 56 år siden, og det var i hvert fald, før vi stemte om det. Den her ordning har været her i Danmark siden 1967, altså før Danmark blev en del af Det Europæiske Fællesskab. Derfor bør regeringen jo også gå ind og behandle det her lovgivningsmæssigt og ikke snige det ind, som man gør på den her måde nu, hvor det kommer, uden at der er foregået et lovgivningsmæssigt arbejde.

Ministeren.

Men så er vi henne i en lidt anden diskussion. Altså, hvorfor skal det være et styresignal og ikke lovgivning? Det er jo, fordi den juridiske vurdering er, at den danske lovgivning her ikke er i modstrid med EU-retten, men at den praksis, der har været, er man nødt til at ændre qua de domme, der er. Det vil sige, at hvis vi skulle ændre lovgivningen, ville det være, fordi den var på kant med EU-retten, og det er altså vurderingen, at det ikke er tilfældet her.

Så er den næste hr. Rasmus Jarlov.

Tak, minister. Det er jo en meget vidtgående ændring af praksis, og det har meget stor betydning for rigtig mange mennesker, om de skal betale moms eller ej. Det er en meget, meget stor ekstraregning, som rigtig mange mennesker bliver pålagt nu her, og som vil have store konsekvenser.

Jeg vil gerne tilslutte mig den opfordring, der kom fra Socialistisk Folkeparti, om, at det bliver behandlet som et lovforslag. Jeg har forstået på ministerens redegørelse nu, at man kan gøre det ved et styresignal, men vil ministeren ikke bekræfte, at man også kunne gøre det ved lovgivning? Vi kan jo lovgive om ting her i Folketinget, hvis vi ønsker det, og det her virker til at være et emne, der er så stort og vigtigt, at det bør være noget, man beslutter i Folketinget. Jeg siger ikke dermed, at vi bare kan se bort fra EU-retten, men jeg siger, at der jo et vist spillerum i den måde, det bliver implementeret på, den måde, man gør det på, og i forhold til hvor afgrænsningerne ligger, og det bør være Folketinget, der beslutter, hvordan reglerne er. Så vil ministeren ikke bekræfte, at man godt kunne behandle det her som et lovforslag i stedet for bare at køre det administrativt uden om Folketinget?

Ministeren.

Det, jeg nu også har sagt nogle gange og gerne vil gentage her, er: Kan vi i Folketinget vedtage en lov, der er i modstrid med EU-retten? Det kan vi jo godt. Vil vi så få et problem lidt længere nede ad banen i forhold til at skulle rette ind i dansk lovgivning? Ja, det vil vi jo. Og det ville i hvert fald være lidt bizart for mig som minister at skulle lægge op til og sige til Folketinget: Her laver vi en lov; jeg ved godt, den er i modstrid med den juridiske vurdering af, hvad EU-retten er, men jeg indstiller alligevel, at det er den her lovgivning, vi vedtager, fordi vi ikke ønsker at skulle rette ind i forhold til en praksis, der har været.

Kan vi så alligevel lave en lovændring her i stedet for at lave et styresignal? Når man laver et styresignal her, er det jo – for at vende tilbage til det, jeg også sagde før til hr. Hans Kristian Skibby – fordi vurderingen er, at dansk lovgivning ikke er i modstrid med EU-retten, men at praksis er det. Derfor er der jo ikke kutyme for, at vi ændrer lovgivningen, men at vi er nødt til at ændre praksis gennem styresignaler.

Man skal lige huske at trykke sig ind, hvis man vil bede om ordet igen for sin anden korte bemærkning. Så kan jeg også bedre se, hvem der melder sig, og hvem der ikke melder sig. Men jeg kan mærke på hr. Rasmus Jarlov, at han ønsker en anden kort bemærkning. Værsgo.

Tak. Det tror jeg så også er et spørgsmål om lovgivning i forhold til styresignaler, for det der gør formændene lidt forskelligt. Men tak for, at jeg får ordet her igen.

Altså, det var jo ikke rigtig svar på mit spørgsmål, og måske er det, fordi ministeren lige skal have mulighed for at gå hjem og tænke over, hvad han skal svare. For ministeren svarede noget, som jeg allerede i mit indledende spørgsmål havde taget højde for. Jeg vidste, ministeren ville sige, at vi ikke kan lave en lovgivning, der er i modstrid med EU-retten, og jeg sagde explicit, at det ønsker vi heller ikke. Men vi ønsker, at det er Folketinget, der skal beslutte, hvordan det her bliver implementeret, fordi det er så vidtgående og har så stor betydning, at det bør være Folketinget og ikke bare en administrativ beslutning. Så vil ministeren ikke enten sige, om man kan lave det som et lovforslag, eller at han vil svare på det senere?

Tak. Ministeren.

Jeg vil gerne vende tilbage til det, for jeg kan faktisk ikke på stående fod svare ordføreren direkte på, om man kunne lave det her som et lovforslag. Det er klart, at jeg ikke kan lave et lovforslag – det er vi så også enige om, kan jeg høre – som er i modstrid med EU-retten. Så det må jeg vende tilbage til.

Men jeg vil bare sige, at praksis jo er den, som jeg også redegjorde for i mit indlæg, at når der er tale om praksisændringer som her, ja, så er det i det her tilfælde Skatteforvaltningen, der udsteder styresignaler.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den første ordfører er hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Nu tror jeg, folk vil blive overraskede, hvis jeg mener det modsatte af ministeren, der lige har været på, i og med at jeg er repræsentant for Socialdemokratiet. Men det forslag, som vi behandler i dag, er det forslag, der hedder B 10, et borgerforslag, og når man behandler et borgerforslag, synes jeg, man altid skal modtage det med respekt, for der ligger et stort engagement bag at samle de underskrifter ind til det her forslag.

Det handler om at fritage undervisning for moms, og med undervisning forstås eksempelvis træning, yoga, musik, håndarbejde m.m. Jeg vil gerne slå fast, at det her forslag eller, om man så må sige, det dekret, der kommer fra EU, jo ikke er noget, der som sådan er groet i hverken den nuværende regerings eller i den tidligere regerings have. Det er alene, fordi EU vurderer, at momsfritagelse er i strid med EU-retten på flere punkter. De danske momsregler baserer sig jo på fælles EU-momsregler, og Danmark er forpligtet til at indrette sig efter EU-lovgivningen, herunder hvad EU-Domstolen fastlægger som praksis.

Skattestyrelsen har haft et udkast til tre såkaldte styringssignaler i høring, og som jeg forstår, er styringssignalerne ikke færdige for nuværende. Men vi ser frem til at se dem og er enige i, at vi selvfølgelig skal følge den praksis, der er på området. Selv om vi har stor sympati for forslaget, kan vi ikke støtte et forslag, som vil gøre, at Danmark handler i strid med EU, og på den baggrund kan vi ikke støtte forslaget.

Men det er klart, at forslaget jo nu skal behandles i Skatteudvalget, og vi har allerede i Skatteudvalget haft et, synes jeg, interessant og godt besøg af initiativtagerne bag det her beslutningsforslag, hvor vi også havde en god dialog med beslutningstagerne. Det er klart, at i den videre proces har vi selvfølgelig mulighed for at grave et spadestik dybere i forbindelse med det her, og der synes jeg vi skal være nysgerrige på de ting, som der eventuelt yderligere vil fremkomme.

Men med de bemærkninger er jeg nødt til at meddele, at vi ikke kan støtte borgerforslaget.

Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Sigurd Agersnap.

Tak for det. Nu siger ordføreren jo meget rigtigt, at der har været en behandling i Skatteudvalget og også nogle interessante spørgsmål sendt over til Skatteministeriet om, hvordan man kunne lave mulige kompensationsordninger både for de borgere og også for de virksomheder, som her bliver ramt. Derfor er mit spørgsmål bare, om det er Socialdemokratiets holdning, at der skal laves en eller anden form for kompensation for de ramte grupper.

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at med de meldinger, som vi fik, er der jo nogle, der vil blive ramt af det her. Det, der er udfordringen med den del, som vi konkret behandler i Skatteudvalget, er jo, at vi forholder os til borgerforslaget her, og så vil det formentlig foregå i andre forhandlinger, hvis der skal laves en kompensation til nogle af dem, der bliver berørt af det her. Om vi er klar på at kompensere en til en, kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt, men skatteministeren undersøger nogle ting, som det også blev sagt til den konservative ordfører. Men vi er meget, meget, om man så må sige, åbne for at kigge yderligere på det og grave et spadestik dybere i det her.

Så er det hr. Søren Søndergaard for en kort bemærkning.

Tak. Nu siger hr. Anders Kronborg, at det her ikke er et forslag, der er groet i den socialdemokratiske have. Men hvorfor tog Socialdemokratiet det ikke op, da vi for nogle få år siden behandlede et mandat til den daværende socialdemokratiske regering i Europaudvalget, hvor vi var nogle, der bad om, at vi skulle bede om nogle undtagelser fra fortolkningen af EU's skatteregler eller momsregler på det her område? Hvorfor støttede Socialdemokratiet så ikke det? Er det ikke bare et eksempel på fantastisk mangel på rettidig omhu?

Så vil jeg bare godt bede den socialdemokratiske ordfører om at bekræfte, at det er helt normalt – det er helt normalt – at hvis man mener, at et land ikke lever op til de regler, der gælder i EU, hvad man ikke altid kan afgøre på forhånd, så laver man en åbningsskrivelse. Derfor har jeg bare også behov for, at den socialdemokratiske ordfører bekræfter, at Danmark ikke har modtaget nogen åbningsskrivelse.

Ordføreren.

For det første tror jeg, jeg vil sige, at jeg føler mig fuldstændig tryg ved den praksis, som ministeren også redegjorde for, nemlig dels at man har lavet en nabohøring af de andre lande, dels at man orienterer sig om, hvilken praksis der er i EU, også når der bliver afsagt generelle domme.

