Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 10. januar 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 9 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 9:
Vil ministeren redegøre for, hvilke krav et indkvarteringssted skal have for, at flyt-
ningen af asylansøgere, som tidligere var indkvarteret på Center Sandvad, fra Sjæls-
mark er mulig? Der henvises til, at ministeren tidligere har givet udtryk for, at Cen-
ter Sjælsmark er bedst egnet til at huse målgruppen af asylansøgere.
Svar:
Til brug for besvarelsen har Udlændinge- og Integrationsministeriet indhentet bi-
drag fra Udlændingestyrelsen, som har oplyst følgende:
”1. Udlændingestyrelsen har forstået spørgsmålet således, at der ønskes
en beskrivelse af kravene til selve bygningen/indkvarteringsstedet.
Udlændingestyrelsen er ansvarlig for at tilvejebringe og drive indkvarte-
ringssteder for asylansøgere m.fl.
Når udlændinge under Udlændingestyrelsens forsørgelse skal tilbydes
indkvartering, skal styrelsen som udgangspunkt finde den bedst mulige
indkvarteringsløsning.
2.
For så vidt angår målgruppen, der aktuelt er indkvarteret på Omsorgs-
center Øst i Sjælsmark, er der tale om en mindre gruppe personer, som,
på grund af deres adfærd og/eller pasnings- og plejebehov, ikke kan rum-
mes i en almindelig hverdag og inden for rammerne af de indkvarterings-
vilkår, der gælder på et ordinært asylcenter – hvad enten der måtte være
tale om et modtage-, opholds- eller udrejsecenter. De konkrete beboere
i målgruppen kan være asylansøgere med en verserende asylsag, afviste
asylansøgere eller andre udlændinge uden lovligt ophold.
6. februar 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 620
2183861
Side
1/2