Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2684621_0001.png
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Folketinget
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. marts 2023
Strafferetskontoret
Mie Hedengran Helander
2023-0032/40-0562
2755341
Besvarelse af spørgsmål nr. 73 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge-
og Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 73 (Alm. del), som Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den 1.
marts 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt
(DF).
Peter Hummelgaard
/
Tue Vemmelund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 73: MFU spm. om ministeren vil kommentere, at anklagemyndigheden trods opfordringer ikke havde indhentet yderligere oplysninger om behandlingsmulighederne i Irak?
Spørgsmål nr. 73 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrati-
onsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere, at anklagemyndigheden trods op-
fordringer ikke havde indhentet yderligere oplysninger om be-
handlingsmulighederne i Irak? Der henvises til sag 29/2022
(side 9), omtalt på Højesterets hjemmeside den 16. februar
2023.”
Svar
:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Om
den konkrete sags faktiske omstændigheder henvises ind-
ledningsvis til Justitsministeriets besvarelse af 17. maj 2022 af
spørgsmål nr. 879 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
I Højesteret gjorde anklagemyndigheden gældende, at det ved
afgørelsen af, om der skulle ske ophævelse af udvisningen efter
udlændingelovens § 50 a, først og fremmest måtte vurderes, om
udsendelsen ville være i strid med Den Europæiske Menneske-
rettighedskonventions (EMRK) artikel 3 (forbud mod tortur og
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf) og ar-
tikel 8 (retten til respekt for familieliv). Efter anklagemyndighe-
dens opfattelse ville en udsendelse af udlændingen ikke inde-
bære en krænkelse af EMRK’s artikel 3.
Det følger af artikel 3, således som den er fortolket af EMD
senest i EMD’s dom af 7. december 2021 i sagen Savran mod
Danmark (sagsnr. 57467/15)
at det vil være i strid med artikel
3 at udvise en psykisk syg udlænding, såfremt den pågældende
uden behandling vil blive udsat for en alvorlig, hurtig og uop-
rettelig forværring af sin helbredstilstand, der vil resultere i in-
tens lidelse eller i væsentlig reduktion af forventet levetid (syg-
domskriteriet).
Anklagemyndigheden vurderede i den konkrete sag, at syg-
domskriteriet ikke var opfyldt, hvorfor der efter anklagemyn-
dighedens opfattelse ikke var grundlag for at foretage en nær-
mere vurdering af behandlingsmulighederne i Irak.
Anklagemyndigheden fandt dog også, at det på baggrund af de
oplysninger om behandlingsmulighederne, der allerede indgik i
sagen, sammenholdt med de lægelige oplysninger, måtte lægges
til grund, at den nødvendige behandling var tilgængelig i Irak.
Side 2/3
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 73: MFU spm. om ministeren vil kommentere, at anklagemyndigheden trods opfordringer ikke havde indhentet yderligere oplysninger om behandlingsmulighederne i Irak?
Efter anklagemyndighedens opfattelse var udlændingen derfor
ikke uden reel mulighed for behandling i hjemlandet.
Det var i øvrigt anklagemyndighedens opfattelse, at sagen var
tilstrækkelig belyst, og at der ikke var grundlag for at indhente
yderligere oplysninger om behandlingsmulighederne i Irak.
Ved kendelse af 16. februar 2023 stadfæstede Højesteret Østre
Landsrets kendelse og ophævede således bestemmelsen om ud-
visning.
Højesteret fandt, at der ikke kunne ses bort fra, at udlændingen
ved afbrydelse af behandlingsforløbet ville risikere at blive ud-
sat for intens psykisk lidelse. Udvisningen af ham til Irak burde
derfor ophæves efter udlændingelovens § 50 a, stk. 2, og EMRK
artikel 3.
Højesteret tog herefter ikke stilling til, om udvisning tillige ville
være i strid med EMRK artikel 8.”
Side 3/3