Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 14. februar 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 49 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 49:
Vil ministeren redegøre for, om det er den nye SVM-regerings ambition, at over
1000 udlændinge benytter sig af repatrieringsordningen i 2023? Der henvises til ar-
tiklen "Få udlændinge rejser frivilligt hjem", Kristeligt Dagblad, 11. februar.
Svar:
Det er en god og attraktiv ordning, at udlændinge med lovligt ophold i Danmark og
danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der gerne vil tilbage til deres
oprindelsesland, kan repatriere med en økonomisk håndsrækning til deres hjem-
rejse og til at etablere sig på ny. Derfor er det min ambition, at flere skal benytte
sig af ordningen.
For at gøre det muligt for flere at benytte ordningen, er Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet i gang med at se på mulighederne for i praksis at gøre det muligt at
repatriere med en økonomisk håndsrækning til sanktionsbelagte lande. Der henvi-
ses herved til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 48 (alm. del).
28. februar 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 2946
2225643
Kaare Dybvad Bek
/
Christina Fløystrup
Side
1/1