Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. marts 2023 stillet følgende spørgs-
mål nr. 88 (alm. del) efter ønske fra Carl Valentin (SF) til udlændinge- og integrati-
onsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 88:
Mener ministeren, at det i overensstemmelse med regeringens ambition om en
stram, men ikke skør udlændingepolitik, at Udlændingestyrelsens stiller krav om at
den syriske kvinde skal have haft et fuldtidsarbejde i mindst tre år, eller taget en
uddannelse på mindst et år for at opnå ophold i Danmark, når hun ifølge Ekstra
Bladets oplysninger ikke har måttet arbejde eller uddanne sig? Der henvises til ar-
tiklen ”Familie splittet: Mor til Baby smidt ud” fra Ekstra Bladet den 8. marts 2023
Svar:
Spørgsmålet synes at hvile på en misforståelse.
Det er korrekt, at der i forbindelse med ægtefællesammenføring stilles krav til an-
søgeren, og at det i nogle tilfælde vil være sådan, at ansøgeren skal opfylde betin-
gelser om beskæftigelse og uddannelse. Men det er ikke et krav, at beskæftigelsen
eller uddannelsen har fundet sted her i landet.
Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 8, at ægtefællesammenføring som ud-
gangspunkt kun kan meddeles, hvis den herboende ægtefælle har bestået Prøve i
Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, og parret opfylder
mindst tre af fem følgende betingelser:
1) Den herboende person har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet i mindst 5 år.
2) Den herboende person har været under uddannelse her i landet i mindst 6 år,
heraf mindst 1 års sammenhængende fuldtidsuddannelse ud over grundskolen
og 10. klasse.
29. marts 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 4544
2252466
Side
1/2