Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2680436_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 1. marts 2023 stillet følgende spørgs-
mål nr. 74 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Mes-
serschmidt (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 74:
Vil ministeren redegøre for eventuelle udfordringer ved at oprette relevante be-
handlingstilbud, medicinudlevering eller andre foranstaltninger i lande såsom Bos-
nien og Irak, der kan iværksættes for kriminelle udlændinge, når det er påkrævet
for udvisningen, og vil ministeren i forlængelse heraf tilkendegive, om ministeren
vil tage initiativ til sådanne tiltag for at understøtte udvisningen af kriminelle ud-
lændinge? Der henvises til Paposhvili mod Belgien (præmis 183-191), Savran mod
Danmark (præmis 134-136) samt U.2021.2378Ø og U.2022.3788H.
Svar:
En udlænding, der ikke har lovligt ophold i Danmark, har pligt til at udrejse og har
som udgangspunkt ikke har ret til at blive i Danmark med henblik på at kunne mod-
tage lægelig behandling eller anden form for hjælp.
Under helt særlige omstændigheder kan udsendelse af en udlænding på grund af
tvingende humanitære grunde imidlertid udgøre en krænkelse af Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3, hvorefter ingen må underkastes
tortur og ej heller umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), der har til formål at sikre, at
medlemslandene efterlever EMRK, har i sagen Paposhvili v. Belgien (application no.
41738/10) forholdt sig til, om EMRK artikel 3 var til hinder for at udsende en alvor-
ligt syg udlænding. Det fremgår blandt andet af dommen, at myndighederne i med-
lemsstaterne i meget ekstraordinære tilfælde skal vurdere, om der er tilstrækkelig
og passende behandling tilgængelig i hjemlandet til behandling af en ansøger, der
lider af en alvorlig sygdom, så vedkommende ikke udsættes for behandling i strid
med EMRK artikel 3. Myndighederne skal i den forbindelse vurdere, om manglende
passende behandling i hjemlandet eller manglende adgang til en sådan behandling
vil udsætte udlændingen for en sådan alvorlig, hurtig og uoprettelig forværring i
Side
1/2
23. marts 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 4091
2244257
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 74: MFU spm. om ministeren vil redegøre for eventuelle udfordringer ved at oprette relevante behandlingstilbud, medicinudlevering eller andre foranstaltninger i lande såsom Bosnien og Irak
ansøgerens helbredstilstand, at dette vil resultere i intens lidelse eller væsentlig re-
duktion i forventet restlevetid.
Det er ikke afgørende for udsendelse, om den pågældende kan opnå den samme
behandling i hjemlandet som i Danmark eller en behandling på tilsvarende niveau,
men det har betydning, om den pågældende har reel mulighed for relevant behand-
ling i hjemlandet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at udlændingemyndighederne
i sager vedrørende behandlingskrævende udlændinge i udsendelsesposition, hvor
behandlingen kan være af betydning for muligheden for udsendelse, undersøger
behandlingsmulighederne i hjemlandet, herunder Bosnien og Irak. Det er tilfældet
uanset om den pågældende udrejser frivilligt eller skal udsendes tvangsmæssigt.
Hvis en udlænding medvirker til sin hjemrejse og i øvrigt opfylder kriterierne for
hjemrejsestøtte, er det muligt at ansøge om udvidet støtte til særlige behov, som
bl.a. kan være oprettelse af relevante behandlingstilbud, herunder medicinudleve-
ring eller andre foranstaltninger i modtagerlandet. Såfremt der tildeles støtte, vil
der således bl.a. kunne indgås aftaler med konkrete behandlingssteder i modtager-
landet.
Det er regeringens politik, at udlændinge uden lovligt ophold i Danmark skal udsen-
des. Der er de senere år gjort en stor indsats for at intensivere indsatsen for at
hjemsende udlændinge, der ikke har noget at gøre i Danmark. Bl.a. blev Hjemrejse-
styrelsen oprettet i 2020, og der blev vedtaget en Hjemrejselov i 2021, der indførte
en lang række initiativer, der fremmer udsendelsesarbejdet. Som led i denne ind-
sats er der også fokus på arbejdet med at undersøge behandlingsmuligheder i hjem-
landet.
Kaare Dybvad Bek
/
Christina Fløystrup
Side
2/2