I forhold til historieskrivningen – hvad der er sagt hvornår præcis og hvordan i Europaudvalget – kan jeg ikke på stående fod redegøre for det. Jeg vil gerne redegøre korrekt for det, hvis jeg skal, men det kan jeg ikke på nuværende tidspunkt. Jeg er først blevet skatteordfører efter valget her den 22. december. Men jeg vil meget gerne undersøge det nærmere for hr. Søren Søndergaard, såfremt hr. Søren Søndergaard deltager i den videre behandling i Skatteudvalget.

Jeg kan fortælle hr. Søren Søndergaard, at vi i hvert fald var nogle, der havde svært ved at høre, hvad hinanden sagde i Skatteudvalget, da der var et foretræde for beslutningstagerne, fordi det simpelt hen gav ekko. Det siger jo sig selv, at vi ikke var særlig mange. Men jeg håber da også, at vi så kan få en god drøftelse i udvalget, og der har hr. Søren Søndergaard i hvert fald mit ord for, at jeg vil gå seriøst ind i det arbejde.

Hr. Søren Søndergaard.

Jeg deltager helt sikkert ikke i Skatteudvalgets arbejde, da jeg ikke er medlem af Skatteudvalget, men jeg deltager i Europaudvalgets arbejde. Og jeg har fuld forståelse for, at hr. Anders Kronborg ikke på stående fod kan sige noget om historien. Det håber jeg så kan ske i forbindelse med tredjebehandlingen, og så kan vi jo lige vende den der og få forklaringen på det. For jeg synes, der er mange dårlige ting at sige om EU, men nogle gange synes jeg også, at regeringer bruger EU som en dørmåtte forstået på den måde, at de undlader at gøre deres arbejde der, hvor de skal gøre det, og bagefter kommer de så og siger: Uh, nu er vi nødt til at gøre det, for nu pålægger EU os det. Nogle gange er det så endda ikke nødvendigt, at EU pålægger dem det, men altså andre gange kan det jo være sådan, at EU gør det.

Ordføreren.

Jeg kan jo bekræfte hr. Søren Søndergaard i, at det nogle gange er rigtig fornuftigt lige at vende skråen, fordi man kan blive klogere. Det kunne også være, at hr. Søren Søndergaard kunne blive så beriget, at hr. Søren Søndergaard også kunne finde nogle positive ting at sige om EU nu, hvor hr. Søren Søndergaard tilkendegiver, at der er meget dårligt at sige om EU.

Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Morten Messerschmidt.

Nu er det jo typisk sådan, at man som politiker er sat i verden for at løse problemer og ikke rende rundt som en reklamesøjle for det, der allerede fungerer. Så det naturlige er vel at sætte fokus på det, der ikke fungerer – bare lige for at komme hr. Søren Søndergaard til forsvar her, hvor han ikke selv kunne svare.

Jeg kunne godt tænke mig at blive klogere på, hvad Socialdemokratiet tænker om det her overgreb fra EU's side. Altså, én ting er, at man selvfølgelig som vanligt ikke har noget som helst mod og mandshjerte til at kæmpe imod EU-systemet, men bare siger javel. Men hvad har man så tænkt sig i forhold til momssatsen? Som jeg forstår det, er der jo andre lande, der har valgt at lægge det på en lavere momssats. Jeg tror, det er 5 pct., der er det lavest tilladelige, og det vil jo for indkomstgrupper med mindre indtægter – førtidspensionister, invalidepensionister osv. – trods alt gøre skaden noget mindre. Så kunne man forestille sig, at man så, hvis man ikke vil trodse EU, implementerer det på en måde, så skadevirkningen bliver mindre?

Ordføreren.

Den vej, jeg forstår hr. Morten Messerschmidt går ned ad nu, er jo i virkeligheden diskussionen om differentieret moms. Og i Danmark har vi jo ikke tradition for differentieret moms. Der betaler vi enten de traditionelle 25 pct., eller vi betaler ingen moms. Så hvis man skal betræde den vej, synes jeg i virkeligheden, at det er en bredere diskussion, vi sådan skal have. Der er jeg sådan set åben for og villig til, at vi kan tage de drøftelser, men jeg synes omvendt, at vi også bare skal være opmærksomme på, at det ikke bare er et quickfix, man kan tage. Og så er der jo helt tydeligt den anden mulighed, som der også har været nogle der ligesom har illustreret, for der kommer jo et provenu ind. Om det lige nøjagtig, som jeg tror SF's ordfører sagde, er omkring de der 140 mio. kr. – jeg har set nogle tal, der er lidt højere – ved jeg ikke, og om det kan bruges til at kompensere med, er i virkeligheden også en drøftelse, man kan tage her bredt i Folketinget. Så der er nogle håndtag, man kan se på.

Havde hr. Morten Messerschmidt deltaget i behandlingen af borgerforslaget, ville han vide, at der faktisk var nogle spændende forslag fra initiativtagerne til borgerforslaget, og det er der jo også fra partierne, der deltog i Skatteudvalgsmødet under den forelæggelse. Der blev faktisk rejst nogle konkrete spørgsmål, som man ser på.

Hr. Morten Messerschmidt.

Ordføreren må jo finde ud af, hvor han står i den her sag. Enten er man for, eller også er man imod. Og hvis man er for og synes, det er en god idé med 25 pct.s moms på ting, som er centrale for handicappedes muligheder for at komme tilbage til livet, folks muligheder for at have en sund levnedsførelse osv., så er der jo ingen grund til at kompensere noget. Og hvis man skal kompensere noget, ville det nemmeste så ikke bare være at lade være og så i hvert fald sige, at så må vi jo lave det indgreb, som fordrer den mindst mulige kompensation? Og det vil jo så være den laveste momssats. Altså, jeg synes, det er, som om ordføreren her ikke bare forsøger at sidde på to stole, men på tre stole. Kunne han ikke bare vælge én af dem?

Ordføreren.

Nej, jeg synes sådan set, jeg prøver at være meget realistisk i den her debat og også være åben omkring de kompleksiteter, der er i det her. Hvis vi går ind på et spor og siger, at det her skal løses med differentieret moms, så skal man jo have en grundlæggende diskussion om, hvorvidt der også er andre områder, som der skal være differentieret moms på. Ofte har vi også her i salen diskuteret, om der skal være differentieret moms på visse fødevaretyper og visse andre ting. Det synes jeg i virkeligheden er en langt, langt større debat, som fortjener et større fokus, end at man bare siger, at fordi der her er et konkret problem, skal man lige nøjagtig alene kun for den her del begynde at arbejde med et differentieret moms-system.

Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Jeg vil gerne spørge ordføreren til sådan noget relativt snusfornuftigt som sund fornuft. Nu har vi tidligere været inde på, at i Danmark har vi faktisk haft en ualmindelig god ordning for de her ydelser, hvor man har haft momsfritagelse i 56 år, siden 1967. I den mellemliggende periode er det jo ikke blevet bedre med danskernes folkesundhed. Vi bevæger os for lidt, og vi bliver gennemsnitligt lidt tykkere år for år og kommer til at ligne nogle amerikanere i bermudashorts og det hele. Synes Socialdemokraterne, at det er sund fornuft, at man nu indfører en ny regning på 200 mio. kr. på folks lyst til at bevæge sig i deres fritid?

Ordføreren.

Jeg tror lige, at vi skal slå en kile igennem det og lige rette en misforståelse. Der er jo ikke tale om en regning på 200 mio. kr. alene til sport og motion. Der er jo en lang række motionsformer, der er fritaget, og som jeg sagde i min indledning, gælder det her jo også musik, og det gælder håndarbejde på aftenskolerne. Jeg understregede også meget klart og tydeligt, at det her ikke var noget, der var groet i vores baghave, men jeg anerkender også samtidig, at det sådan set er væsentligt, at de retningslinjer, der kommer fra EU, i forhold til vores forvaltningsarbejde, også følges, og den tillid har jeg til systemet. Om der så er nogle veje, vi skal prøve at se på om kan skabe nogle yderligere incitamenter for, at der f.eks., som ordføreren siger, kan gøres noget i forhold til motionen, synes jeg vi skal prøve at tage stille og roligt i forbindelse med udvalgsarbejdet. Men jeg kan bekræfte over for ordføreren, at cirkulæret for almindelig sund fornuft ikke er sat ud af kraft.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Det er så der, hvor kæden måske hopper lidt af for Socialdemokraterne, synes jeg nok. For hvis man vitterlig mener, at det her ikke er indbegrebet af sund fornuft, så kunne det måske være meget fornuftigt at prøve at finde fornuften. Det kan godt være, at den lander et andet sted, men det kunne f.eks. være ved at åbne for en politisk proces her i Folketinget og gøre det her til en lovbehandling frem for noget, der kommer som en ministeriel ting via Skattestyrelsen osv. Det er der, hvor kæden springer lidt af, og det har så vidtgående konsekvenser for så mange, mange tusind danskere, som nu kan se frem til nogle større regninger for at få lov til at bevæge sig.

Ordføreren.

Men i forhold til at vurdere, om kæden er stram eller slap eller sprunget, tror jeg, det handler om, hvilken cykel man sidder på. Jeg tror nu nok, jeg vil vurdere, at hvis Danmark bare solokører, altså kører løs og ignorerer EU-Domstolen, ignorerer de anbefalinger, der kommer fra jurister, og ignorerer de anbefalinger, der kommer fra ministerielt hold, springer kæden for alvor og vi drøner ud over klippesiden. Så hvordan det spørgsmål skal besvares, tror jeg i virkeligheden afhænger af, hvem der sidder på hvilken cykel.

Fru Trine Pertou Mach.

Tak for det. Ordføreren siger, at det her på mange måder er vældig komplekst, og jeg medgiver gerne, at EU er vældig kompleks på en lang række områder. Men man kunne jo i det her tilfælde vælge at spørge Europa-Kommissionen om tolkningen. Altså, kunne man forestille sig, at man fra regeringens side, eller fra Socialdemokratiets side, i virkeligheden tog initiativ til, at man fik spurgt Europa-Kommissionen om en tolkning af det her direktiv, og om det her sagsområde eller de her aktører rent faktisk er omfattet? Hvad ville ordføreren sige til det? Kunne man forestille sig, at man rent faktisk spørger Europa-Kommissionen om tolkningen?

Ordføreren.

