Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2673891_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. marts 2023
Strafferetskontoret
Julie Heidi Sørensen
2023-0032/40-0556
2734835
Besvarelse af spørgsmål nr. 46 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge-
og Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 46 (Alm. del), som Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den 13.
februar 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Børn udsat for vold og ulovlig tvang på opholdssted - nu fængsles fem medarbejdere, fra TV2 Øst den 31. januar 2023
Spørgsmål nr. 46 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrati-
onsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere artiklen "Børn udsat for vold og
ulovlig tvang på opholdssted -
nu fængsles fem medarbejdere”,
fra TV2 Øst den 31. januar 2023, herunder sætningen: "[t]o har
fået en advarsel om udvisning, mens en enkelt får frataget retten
til at arbejde med børn og unge under 18 år i to år”, og vil mini-
steren på den baggrund redegøre for, at de to tiltalte udlændinge
ikke blev udvist, samt at der ikke var udvisningspåstand for de
øvrige tre tiltalte?”
Svar
:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
har anmodet Statsadvokaten i København om
en udtalelse.
Statsadvokaten i København har om den konkrete sag oplyst, at
der i sagen er rejst tiltale for flere tilfælde af simpel vold og
ulovlig tvang mod seks medarbejdere på et opholdssted. For så
vidt angår én af de tiltalte omfatter tiltalen også overtrædelse af
straffelovens § 247, stk. 1 (vold i gentagelsestilfælde). Anklage-
myndigheden har under sagen nedlagt påstand om, at de tiltalte
frakendes retten til at beskæftige sig med børn og unge under 18
år.
Tre af de tiltalte er udenlandske statsborgere. Der er under sagen
nedlagt påstand om udvisning af to af de tre tiltalte. For så vidt
angår den tiltalte, hvor anklagemyndigheden ikke har nedlagt
påstand om udvisning, kan det oplyses, at vedkommende ikke
er tiltalt for overtrædelse af en af de bestemmelser, der kan med-
føre udvisning i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6, lige-
som den forventede idømte straf ikke oversteg 1 års fængsel,
hvorfor udlændingelovens § 22, nr. 1 og 3, heller ikke fandt an-
vendelse.
Fem af de tiltalte blev ved Retten i Nykøbing Falster den 31.
januar 2023 idømt ubetinget fængsel på mellem 30 dage og 4
måneder. Den sidste tiltalte blev frifundet.
De to tiltalte, hvor anklagemyndigheden har nedlagt påstand om
udvisning, blev ved dommen meddelt en advarsel om udvisning,
og den ene af disse blev også frakendt retten til at beskæftige sig
med børn og unge under 18 år i 2 år.
Side 2/3
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Børn udsat for vold og ulovlig tvang på opholdssted - nu fængsles fem medarbejdere, fra TV2 Øst den 31. januar 2023
Én af de tiltalte ankede den 12. februar 2023 dommen med på-
stand om frifindelse. Statsadvokaten i København har den 13.
februar 2023 anket sagen vedrørende samtlige af de fem dom-
fældte til Østre Landsret med påstand om skærpelse, herunder i
forhold til spørgsmålet om udvisning og rettighedsfrakendelse.
Sagen verserer således ved domstolene.”
Side 3/3