Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 14. februar 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 50 (Alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel
Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 50:
Vil ministeren redegøre for nationaliteter, opholdsgrundlag, herunder eventuelt til-
delt indfødsret ved erklæring eller naturalisation som enten hovedperson, biperson
eller efterkommer, for samtlige sigtede i de sager og konstellationer, herunder de
mindreårige, som er beskrevet i indlægget "Seks unge dømt for flere røverier og
overfald” fra www.politi.dk den 10. februar 2023?
Svar:
1.
Det bemærkes, at der i sagen er syv personer, der var sigtet. Herudover er der
en række personer, der ikke kan sigtes, da de er under den kriminelle lavalder.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at to af de syv sigtede personer
er danske statsborgere, mens fem af de sigtede er udenlandske statsborgere.
Den ene af de danske statsborgere erhvervede dansk statsborgerskab ved fødslen
som efterkommer af en forælder af udenlandsk herkomst med dansk statsborger-
skab, mens den anden af de danske statsborgere er af dansk oprindelse.
Af de fem udenlandske statsborgere er én statsborger i Iran, to er statsborgere i
Syrien, én er statsborger i Thailand, og en er statsborger i Afghanistan.
2.
Udlændingestyrelsen har til brug for besvarelsen oplyst, at den iranske statsbor-
ger den 11. december 2019 blev meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 9 c, stk. 2, (opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer) og
således ikke har opholdstilladelse i Danmark.
Om den ene syriske statsborger har Udlændingestyrelsen oplyst, at den pågæl-
dende den 10. februar 2015 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7, stk. 1 (asyl, konventionsstatus). Opholdstilladelsen er senest den 25. november
2021 blevet forlænget til 19. februar 2024.
Side
1/2
10. marts 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 2927
2225253