Hvis ordføreren for Enhedslisten mener, at der er grundlag for, at vi skal grave et spadestik dybere, og at EU skal spørges yderligere, så vil vi ikke i et udvalgsarbejde være afvisende over for det. Det fornemmer jeg heller ikke vores skatteminister er. Derfor vil jeg da også gerne klart og tydeligt tilkendegive, at jeg virkelig håber, at der vil være et engagement til at drøfte det her beslutningsforslag i Skatteudvalget. For mit eget vedkommende kan jeg sige, og det tror jeg også jeg kan sige gælder for Venstres ordfører og Moderaternes ordfører, at vi faktisk tog det yderst seriøst, da stillerne af borgerforslaget deltog på et møde i Skatteudvalget, og det vil man også kunne se i referatet fra Skatteudvalget, hvor vi faktisk også stillede en række skriftlige spørgsmål til ministeren, og ønsker andre partier at deltage i det arbejde i Skatteudvalget, vil jeg i hvert fald ikke stille mig til hinder for, at vi kan grave et spadestik dybere i forhold til det her. Så ja, det er en imødekommelse.

Fru Trine Pertou Mach.

Jamen så tror jeg bare, jeg vil kvittere for, at ordføreren faktisk vil bakke op om det, når vi går videre med arbejdet i Skatteudvalget, hvor jeg jo også selv sidder. Så tak for den tilkendegivelse.

Ønsker ordføreren at replicere? Ja, værsgo.

Jeg glæder mig til samarbejdet.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet. Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Jeg byder velkommen til hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Tusind tak for den varme velkomst, formand. Jeg vil godt sige en stor tak til dem, der har påtaget sig at indsamle de 50.000 underskrifter, der skal til for at få sådan et borgerforslag behandlet. Det giver os nemlig lejlighed til at forklare, hvad der er baggrunden for det her.

Vi havde også et ganske udmærket foretræde, hvor de tre regeringspartier var mødt talstærkt frem for at høre stillerne fortælle om det her forslag, og jeg vil også godt sige, at det er nogle fremragende argumenter, man er kommet med, om vigtigheden af at blive undervist i dans, fitness, musik osv. Jeg har også bemærket, at der er plakater rundtomkring i i hvert fald det københavnske byrum, hvor man argumenterer for, hvorfor det er en rigtig god idé fortsat at have momsfritagelse på de her undervisningsformer, som vi taler om.

Desværre er der nok ikke så meget, vi kan gøre, i hvert fald ikke direkte, for den juridiske vurdering er, at vi fra dansk side har anlagt en forkert fortolkning af mulighederne for momsfritagelse, og det har vi sådan set gjort i årevis. Jeg kan forstå på Hans Kristian Skibby, at vi taler mere end 50 år. Det var jeg ikke klar over, men det viser sig i hvert fald, at den fortolkning, vi har haft i Danmark, har været forkert. Det er jo superærgerligt, for vi synes, det er rigtig godt at anspore folk til at gå til dans og gå til fitness og gå til musikundervisning, og det synes vi også det er, når det foregår i privat kommercielt regi og ikke kun på aftenskoler.

Derfor er det da også noget skidt – jeg kunne godt tænke mig at bruge endnu kraftigere kraftudtryk end »skidt«, men så er jeg bekymret for, at formanden bryder ind – at de her ydelser fremover skal momspålægges. Det kommer på det nærmest værst tænkelige tidspunkt; det rammer oven i en corona, hvor mange steder har været lukket ned og mange har været afskåret fra at tjene penge på deres erhverv, og derfor er det på alle måder virkelig, virkelig ærgerligt. Samtidig er der jo tale om erhvervsdrivende, som er i en situation, hvor de er udsat for konkurrence fra aftenskoler, som er offentligt subsidieret, og den forskelsbehandling bliver altså nu endnu værre, i og med at momsfritagelsen fjernes.

Men hvorfor lader vi så ikke bare være? Jamen det gør vi ikke, fordi der desværre ikke er noget at gøre. Jeg har ikke hørt en eneste jurist sige til os, at EU tager fejl. Det har jeg ikke, og jeg har haft drøftelser med flere, og desværre ser det ud til, at EU sådan set har ret i den tolkning. Det er blevet fastlagt i nogle domme, og der er ikke så meget at gøre. Hvad kan vi så gøre? Ja, det er jo det, vi skal have drøftelser af fremover. Noget af det, som er blevet påpeget, også fra stillerne bag det her borgerforslags side, er, at man kunne indføre en differentieret moms som den, de har i Sverige; der har de en momssats på 6 pct., som jo er væsentlig lavere end 25 pct.

Det er imidlertid ikke så ligetil. For det første er der nogle it-mæssige udfordringer, som jeg personligt har lidt svært ved at forstå – altså, jeg tænker, at det vel ikke kan gøre den helt store forskel, om man skriver 6 ind i datamaten eller man skriver 25 – men jeg er blevet belært om, at det ikke er så ligetil at indføre. Men for det andet er der også et mere sådan principielt politisk problem ved at indføre differentieret moms, nemlig at det efter al sandsynlighed vil åbne en Pandoras æske, hvor alle mulige vil komme rendende og sige: Vi laver også noget rigtig, rigtig fornuftigt; vi kunne også godt tænke os en lavere momssats. Så rent politisk er det nok ikke en farbar vej at gå.

Svenskerne har så, ud over at de har en lavere momssats, også et ligningsmæssigt fradrag, sådan at man sådan set kan trække op til 5.000 svenske kroner fra, hvis man går til forskellige former for, hos dem er det vist kun idræt. Men det er noget af det, vi har spurgt til i Skatteudvalget på det møde, vi havde, altså om der er nogen muligheder for, at vi kan gå samme vej i Danmark.

Under alle omstændigheder er det meget vigtigt for Venstre, at vi får fundet en løsning – det bliver jo ikke en perfekt løsning, men den bedst mulige løsning – sådan at vi fortsat kan anspore til de her undervisningsformer, som vi altså synes er en ganske, ganske fornuftig måde, at man bruger sine penge på.

Tak for det. Der er to, der har bedt om ordet, og først er det hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Man kan sige, at den ordførertale, som hr. Jan E. Jørgensen kom med, jo nok var ventet, eftersom Venstre er en del af den her mærkværdige regeringskonstellation, som Danmark skal chikaneres af i øjeblikket. Men det ændrer jo ikke på, at hvis man kigger tilbage i tiden, kan man se, at Venstre havde en fuldstændig anderledes holdning til det her spørgsmål. Vi skal ikke længere tilbage end til den 30. september 2022, hvor jeg selv deltog i et samråd i Skatteudvalget med den også nuværende skatteminister og med Venstres daværende skatteordfører, fru Louise Schack Elholm. Man havde fra Venstres side indkaldt til et samråd med skatteministeren, fordi man mente, at der da måtte kunne findes en løsning.

Hvorfor vælger Venstre at indkalde til et samråd, når man siger, sådan som ordføreren gør: Der er desværre ikke er så meget, vi kan gøre. Ordføreren siger også: Det er noget skidt. Hvorfor indkalder Venstre så til samråd, når det er holdningen i regeringspartiet Venstre i dag?

Ordføreren.

Hvorfor vi indkaldte, går jeg ud fra at hr. Hans Kristian Skibby mener. Altså, vi indkaldte til samråd for at finde ud af, om der var noget at gøre. For det her er vigtigt for Venstre. Altså, vi synes virkelig, det er en brandærgerlig situation, vi står i, og derfor var det rigtig fornuftigt at indkalde skatteministeren til et samråd for at få afklaret, om der virkelig ikke var noget at gøre. Og svaret er nej. Der er ikke noget at gøre andet, end at vi selvfølgelig kan prøve at se, om vi så på anden vis kan stimulere til, at det fortsat er attraktivt at modtage undervisning i privat regi i dans, pilates og yoga, og hvad det nu ellers måtte være. Så det giver god mening at indkalde til et samråd for at blive klogere.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Der må jeg bare sige til ordføreren, at det er rent skæg og blå briller, hvad ordføreren er ude i. Det vidste Venstre udmærket på det tidspunkt, den 30. september det herrens år 2022. Der var bare den forskel, at man var i opposition. Nu er man så blevet en del af en rød-blå regering, som så skal mene noget andet end det, Venstre mente for 2 måneder siden. Det er den skinbarlige sandhed, og det synes jeg bare ordføreren skal acceptere.

Ordføreren.

Altså, Venstre mener, hvad enten vi sidder i regering eller i opposition, at lov og ret skal holdes. Det gør vi, og det gælder altså også EU-retten, og hvis vi fra dansk side gør noget, der er i strid med EU-retten, og det er indiskutabelt, at det er i strid med EU-retten, så er der ikke så meget at gøre. Det mener vi altså, hvad enten vi er oppositionsparti eller regeringsparti. Det kan ikke være sådan, at man kun mener, at lovgivningen skal overholdes, når man sidder i regering. Så var man i sandhed et mærkeligt parti.

Hr. Søren Søndergaard.

Jeg skal lige være sikker på, at jeg forstod Venstres ordfører korrekt: Danmark har fejlfortolket EU-lovgivningen og haft en ulovlig praksis i årtier.

Ordføreren.

Det er muligt, jeg tager fejl, men det er sådan, jeg forstår det. Og nu er der så faldet nogle afgørelser ved EU-Domstolen, som viser, at sådan er det. Det er jo ikke noget, man har været opmærksom på før. Havde man været opmærksom på det tidligere, går jeg da ud fra, at man havde ændret det tidligere. Men det er de domme, der har gjort, at man er blevet opmærksom på, at vi har tolket reglerne forkert. Det er sådan, jeg har forstået det; det er muligt, jeg tager fejl.

Hr. Søren Søndergaard.

Hvad mener Venstres ordfører det siger om retstilstanden i EU, at et medlemsland i årtier kan føre en ulovlig praksis, uden at der kommer en eneste henvendelse om det – ikke én eneste henvendelse? Og man lægger ikke engang sag an mod Danmark, man lægger sag an mod et andet land, og så skal juristerne i Danmark selv fortolke den dom – man har ikke engang sendt en åbningsskrivelse – og finde ud af, at uh, nu skal vi lave det om. Hvad siger det egentlig om retstilstanden i EU, at man årti efter årti tillader ulovligheder?

