UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om, i hvilket omfang flygtningekonventionen og andre internationale forpligtelser er til hinder for at udvise asylansøgere

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 16. februar 2023 stillet følgende

spørgsmål nr. 56 (Alm. del) efter ønske fra Peter Kofod (DF) til udlændinge- og in-

tegrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 56:

Vil ministeren – i lyset af, at den nigerianske pirat, Lucky, har søgt asyl i Danmark -

redegøre for, i hvilket omfang flygtningekonventionen og andre internationale for-

pligtelser er til hinder for at udvise asylansøgere, og vil ministeren samtidig rede-

gøre for rækkevidden af hjemlen for en kontraherende stat til flygtningekonventi-

onen til at udvise asylansøgere af hensyn til den nationale sikkerhed eller den of-

fentlige orden, jf. konventionens artikel 32 og 33? Der henvises til artiklen "Piratsa-

gen: Lucky har nu søgt asyl i Danmark” fra DR.dk den 12. februar 2023.

Svar:

Jeg forstår spørgsmålet således- herunder i lyset af den i artiklen omtalte sag - at

der ønskes en stillingtagen til, hvorvidt Danmarks internationale forpligtelser er til

hinder for udsendelse af asylansøgere og flygtninge. De centrale internationale for-

pligtelser fremgår i denne sammenhæng af princippet om non-refoulement, der

bl.a. er udtrykt i flygtningekonventionen og Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention. Princippet er i øvrigt i dansk ret inkorporeret i udlændingelovens § 31.

Flygtningekonventionen

Flygtningekonventionens artikel 32 og 33 regulerer de kontraherendes staters mu-

lighed for at udvise og udsende udlændinge, der risikerer forfølgelse.

Efter flygtningekonventionens artikel 32, stk. 1, må de kontraherende stater ikke

udvise en udlændinge omfattet af konventionen, der lovligt befinder sig på deres

område, undtagen af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden.

Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 1, må ingen kontraherende stat på

nogen som helst måde udvise eller afvise en udlænding omfattet af konventionen

ved grænserne til sådanne områder, hvor hans liv eller frihed ville være truet på

Side

1/3

16. marts 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2023 - 3193

2230472

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om, i hvilket omfang flygtningekonventionen og andre internationale forpligtelser er til hinder for at udvise asylansøgere

grund af hans race, religion, nationalitet, hans tilhørsforhold til en særlig social

gruppe eller hans politiske anskuelser (refoulement).

Artikel 33, stk. 1, indebærer, at en udlænding omfattet af konventionen ikke kan

udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse, eller et land hvor

den pågældende ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådan land. Dette gæl-

der, uanset at betingelserne for udvisning efter artikel 32, stk. 1, er opfyldt.

I henhold flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, er forbuddet mod refoulement

imidlertid ikke absolut, og kan således ikke påberåbes af en udlænding omfattet af

konventionen, som med rimelig grund må anses for en fare for det lands sikkerhed,

i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbry-

delse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land.

Det skal i øvrigt bemærkes, at uanset en udlænding risikerer forfølgelse i henhold

til flygtningekonventionen, finder konventionens bestemmelser ikke anvendelse,

såfremt den pågældende er udelukket fra flygtningestatus i henhold til konventio-

nen. En udlænding vil bl.a. være udelukket, såfremt den pågældende inden indrej-

sen har begået krigsforbrydelser eller andre alvorlige ikke-politiske forbrydelser.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)

Forbuddet mod refoulement er endvidere udtrykt i EMRK artikel 3, hvorefter ingen

må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling

eller straf.

I henhold til praksis fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol indebærer ar-

tikel 3 bl.a., at en udlænding ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende

risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedvær-

digende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod vide-

resendelse til et sådan land.

I modsætning til flygtningekonventionen er forbuddet mod refoulement i EMRK ar-

tikel 3 absolut og derved mere vidtgående. Dette indebærer, at en udlænding, der

ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer overgreb i henhold til EMRK artikel

3, ikke vil kunne udsendes tvangsmæssigt til hjemlandet, uanset at betingelserne

herfor i flygtningekonventionens 33, stk. 2, er opfyldt.

Det bemærkes, at i henhold til EMRK artikel 3 kan en udlændings helbredsmæssige

forhold endvidere være til hinder for udsendelse. Der henvises herved til den sam-

tidige besvarelse af spørgsmål nr. 57 (Alm. del) fra Udlændinge- og Integrationsud-

valget.

Refoulementsforbuddet betydning i behandlingen af asylsager

En udlænding, der ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer forfølgelse eller

overgreb i henhold til flygtningekonventionen eller EMRK, kan efter ansøgning

Side

2/3

meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3 (asyl). Som følge af

princippet om non-refoulement vil en udlænding have ret til at opholde sig i Dan-

mark under asylsagens behandling.

Såfremt udlændingen forud for sin indrejse har begået kriminalitet eller i Danmark

er udvist ved dom med et indrejseforbud, kan dette imidlertid indebære, at udlæn-

dingen er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse. Reglerne om udeluk-

kelse fremgår af udlændingelovens § 10.

Forbuddet mod refoulement får således særlig betydning i de sager, hvor en ud-

lænding isoleret set opfylder betingelserne for asyl, men hvor den pågældende på

grund af kriminalitet er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse eller mister

opholdstilladelsen i forbindelse med udvisning.

I et sådan tilfælde vil udlændingen have pligt til at udrejse af Danmark, men hvis

udlændingen ikke udrejser frivilligt, vil myndighederne som følge af refoulements-

forbuddet ikke kunne gennemtvinge udrejsen. Dette indebærer, at udlændingen

henvises til et såkaldt tålt ophold.

Kaare Dybvad Bek

Brit Gotthard Jensen

Side

3/3