Ordføreren.

Det synes jeg vi skal tage i en redegørelsesdebat om EU en dag. Det er nok ikke lige tiden til så stor og principiel og vigtig en debat, selv om jeg godt kan se, at hr. Søren Søndergaard har meget lyst til at tage den.

Fru Trine Pertou Mach.

Tak. Jeg vil gerne høre ordføreren lidt i forlængelse af vores kollega Hans Kristian Skibbys spørgsmål. Hans Kristian Skibby spørger ind til Venstre før regeringen og Venstre i regeringen. Man har jo tidligere udtalt det her med, at man ville gå skatteministeren på klingen for at finde ud af, om det virkelig er sådan, at man skal lægge moms på priserne i fitnesscentre. Nu spurgte jeg den socialdemokratiske ordfører tidligere, om man ville være villig til at henvende sig til Europa-Kommissionen og spørge ind til den her tolkning. Hvad siger Venstre i dag til at henvende sig til Europa-Kommissionen for at høre, om den her tolkning, som man nu anlægger, er rigtig, eller den ikke er?

Ordføreren.

Jeg kan love for, at Venstre er gået skatteministeren på klingen i den her sag – i den grad, det kan jeg love for, og nu kigger jeg ned på skatteministeren, der smiler – for vi synes virkelig, det er ærgerligt, at vi skal gøre det her. Jeg har som sagt ikke hørt nogen juridisk betvivle, at der ikke er så meget at gøre. Det har jeg ikke. Derfor kan man sige, at der måske ikke er så meget anledning til at spørge Kommissionen, men jeg vil bestemt ikke afvise, at det kunne være en mulighed.

Jeg synes, det var noget andet, hvis der havde været en juridisk tvist og nogen havde sagt: Prøv at høre her, det her er simpelt hen ikke korrekt; den her dom handler om noget helt andet, og den vedrører ikke Danmark osv. Men det har jeg altså endnu til gode at høre. Men jeg vil ikke afvise, at vi kan prøve at blive klogere, men jeg er altså desværre forholdsvis sikker på, at resultatet næppe bliver et andet.

Fru Trine Pertou Mach.

Men med den måde, ordføreren svarer på, er der vel også en flig af usikkerhed om, om vi tolker det helt rigtigt, og om der kunne være en mulighed for, at det her område ikke er dækket, at vi i virkeligheden ikke tolker det korrekt. Jeg er bare nødt til at spørge igen, fordi det jo fra Venstres side før regeringsdeltagelsen faktisk var dem ret magtpåliggende, at man diskuterede det her og netop ville gå skatteministeren på klingen, men også at det var utrolig skidt for den danske folkesundhed, at man nu pludselig skulle til at betale ekstra for at gå til motion eller fitness. Mener ordføreren ikke, at den her sag stadig væk er så vigtig, at man skal prioritere at gå så langt, som man overhovedet kan, for at finde ud af, om vi overtolker den måde, som EU-dommene gælder det her område på?

Ordføreren.

Vi synes fortsat, at den her sag er meget vigtig, og vi synes fortsat, at det virkelig er noget skidt, at priserne kommer til at stige på undervisning i idræt og musik og dans osv. Vi synes virkelig, det er noget skidt.

Jeg har bare ikke den store optimisme, i forhold til at vi får et andet svar fra EU, desværre. Nu er der ikke noget, der hedder mere end 100 pct., vel, så det vil være lidt fjollet, men hvis vi kan gøre det for at være sådan helt, helt sikre på, at det nu er den rigtige tolkning, så vil jeg ikke afvise, at det kunne være en farbar vej. Men jeg tror bare, det ville være mere interessant at se på, hvad vi kan gøre i stedet. Det tror jeg sådan set er mere hensigtsmæssigt.

Hr. Morten Messerschmidt.

Tak for en fin tale og jo også mange rosende ord til borgerne, der står bag det her. Nu har jeg jo haft mange gode debatter med ordføreren om EU-spørgsmålet, som vi ser lidt forskelligt på, men hvor hr. Jan E. Jørgensens svar, hver gang man har rejst en kritisk bemærkning om samarbejdet i Bruxelles, har været, at det handler om at være med, således at man kan få indflydelse. Der vil jeg så bare gerne høre, hvad hr. Jan E. Jørgensens plan er.

Nu er der faldet en dom, og hr. Jan E. Jørgensens kollega i Europa-Parlamentet kan jo ikke rejse et forslag – det vil formanden, der just har siddet som europaparlamentsmedlem, kunne fortælle om – det kan kun Kommissionen, og der er jo ikke en kommissær fra Danmark fra nogen af regeringspartierne. Så hvad er planen, hr. Jan E. Jørgensen? Hvordan er det nu, den indflydelse, som hr. Jan E. Jørgensen har solgt dansk suverænitet for at få på det her område, skal bruges til at skabe en ny retstilstand?

Ordføreren.

Jamen nu får hr. Morten Messerschmidt det til at lyde, som om man fra EU's side ikke godt kan se fornuften i at få flere mennesker til at dyrke motion og blive undervist i musik osv. Det kan man godt, og det er jo netop derfor, der er en mulighed for, at man kan lave differentieret moms, altså at man kan lave en momssats i Danmark på 6 pct. Så det er jo sådan set noget, der er opmærksomhed på fra EU's side, altså at man siger, at det er måden, det kan gøres på, fordi man anerkender, at det sådan set er ret fornuftigt.

Der har vi så i Danmark den holdning – det har vi i hvert fald haft hidtil, og jeg ved ikke, om Dansk Folkeparti mener noget andet – at det her med at have differentierede momssatser er uheldigt, fordi man så får et pres af en anden verden, for at vi skal fritage økologiske varer, bleer, hygiejnebind, og hvad ved jeg. Derfor har vi også hidtil været afvisende over for at benytte den mulighed, som EU giver, nemlig at man kan lave differentieret moms. Så det er også derfor, jeg siger, at det måske var mere interessant at se på fradragsmuligheden.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jo, men kunne vi så ikke bare sige, at man satte momssatsen på 0? Altså, det er der jo andre varer i Danmark der har. Jeg mindes, at bøger har det, at aviser har det, der er flere ting i Danmark, som har en 0-momssats, og det ville jo være en løsning.

Men jeg synes ikke rigtig, hr. Jan E. Jørgensen kommer ind på sagen. Altså, at vi kan gøre noget i Danmark for at rydde op efter EU, der skaber en dårligere retstilstand, er jo ikke ligefrem et svar på, hvordan hr. Jan E. Jørgensen agter at udøve Danmarks indflydelse i EU på at trække EU i en fornuftigere retning, nemlig simpelt hen bare at lade være med at have moms på fitness, sport og dans.

Ordføreren.

Altså, det er, som om hr. Morten Messerschmidt slet ikke har forstået, hvad den her sag går ud på. Den går ud på, at vi ikke må have 0 pct. moms, men vi må godt have 6 pct. moms. Det er den lavest tilladte momssats på det her område, og det er korrekt, at der ikke er moms på aviser. Men det er ikke korrekt, at der ikke er moms på bøger. På bøger er der 25 pct. moms.

Så ordføreren står bare og slynger alt muligt ud, altså som trukket ned fra luften. Og der skulle jeg til at bruge direkte tiltale, og det må jeg ikke, så vi stopper her.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken, og her siger jeg velkommen til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for det. Jeg vil være ærlig og sige, at jeg på mange måder har sympati for borgerforslaget. I dette tilfælde handler det om, at man har en oprigtig bekymring for befolkningens sundhed. Det kan jeg godt sætte mig ind i. Samtidig skal der heller ikke herske nogen tvivl om, at vi i Moderaterne heller ikke ønsker at udvide momspligten for private undervisningstilbud. EU-Domstolen har imidlertid afsagt en række domme, der fastslår, hvad der kan og ikke kan omfattes af EU's momsfritagelse for undervisning.

Den danske momslovgivning er imidlertid baseret på fælles EU-momsregler, og Danmark og de øvrige EU-lande er forpligtet til at indrette sig efter EU-lovgivning, herunder EU-Domstolens fastlagte praksis. Skatteforvaltningen følger løbende op på EU-domme, hvilket kan nødvendiggøre en ændring eller en justering af den eksisterende nationale administrative praksis.

Jeg har som sagt stor sympati for forslaget, men vi kan ikke bakke op om borgerforslaget.

Tak for det. Og der er ikke nogen, der har bedt om ordet, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken, og jeg byder velkommen til hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. I SF er vi rigtig glade for borgerforslag, det er vi generelt; de er en berigelse for demokratiet, og det er en berigelse, at spørgsmål kan diskuteres her i salen, uden at initiativet behøver at komme fra os politikere. Det sætter vi altid pris på. Men den her gang må jeg indrømme, at vi er særlig glade for at behandle netop det her borgerforslag. Det er ikke kun, fordi sagen er vigtig for rigtig mange mennesker, eller fordi vi er helt enige med stillerne og de mere end 50.000 støttere i, at alt for mange danskere er i mistrivsel, og at sundhedsfremmende fritidsaktiviteter er væsentligt for at forbedre både den fysiske og mentale sundhed, men det er også, fordi tidspunktet er særdeles velvalgt. Vi mener, at det principielt er rigtigt, at vi får en demokratisk debat om implikationerne af den momspligt, som Skattestyrelsen med et nyt styresignal vil indføre. Det spørgsmål skal ikke bare behandles som et ændret styresignal i en styrelse, men det fortjener en ordentlig diskussion, også i Folketinget. Derfor støtter vi, at vi med dette beslutningsforslag får den diskussion.

Vi skal fra politisk hold gøre alt, hvad vi kan, for at styrke folkesundheden og forebyggelsen af bl.a. livsstilssygdomme. Det ligger i SF's dna, at vi tror på forebyggelse; at vi med en tidlig indsats kan undgå, at problemer opstår, uanset om det er i forhold til ordentlige normeringer i daginstitutionerne, en tidlig indsats mod mistrivsel i skolen eller en rabat på idræts-, motions- og sportstilbud, som holder os aktive og modvirker sygdomme og skavanker. Af samme årsag ønsker vi ikke, at momspligten medfører færre idræts- og motionstilbud i danskernes hverdag. Her er vi helt enige med stillerne af borgerforslaget i intentionerne. Momspligten risikerer at få konsekvenser for ældre, der går på yogahold, den unge, der går til crossfit, eller moren, hvis børn er flyttet hjemmefra, og som nu genoptager sin musikundervisning. Det er grupper, hvor ikke alle har råd til træning, hvis undervisningen pålægges 25 pct. moms, for det vil unægtelig hæve prisen, og det er også grupper, hvor nogle vil vælge træningen fra.

Skatteministeriets vurdering er så, at EU-dommen er klar og tydelig, og selvfølgelig skal vi have en dansk momspraksis, som er i overensstemmelse med EU-retten. Jeg har ligesom den tidligere ordfører for Venstre heller ikke hørt jurister, der udtaler sig i uoverensstemmelse hermed. Vi har haft en bred fortolkning af undervisningsformål, som kunne fritages for moms. Men det skal heller ikke gøre, at formålet, som vi her i salen alle gerne vil støtte, som jeg hører det, nemlig at man får rørt sig, kan gå til yoga, crossfit eller musikundervisning, uden at det koster en formue, går tabt.

Derfor håber vi i SF, at regeringen vil behandle dette spørgsmål som en reel diskussion i Folketinget og som et reelt lovforslag vedrørende styresignalet. Så kan vi få en diskussion af, hvordan vi kan minimumsimplementere momspligten, men vi kan også indgå i en forhandlingsproces, i forhold til hvordan vi håndterer provenuet fra momsen. Skatteministeriet forventer et provenu for statskassen på 140 mio. kr. efter den såkaldte ændrede adfærd, og de penge mener vi skal bruges på, at det ikke bliver markant dyrere for danskerne at dyrke motion eller at have holdundervisning, og at der ikke kommer markant færre tilbud. Der er flere muligheder for, hvordan man gør det konkret, og det er vi helt åbne for at drøfte, men vi mener, at vi også bør have den drøftelse i Folketinget. Sådan en forhandling mener vi også er ret og rimelig, når man ændrer en praksis, som har eksisteret i, nu vil jeg sige rigtig mange år – hr. Hans Kristian Skibby sagde tidligere mere end 50 år – og som har vidtrækkende konsekvenser for branchen.

Derfor håber vi meget i SF, at regeringen vil indkalde til en parlamentarisk lovbehandling af momspålæggelsen på undervisning, når man har fået alle høringssvar og har fået drøftet styresignalet. Men vi kan ikke støtte borgerforslaget, som det ligger her, fordi vi selvfølgelig er nødt til at have en momspraksis, som følger EU-dommene, i Danmark. Tak.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Jeg byder velkommen til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Tak, formand. Jeg ved næsten ikke, om man skal le eller græde, i forhold til at det overhovedet er blevet nødvendigt, at der skal fremsættes borgerforslag om det, der er indeholdt i det her borgerforslag, nemlig at man ønsker at indføre en moms på idræt – moms på, at folk bevæger sig i deres fritid. Det omhandler en ordning, man har haft i Danmark med fuld tilfredshed siden 1967. Så jeg ved ikke, om man skal grine eller græde – jeg har mest lyst til det sidste. Jeg synes i hvert fald, det er bundærgerligt, at man vælger at ødelægge noget, der fungerer. Men når noget fungerer godt, skal det splittes ad.

Så har undskyldningen jo været, at det er, fordi der er kommet en EU-dom. Og der spørger vi bare i Danmarksdemokraterne: Er der kommet en EU-dom imod Danmark? Nej. Er der kommet en EU-dom imod dansk momslovgivning? Nej. Er der kommet en åbningsskrivelse fra EU til den danske skatteminister? Nej, det er der heller ikke. Er der rejst nogen sager over for Danmark omkring vores praksis i dag? Nej, det er der heller ikke. Alligevel vælger regeringen tilsyneladende at ville gennemføre det her med et ændret styresignal gennem Skattestyrelsen uden almindelig formel lovbehandling her i Folketinget. Det er der, hvor kæden springer fuldstændig af. Vi forstår i Danmarksdemokraterne ikke, at det skal være en måde at håndtere det på.

Jeg er helt med på, at der kan være ting, der skal undersøges osv., men man gør det ikke ordentligt, hvis man bare ligesom henholder sig til, at fordi der findes nogle EU-domme omkring surferskoler og køreskoler, kan man ligesom lave et juridisk responsum i Skatteministeriet, hvor man siger, at så må det også gælde for danske danseskoler og det, de har opereret efter siden 1967. Det synes vi ikke er en rigtig måde at gøre det på. Vi synes i Danmarksdemokraterne, at man i det mindste skal vise skyldigt hensyn til de mange virksomheder, de mange kunder, de mange borgere, de mange forældre, som betaler for, at deres børn kan gå til idræt – også for, at de selv kan dyrke zumba og pilates og have fitnessabonnementer og alt muligt andet.

Hvis man gennemfører den her praksisændring, har det en sådan karakter, at det efter vores opfattelse skal overgå til en reel lovgivningsmæssig behandling her i Folketinget. Og det giver også mening, at Folketinget høres, når de folkevalgte gentagne gange aktivt vedtager momsfritagelser eller ikke momsfritagelser for de ydelser, der nu skal pålægges moms. Alternativet til det her vil jo være, at der i praksis vil være styresignaler, som er i modstrid med den nugældende lovgivning, hvilket bryder med legalitetsprincippet og gør læsning af lovgivningen mere avanceret. Og det synes jeg måske at skatteministeren og regeringen grundigt og kyndigt burde overveje i forhold til netop legalitetsprincippet. For det er i hvert fald et af de steder, hvor der er organisationer i Danmark, bl.a. Dansk Erhverv, der har udtrykt bekymring om den del af det og den tilgang til det.

Derfor synes vi i Danmarksdemokraterne, at det er principielt vigtigt og ordentligt, at det her bliver gennemført med skyldig respekt for og hensyntagen til de mange berørte. Og det gør man altså ikke ved at gøre det via en form for bemyndigelse gennem Skattestyrelsen. Det gøres ved, at det er her i Folketinget, hvor vi har et Skatteudvalg, og hvor vi har nogle politikere, som har mulighed for at stille alle de spørgsmål, som vi ønsker der skal belyses, og det gør man ikke på den her måde.

Nu sagde ministeren før, at man stadig væk var i proces, og at der stadig væk var afgørende spørgsmål. Det noterede jeg mig at ministeren sagde i sin ministertale, og det er også fint nok. Men der vil vi i Danmarksdemokraterne så anbefale, at den proces måske skulle indbefatte en lidt mere nøgtern vurdering af, om ikke det giver rimelig god mening, at man inddrager Folketinget, parlamentet, demokratiet, folkestyret i, at det her ikke bare med et pennestrøg skal ændres uden om de folkevalgte, efter at det har virket upåklageligt siden 1967.

Det er ærgerligt, at det er sådan, det ser ud til at kunne gå, især hvis man kigger på partiet Venstre, som jo nu i mellemtiden er blevet en del af den nye regering – forstå det, hvem der forstå det kan – for Venstre indkaldte selv til samråd om nøjagtig den her problemstilling den 22. september 2022. Der var det den nuværende kirkeminister, fru Louise Schack Elholm, som var skatteordfører for Venstre, og hun har bl.a. udtalt, at det er noget, man er dybt bekymret over fra Venstres side. Derfor er det jo underligt, at man nu lige pludselig synes, at det hele er fryd og gammen. Men det må Venstre selvfølgelig selv stå på mål for.

Vi ønsker bare, at regeringen tager det til sig, og at vi får det her til politisk lovbehandling i Folketinget. Tak.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Anders Kronborg.

Tusind tak for det. Jeg fik lige skrevet lidt af det, som ordføreren sagde, ned, og hvis jeg ikke tager meget fejl, siger ordføreren sådan helt generelt i forhold til moms på idræt, at han er meget forarget over, at der bliver lagt moms på, at folk bevæger sig. Så kunne jeg godt tænke mig at spørge Danmarksdemokraterne helt generelt: Er Danmarksdemokraterne imod, at der helt generelt er moms på f.eks. fitnessabonnementer i Danmark?

Ordføreren.

Vi er i hvert fald imod, at man skal ændre på den praksis, der er i dag. Og så er det rigtigt, at der er nogle abonnementstyper, hvor der er moms på, og hvor der ikke er. Men det, der ligger i det her borgerforslag, er de ændringer, som regeringen lægger op til, altså det her ændrede styresignal, hvor det så vil få nogle konsekvenser for en række af modellerne for fitness, lektiehjælp, danseskoler og alle de andre steder, hvordan man agerer inden for det. Og det er der, hvor vi har en stor bekymring.

Hr. Anders Kronborg.

Ja, for der er jo moms på fitness i dag. Det, som det her ændrer, er moms på undervisning.

Så er ordføreren meget inde på det her med lovgivningspraksis osv. Nu sagde jeg i min tale, at der var meget stort ekko, da vi stillede spørgsmål i Skatteudvalget – der var meget lidt engagement. Jeg kunne f.eks. ikke se ordføreren i forbindelse med det foretræde, som dem, der stod bag beslutningsforslaget, deltog i. Så jeg vil da bare spørge ordføreren, om ordføreren har tænkt sig at deltage i den videre behandling. Eller er det kun her på talerstolen, hvor tv-kameraerne kører, at ordføreren svinger sig op i lianerne?

Ordføreren.

Nu ved jeg ikke, om jeg svinger rundt i lianer. Hvis du spørger hjemme ved min kone, vil hun nok sige, at det skal jeg lade være med, for det går bare galt – både for træerne og for mig selv. Men det ændrer ikke på, at vi naturligvis deltager i det politiske arbejde alle de steder, hvor det er, også hvor der er samråd og alt muligt andet. Og jeg deltog så sandelig også i det samråd, der var i Skatteudvalget i september 2022, hvor vi netop havde skatteministeren inde for at få lejlighed til at stille alle de her principielle spørgsmål om den her sag. Det, der er sket siden, er tilsyneladende, at den stadig væk bare er i proces. Sådan må det være.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Jeg vil godt følge op på min kollegas spørgsmål, for Danmarksdemokraterne har ikke deltaget i behandlingen af det her forslag. Og det behøver man ikke være så ked af, for det er der ikke nogen af de andre oppositionspartier der har. De eneste partier, der var til stede, var de tre regeringspartier, og det er lidt ærgerligt, for det er jo under udvalgsbehandlingen, vi har mulighed for eksempelvis at stille spørgsmål, få afklaret ting, få stillet spørgsmål ovre i Skatteministeriet osv.

Så bare for at følge op vil jeg spørge: Taler man i oppositionen sammen om det her? Altså, er der en intention om at deltage lidt mere aktivt fremover? For det er vigtigt.

Ordføreren.

Nu ved jeg ikke, hvad det er for en tangent, den gode hr. Jan E. Jørgensen bevæger sig ud ad. Det må man jo selvfølgelig også selv om. Jeg kan bare sige, at de steder, hvor de her ting bliver behandlet, deltager Danmarksdemokraterne lige såvel som alle mulige andre partier, og det gør vi også i forhold til det her. Som jeg siger: Sagen har været i samråd i Skatteudvalget, hvor jeg også deltog. Og så skal jeg jo ikke stå til ansvar over for Jan E. Jørgensen for, hvordan min kalender er sat sammen. Jeg kan bare fortælle, at ofte er der møder både i Skatteudvalget og i Miljø- og Fødevareudvalget, hvor jeg er formand. Så kan man altså af gode grunde ikke have sin bagdel placeret to forskellige steder på en og samme tid.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Det har jeg har sådan set fuld forståelse for. Men der deltog dog tre medlemmer fra Venstres folketingsgruppe, to medlemmer fra Socialdemokratiets folketingsgruppe og to medlemmer fra Moderaternes folketingsgruppe, og der var ikke et eneste medlem af oppositionspartierne til stede. Altså, det er dog alligevel besynderligt, at der ikke var i det mindste bare én politiker fra et af oppositionspartierne, der havde mulighed for at deltage. Det var sådan set bare det, der undrede mig.

Ordføreren.

Jeg oplever såmænd, at jeg godt kan forstå ironien hos hr. Jan E. Jørgensen. Og sådan er det jo, når man bliver lidt stødt på sine egne manchetter. Så kan man godt komme til at gå ind og kigge på nogle andre ting.

Jeg kan kun gentage, hvad jeg også tidligere har sagt om de spørgsmål, og det er, at jeg sådan set som skatteordfører, og også, mens jeg var løsgænger her i Folketinget, har deltaget i det samråd, der var i Skatteudvalget omkring lige nøjagtig det her med indførelse af moms på undervisningsdelen. Og det var et samråd, der var indkaldt af spørgerens eget parti, hvor man dengang havde en helt anden holdning i partiet Venstre.

Hr. Søren Søndergaard.

Kan hr. Hans Kristian Skibby bekræfte, at man godt kan følge udvalgsarbejdet på andre måder end at sidde med ved et konkret udvalgsmøde? Og hvad er ordførerens holdning til, at den kritik, der nu rejses, om, at man ikke har været med ved et eneste konkret udvalgsmøde, rejses af partier, som jo i Europaudvalget har siddet og godkendt et mandat, hvor det her blev muligt, uden at gøre indsigelser og dermed har stemt for det? Altså, når vi nu er ude i den her mærkelige diskussion, vil jeg spørge: Hvad er værst?

Jeg vil slet ikke gennemgå, hvem der var til stede ved det Europaudvalgsmøde, hr. Jan E. Jørgensen, det kunne jeg ikke drømme om, for vi ved jo alle sammen godt, at der kan være årsager til, at man ikke er til stede ved det ene og det andet møde. Men er det værste da ikke, at når man kommer til at skulle trykke på knapperne, når afgørelsen skal træffes, vælger man forkert? Er ordføreren enig med mig i det?

Ordføreren.

Jeg skal jo ikke tillægge andre partier motiver og grunde for, hvordan de prioriterer deres dagligdag og deres kalenderstyring. Det vil jeg altså lade være op til Tingets medlemmer – der er 179 af slagsen herinde – og jeg tror faktisk, at der er mange, der har pressede kalendere. Det oplever jeg faktisk selv, for jeg har fire ordførerskaber, og sådan må det nu engang bare være.

Jeg synes måske mere, at den kritik, der bliver fremført, er et tegn på, at man er lidt presset, og så skal man finde nogle andre finurlige argumenter for ligesom at insinuere, at andre ikke passer deres arbejde. Jeg synes, det er ærgerligt, at vi er sunket så dybt i vores argumentation, når kendsgerningen jo bare er, at vi her har et borgerforslag, som tager udgangspunkt i en absurd tilstand, hvor man vil ændre på noget, der har fungeret rigtig godt i 56 år. Det er sådan set sagens kerne, og det er noget, som partiet Venstre i øvrigt har støttet, og som man ikke ville ændre på – det mente man i hvert fald tilbage i september, hvor der var et samråd i Skatteudvalget, hvor jeg deltog; der havde man en anden holdning til den her sag.

Hr. Søren Søndergaard frafalder. Så siger vi tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Jeg byder velkommen til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak, for det, formand. Og tak for et yderst relevant borgerforslag. I Liberal Alliance synes vi som udgangspunkt, at Danmark skal følge EU-direktiver og herunder domsafsigelser, som indskærper tolkninger. Vi synes dog også, det er helt urimeligt, at danskerne skal betale mere i skat – de bliver i forvejen flået rigeligt. Vi ser positivt på borgerforslaget, vel vidende at hvis vi var et regeringsparti, måtte vi jo desværre nok indordne os under det her EU-direktiv og domsafsigelsen. Vi har dog et ønske om at finde frem til en EU-venlig implementering af ånden i borgerforslaget. Det betyder bl.a., at vi synes, at man skulle se, om man kunne finde ud af at allokere provenuet fra det nye styresignal direkte ind i en sænkning af de skatter, som danskerne i forvejen betaler på et rekordhøjt niveau. Så vi støtter også det, som SF og K støtter, nemlig ønsket om at ophøje styresignalet til en lovbehandling. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen, der har bedt om ordet, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Jeg giver ordet til hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Jeg vil også takke borgerne bag borgerforslaget for at have gjort det her til en debat i Folketingssalen. Hvis ikke der havde været et borgerforslag, havde vi slet ikke haft den her debat, så havde vi bare kørt det igennem som en administrativ ændring, og det synes vi grundlæggende er forkert. Det er så stor en ændring, som har så store konsekvenser for så mange mennesker, at det bør være noget, som Folketinget tager stilling til og stemmer igennem.

Så siger skatteministeren, at vi jo skal følge EU-lovgivningen, men det forstår jeg ikke rigtigt som et argument imod at behandle det her som et lovforslag, for der er jo rigtig mange direktiver, ordrer fra EU, som vi stemmer igennem i form af lovforslag. Så det er et politisk valg her, at regeringen ikke ønsker, at det skal behandles som et lovforslag med den grundighed, som der er i den proces, og at man i stedet bare forsøger at køre det igennem administrativt. Det efterlader os jo ikke med så mange muligheder for at påvirke processen andet, end at vi kan stemme ja til borgerforslaget, og det vil jeg så tro vi ender med at gøre, men vi vil altså gerne opfordre regeringen til at lave en mere grundig proces og behandle det her som et lovforslag, som det fortjener.

Vi synes, det er rigtig ærgerligt, hvis vi ender i den situation, at man inden for rigtig mange typer af undervisning lige pludselig skal stå med den meget store økonomiske udfordring, og at rigtig mange borgere skal stå med en ekstraregning for at modtage undervisning. Det kan ikke være hensigten fra nogens side, og derfor havde vi da også ønsket, at man i EU havde kæmpet mere for at undgå den her situation. Jeg synes, at hr. Søren Søndergaard har haft nogle gode pointer om den proces, der har været undervejs, og mangel på forsøg på at kæmpe imod det her, og jeg synes også, det er interessant at notere sig, at der ikke har været en henvendelse fra EU, men at vi alene retter ind, på grund af at man er blevet opmærksom på noget, siger man, i Skatteministeriet. Det minder jo rigtig meget om den diskussion, vi også har om moms på kultur, hvor vi i øvrigt står i den nøjagtig samme situation. I den her sag virker det dog, som om der er en bedre sag for regeringen, vil jeg sige, for vi har jo ikke ligesom i den anden sag fået lavet en vurdering, som går imod regeringens. Så indtil videre må vi lægge til grund, at det nok er rigtigt, at EU-retten er sådan, at der bør være en eller anden form for moms på undervisningsaktiviteter.

Så er vi i øvrigt enige i, at man bør gøre noget andet – og det er derfor, vi gerne vil have et lovforslag – der så kompenserer, hvis det bliver nødvendigt at indføre moms på kultur, og så vil vi gerne have, at undervisningsaktiviteter på en eller anden anden måde bliver kompenseret for det.

Så hovedbudskabet herfra er altså igen at opfordre regeringen til at få lavet en lovgivningsproces, så vi kan få behandlet det her så grundigt, som det fortjener, med de muligheder, der er undervejs, for, at Folketinget kan påvirke processen, i stedet for at det køres igennem administrativt. Hvis ikke det sker, vil vi nok være nødsaget til at stemme for borgerforslaget, selv om det jo er meget kort og ret firkantet på den her måde at sige, at vi blæser på EU-lovgivningen, og så siger vi bare nej til at indføre moms på undervisning. Det ønsker vi egentlig ikke, for vi ønsker ikke at gå imod EU-retten, men hvis ikke vi har mulighed for på anden måde at kunne påvirke processen, er det nok der, vi kommer til at lande.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Jan E. Jørgensen.

Det giver jo ikke nogen mening. Man kan jo ikke stå og sige, at man anerkender, at vi EU-retligt er forpligtet til at pålægge moms, og så i samme sætning sige, at man vil stemme for et borgerforslag, hvor der ikke bliver pålagt moms. Så Det Konservative Folkepartis ordfører står nu og her og siger, at man er villig til at stemme for noget, som man ved er ulovligt. Det var forhåbentlig en fortalelse.

Ordføreren.

Jeg har stor tiltro til, at alle, der hørte mit indlæg, vil føle, at det gav god mening, hvis man har en positiv vilje til det. Som sagt vil vi opfordre regeringen til, at vi behandler det som et lovforslag, hvor vi får mulighed for at påvirke det, og det håber vi meget regeringen vil lytte til, fordi det grundlæggende vil være det demokratisk rigtige, at vi behandler det i Folketinget, i stedet for at det kører administrativt igennem.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Nej, det giver ikke god mening. Jeg tænker så på, hvad Det Konservative Folkeparti har sagt tidligere, eksempelvis da vi havde sagen om kunstnermoms, hvor vi blev skoset for ikke at ville følge, hvad man regnede med var EU-retten, men hvor vi så siden, i hvert fald via et notat fra Henrik Øe, bestilt af Folketinget, fik medhold. Men her er der enighed, også hos Det Konservative Folkepartis ordfører, om, at vi er nødt til at pålægge moms, men alligevel står man og siger, at man har tænkt sig at stemme for et borgerforslag, der siger, at der ikke skal pålægges moms. Hvad er logikken i det?

Ordføreren.

Når man bare siger, at det ikke giver mening, hvad jeg siger, er jeg nok nødt til at henholde mig til, at jeg kan forklare det for hr. Jan E. Jørgensen, men jeg kan ikke forstå det for hr. Jan E. Jørgensen. Jeg synes, jeg er kommet med en god forklaring på vores position.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og vi siger tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og jeg giver nu ordet til fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten.

Først og fremmest tak til de borgere, der har stillet det her borgerforslag og skaffet alle de underskrifter, der skulle til for at skabe forudsætningen for, at vi kan have den her vigtige diskussion i Folketingssalen i dag. Vi bakker fra Enhedslistens side op om borgerforslaget. Holdundervisning fra private udbydere til f.eks. dans og fitness har været momsfritaget i årtier, og det skal ikke ændres, hvis det er op til os, fordi det så åbenlyst ville være til skade for både trivsel og folkesundhed. Derudover er det jo mildest talt virkelig dårlig timing i en tid, hvor mange, mange danskere er hårdt pressede på pengepungen på grund af inflationen – det er ligesom ikke nu, det skal gøres dyrere at gå til fitnesshold eller dans.

Nu har vi været igennem en runde af spørgsmål og svar fra ordfører til ordfører, men jeg vil alligevel gentage, at skatteministeren i både den nuværende regering, men også i den tidligere socialdemokratiske regering, jo flere gange har udtalt, at det ikke er regeringens ønske at lægge moms på undervisning i fitnesscentre eller anden undervisning. Derfor er det også glædeligt, hvis debatten står til troende, at man fra ministerens side og fra regeringens side i virkeligheden er interesserede i at undersøge det her til bunds og tage de første skridt, som kunne være at spørge Europa-Kommissionen om, hvordan man rent faktisk tolker det her. Det var i hvert fald det, jeg kunne forstå de to ordførere fra Socialdemokratiet og Venstre tidligere i dag gav udtryk for.

Det er jo ærlig talt svært at se argumenterne for, at det her område ikke kan momsfritages. Det er ikke ligefrem konkurrenceforvridningen, der kan bruges som argument. Altså, det er jo alt andet lige en aktivitet, der ikke handles hen over grænsen, uagtet at der måske er en enkelt tysker, der har lyst til at gå til zumba i Danmark, men det er lidt svært at se noget, som reelt er konkurrenceforvridende i det her.

Så vi vil glæde os til den videre behandling, og som flere kolleger her fra talerstolen har sagt, vil det være godt at få en reel diskussion af det her borgerforslag og få det behandlet som et lovforslag, ikke bare på grund af den fysiske og mentale folkesundhed i Danmark, men fordi det er en vigtig diskussion. Og det er vigtigt at få undersøgt til bunds, om der rent faktisk er et sted, hvor vi overfortolker de domme, der har været, så vi kan få et ordentligt svar fra Europa-Kommissionen på, hvordan det her skal forstås.

Tak for det. Der er ikke nogen, der har bedt om ordet, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og jeg giver nu ordet til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Sagen her påkalder sig interesse fra rigtig, rigtig mange vinkler, og jeg vil til en indledning ligesom andre først og fremmest takke den borgergruppe, som har kastet sig ind i sagen og har samlet de fornødne godt 50.000 underskrifter. Det er rigtig godt, alene for at vi kan have den her debat i dag, hvor man får skilt fårene fra bukkene, og så kan tilskuerne jo selv afgøre, hvem der er hvem. Havde man ikke haft det her borgerforslag, havde vi slet ikke haft den her drøftelse, al den stund det er noget, som regeringen har tænkt sig sådan at fifle igennem i smug. Det kommer så ikke til at ske, og det er i hvert fald rart, at vi nu kender de forskellige partiers positioner.

Det er jo både i forhold til det principielle om, at EU altså nu føler sig beføjet til endnu et område, som man kaster ind under fællesskabsreguleringen, dvs. et område, hvor vi i Folketinget ikke længere må bestemme – man må efterhånden spørge sig selv, hvor mange vælgere der egentlig finder det overflødigt at gå ned og stemme ved et folketingsvalg, eftersom vi herinde på Christiansborg er bundet på hænder og fødder, i forhold til hvad vi må gøre; det hele er efterhånden overladt til Bruxelles – men det er også i forhold til de sådan mere principielle spørgsmål om, hvordan momspolitikken skal se ud i relation til sportsaktiviteter og fritidsaktiviteter, og kunst kunne også være det næste, som EU forgriber sig på, og så er der det, som jeg i nogle af mine mundtlige spørgsmål har nævnt, nemlig hele spørgsmålet om genoptræningsområdet.

Man kan jo sagtens muntre sig lidt over, hvorfor sådan noget som sportsaktiviteter skal være momsfritaget, men jeg synes, at debatten i vidt omfang har savnet fokus på, at der er rigtig mange folk, som pådrager sig en fysisk skade eller får en hjerneblødning eller andet, og hvor det at kunne gå til sportsaktiviteter faktisk er en meget central del af genoptræningen. Og det er jo typisk folk, som på grund af den skade, de har pådraget sig, er på invalidepension, førtidspension eller noget andet, en offentlig ydelse, som er relativt lav, og hvor det, at man måske nu skal betale 200 kr. eller 250 kr. mere for en time, er ganske mange penge.

Så hører vi, at man kan lave nogle kompensationsordninger, og det er også meget rørende. Jeg vil vove den påstand, at man formodentlig begynder at opkræve pengene noget tidligere, end at man begynder at kompensere for det, og mon ikke man så er kommet hen over et folketingsvalg, hvor alt er glemt om den kompensation, der skulle sendes tilbage til brugerne? Det vil være nærliggende at antage.

Vi i Dansk Folkeparti er ikke bare glade for, at det her borgerforslag er blevet fremsat, men vi vil bestemt også meget gerne stemme for det. Og det vil vi også, fordi vi synes, det er forargeligt, at EU sådan som en tyv om natten kommer og pludselig blander sig i et nyt område. Jeg har, som jeg har nævnt i debatten, ingen erindring om, at der er nogen af de partier, der igennem årene har støttet et dansk medlemskab af EU, der har sagt til danskerne, da vi stemte om de pågældende traktater, at fritidsaktiviteter, sportsaktiviteter osv. også lige pludselig ville blive et anliggende, som EU kunne blande sig i. Og jeg synes faktisk, det principielt er et problem, at man sådan fra EU-Domstolens side hele tiden kan opfinde nye områder, som man så mener at vi har overdraget suverænitet på. Men også den totale fantasiløshed, som vi jo har oplevet især fra de store partier – jeg tror, hr. Jan E. Jørgensen kaldte det for de voksne partier; det synes jeg må være en udtalelse, der står for hr. Jan E. Jørgensens egen regning – den fantasiløshed, der har præget debatten, i forhold til hvad man kunne gøre, har været slående. Man er sådan ængstelig over for at skulle have noget så farligt som differentieret moms for i det mindste at sikre, at det her ikke går ud over de svageste indtægtsgrupper, folk på overførselsindkomster osv., for oh ve, oh skræk, at der skulle være tekniske problemer forbundet med det. Mig bekendt er Danmark et af de eneste lande i EU, der ikke har differentieret moms, og som vi fandt ud af i debatten med hr. Jan E. Jørgensen, er der faktisk nogle varegrupper, som er undtaget fra momsbetaling. Så mon ikke det er umagen værd, ikke mindst i forhold til de grupper, der – synes jeg – bliver fuldstændig uberettiget eller uskyldigt ramt af det her forslag, når regeringen engang har bekvemmet sig til at få det igennem uden om Folketinget?

Så det er et godt forslag, tak til stillerne, og vi kan varmt bakke det op fra Dansk Folkepartis side.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning, og det er fra hr. Jan E. Jørgensen.

Jeg vil foretrække, at hr. Morten Messerschmidt citerer, hvad jeg siger fra Folketingets talerstol, og ikke hvad jeg hvisker ham i øret, mens vi sidder og taler sammen. Det synes jeg er dårlig stil. Men det er dog for intet at regne imod, at man altså åbenbart med åbne øjne og uden egentlig at have sat sig ind i sagen mener, at Danmark bare skal blæse på EU-retten og køre over for rødt med fuld fart frem og så sige: Vi lader da bare være med at lægge moms på. Det kunne da være rart, når man sådan hører debatten, men det kan vi ikke. Så kunne vi ikke melde os ind i virkelighedens verden og blive enige om, at de ting, vi skal gøre, er vi nødt til at gøre, og så se, om vi kan gøre noget for at mildne luften for de klippede får i stedet for det her?

Ordføreren.

Det er meget sjældent, jeg vedstår mig noget helhjertet, men det vil jeg gerne beklage. Altså, jeg erindrer det virkelig, som om hr. Jan E. Jørgensen brugte det udtryk fra talerstolen, altså det om de voksne. Men det vil jeg gerne beklage, det var ikke et bevidst forsøg på at bryde en fortrolighed. Til gengæld synes jeg, at hr. Jan E. Jørgensen bidrager til fantasiløsheden, hvilket måske gør, at han en gang imellem skulle bevæge sig lidt ned i børnenes verden, hvor man kan tænke lidt mere kreativt, end man måske gør i de voksnes sådan mere firkantede og sort-hvide verden.

For som debatten her har båret præg af, er der jo muligheder for at håndtere forslaget på en noget mere gelinde måde end det, som regeringen har lagt op til. For det første kunne man starte med at involvere Folketinget. Det var ikke sket, hvis det havde stået til regeringen selv. For det andet kunne man overveje det med at lande på en lavere momssats. Og nu tør jeg nærmest ikke citere hr. Jan E. Jørgensen, fordi jeg er bange for, om det også er noget, han hviskede mig øret. Men jeg mener, at hr. Jan E. Jørgensen selv sagde, at 6 pct. ville være en mulighed. Det er dog alligevel mere overkommeligt for nogle af de lavere indkomstgrupper end 25 pct. Så der er jo meget, man kan gøre. Problemet er bare, at hr. Jan E. Jørgensen tilsyneladende er fuldstændig stivnet i de voksnes rækker. Måske skal vi have sådan lidt barnagtig fantasi ind i hr. Jan E. Jørgensens verden.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Jamen vi kan da godt bare lade, som om det er noget, vi leger. Men det her er jo altså vigtigt. Det er Folketinget, vi befinder os i, og det er fuldstændig korrekt, at vi kunne lave en momssats på 6 pct., som jeg sagde fra Folketingets talerstol. Vi kan ikke lave en på 0 pct., og det er det, der står i borgerforslaget, altså at momssatsen skal være 0 pct. Det er ulovligt, og derfor kan vi ikke gøre det, selv om det ville være rart at kunne – i fantasiens verden.

Ordføreren.

Jamen det anerkender jeg ikke. Altså, som jeg prøvede at spørge ministeren om, står det stadig væk uklart for mig, hvornår den her beføjelse til at begynde at regulere fritidsaktiviteter og danseundervisning osv. overhovedet er blevet overdraget til EU. Og så har hr. Jan E. Jørgensen fuldstændig ret i, at det her ikke er for sjov. Det her er Folketinget. Men jeg må måske minde hr. Jan E. Jørgensen om, at det sandelig ikke er hr. Jan E. Jørgensen eller regeringens fortjeneste, at det bliver behandlet i Folketinget.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Jeg byder velkommen til fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Tak for ordet. Først og fremmest vil jeg og Alternativet gerne takke stillerne og de mange mennesker, som har underskrevet det her borgerforslag. Borgerforslaget, vi diskuterer her i dag, kommer i kølvandet på nogle administrative styresignaler fra Skattestyrelsen. De danske regler om momsfritagelse for undervisning lever ifølge Skattestyrelsen ikke længere op til EU-retten. Derfor skal Danmark ændre sin momspraksis og således fjerne momsfritagelsen for den private idrætssektor.

Det er vigtigt, at vi tager diskussionen her i dag i salen. Moms på privat idrætsundervisning er nemlig en kæmpe omvæltning af hele sektoren, som kan have store konsekvenser for både udbydere, brugere og ikke mindst samfundet som helhed. Derfor undrer det både mig og Alternativet, at en så stor praksisændring bliver implementeret via administrative styresignaler frem for lovgivning. Det bør være god praksis i folketingsarbejdet, at større praksisændringer kommer igennem Folketinget. Vi skal sikre gennemsigtighed og demokratisk debat, særlig om ændringer af så stor karakter. Den debat, vi har i salen i dag, har vi ene og alene, fordi nogle borgere har fremsat et borgerforslag om noget, som søges gennemført via administrative styresignaler. Det burde ikke være sådan, at der skal et borgerforslag til, før vi får en diskussion. For det er en stor diskussion. Den momsfritagelse, vi har i den private del af idrætssektoren, har enorm betydning for idrætslivet i Danmark.

For det første har momsfritagelsen været med til at fremme idrætten. Det er vigtigt for folkesundheden i form af f.eks. bedre kropssundhed, men også færre stresssymptomer. Samtidig har momsfritagelsen forbedret muligheden for livslang læring, som er enormt vigtig for vores samfund. Momsfritagelsen medvirker nemlig til at holde priserne nede på privat idrætsundervisning, og det gør priserne lavere, end de ellers ville have været. Det har betydet, at flere har økonomisk råderum til at deltage i undervisningen. En prisstigning i retningen af 25 pct. som følge af en momspligt kan simpelt hen slå hul i pengepungen for de mange danskere, som i dag benytter undervisningen. At pålægge moms har også stor betydning for udbyderne selv. Flere risikerer at lukke, hvis færre kan bruge undervisningen, men samtidig vil det også for udbyderne betyde, at de skal bruge rigtig mange ressourcer på at lave momsregnskaber, og det er en tung opgave, som i sidste ende kan afholde mindre udbydere fra at udbyde undervisning.

I Alternativet er der for os ingen tvivl om, at moms på privat idrætsundervisning er en rigtig dårlig idé, hvad flere partier her også har nævnt. Vi har brug for gode rammer for idræt og livslang læring generelt. Det er helt centralt i Alternativets dna. Men vi er også i Alternativet i det dilemma, at vi mener, at undervisningen skal momsfritages, men det er ikke muligt som følge af EU-lovgivningen, og det skal vi som politisk parti forholde os til. Derfor er det Alternativets holdning, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at afbøde konsekvenserne af momspligten. Derfor opfordrer vi regeringen til, at provenuet fra undervisningsudbyderne bliver tilbageført til sektoren i videst muligt omfang, eller at vi finder en anden måde, hvorpå sektoren kan blive kompenseret. Så herfra skal der lyde en meget stor opfordring til regeringen og skatteministeren om at indkalde til forhandlinger, så vi kan finde en løsning, hvorpå sektoren og brugerne kan fortsætte nogenlunde som i dag. Tak for ordet.

Tak for det, og der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Jeg vil nu give ordet til ministeren igen, og mens ministeren kommer på talerstolen, vil jeg bede ordførere, der ønsker ordet til anden runde, om at trykke sig ind.

Tak for det. Det er jo sådan set ikke, fordi jeg havde planlagt at skulle på talerstolen igen, men der har været et par ting i debatten, som jeg gerne lige vil både kvittere for, men også kommentere på. For jeg synes faktisk, det er meget sundt, at vi kan have en åben debat i Folketingssalen, og på den måde er der jo endnu en grund til at takke stillerne for ikke bare at samle underskrifter, men selvfølgelig også for at facilitere den her debat. Jeg vil også gerne kvittere for de indlæg, der har været undervejs, også det seneste her i forhold til, at selv om det ikke er en rose, der er groet i egen have, så anerkender man, at der er nogle spilleregler, vi forholder os til. Og så vil jeg gerne lige anfægte de kommentarer, der har været om, at det her så er kørt helt uden om Folketinget og den parlamentariske kontrol og alt muligt andet.

Altså, der blev også refereret til det samråd af hr. Hans Kristian Skibby, som jeg selv deltog i som minister, og hvis ikke det er en del af det parlamentariske arbejde, ved jeg ikke hvad. Jeg havde i hvert fald en oplevelse af som minister at skulle svare på, hvad bevæggrundene for det her var, og hvad årsagerne var osv. osv., rimelig grundigt. Så jeg kan ikke helt genkende billedet af, at der ikke har været en dialog eller en kritisk debat mellem mig som minister og Folketinget i den her sag hidtil. Og jeg inviterer meget gerne også over til en nærmere teknisk gennemgang i ministeriet, hvis der er nogen, der skulle have lyst til det i forhold til at forstå, hvorfor vi er i den her situation, og hvad det er, der ligger i de overvejelser, der er omkring det styresignal.

Så vil jeg også gerne sige noget til hr. Rasmus Jarlov, som så ikke længere er til stede i salen, men som argumenterede for, at vi skulle have en lovgivning omkring det her. Altså, det er jo vurderingen her, at dansk lovgivning er i overensstemmelse med EU-retten, men at den praksis, der er, ikke er det, på baggrund af de domme, der har været. Og ergo er der ikke grund til at ændre dansk lovgivning. Jeg synes egentlig også, det kom ret klart frem i hr. Rasmus Jarlovs indlæg, at ønsket om at lave lovgivning ikke handlede så meget om lovgivning i sig selv, men om ønsket om kompensation. Og det er jo en ærlig sag; der er bare ikke grund til at ændre lovgivningen i forhold til at skulle diskutere kompensation. Så må man jo prøve at finde nogle penge et andet sted og bringe det frem. Og derfor er det altså ikke min holdning umiddelbart at lægge op til at lave en lovgivning om noget, som der heller ikke er praksis for at man laver lovgivning om. For her er vurderingen ret klar, at dansk lovgivning er i overensstemmelse med EU-retten.

Det er også derfor, at et andet emne, der været debatteret her, er spørgsmålet omkring Kommissionen, og det er måske lidt tankevækkende, at de partier, som er mest kritiske over for EU, også er nogle af dem, der siger, om vi ikke skulle gå til Kommissionen og lade dem være dommere på det her. Og det kan være relevant i visse sammenhænge at spørge Kommissionen, hvis der er tvivlsspørgsmål. Det her er ikke en af dem ud fra den vurdering, jeg får, fordi vurderingen af de domme, der er, sådan set ikke efterlader den store tvivl. Og det er jo også det, der er gået igen i en del af indlæggene, men som sagt vil jeg gerne kvittere for debatten, og jeg vil også gerne invitere til en til nøjere gennemgang af det ovre i ministeriet, men jeg havde også bare lige behov for at reflektere over nogle af de debatter, vi har haft her i salen. Tak.

Vi siger tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.