UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om, hvorfor anklagemyndigheden, typisk efter udtalelse fra Udlændingestyrelsen, kan begrænse en udvisningspåstand til advarsel om udvisning for retten i en straffesag, når domstolene alligevel - på eget initiativ - kan vælge at tildele advarsel om udvisning

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. oktober 2023

Strafferetskontoret

Søren Rams Rasmussen

2023-06438

2996777

Besvarelse af spørgsmål nr. 452 (Alm. del) fra Folketingets

Udlændinge- og Integrationsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 452 (Alm. del), som

Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til

justitsministeren den 28. september 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Mikkel Bjørn (DF).

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om, hvorfor anklagemyndigheden, typisk efter udtalelse fra Udlændingestyrelsen, kan begrænse en udvisningspåstand til advarsel om udvisning for retten i en straffesag, når domstolene alligevel - på eget initiativ - kan vælge at tildele advarsel om udvisning

Spørgsmål nr. 452 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og

Integrationsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvorfor anklagemyndigheden,

typisk efter udtalelse fra Udlændingestyrelsen, kan begrænse en

udvisningspåstand til advarsel om udvisning for retten i en

straffesag, når domstolene alligevel - på eget initiativ - kan

vælge at tildele advarsel om udvisning, vil ministeren videre

redegøre for, om domstolene omvendt kan vælge at udvise i

straffesager, hvor anklagemyndigheden alene har nedlagt

påstand om advarsel, og vil ministeren endelig redegøre for, om

man i overensstemmelse med Danmarks internationale

forpligtelser altid automatisk kan have påstand om udvisning i

straffesager mod udlændinge, hvorefter alene retten må tage

stilling til, om det kan ske, så det kan sikres, at fejlskøn,

forsømmelser og skødesløshed i Udlændingestyrelsen og

anklagemyndigheden ikke er til hinder for, at domstolene kan

udvise kriminelle udlændinge i forbindelse med afgørelsen af en

straffesag, således at det reelt sikres, at der altid sker udvisning

af kriminelle udlændinge i videst muligt omfang inden for

rammerne af Danmarks internationale forpligtelser?”

Svar

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1. Det fremgår af udlændingelovens § 49, stk. 1, at når en

udlænding dømmes for strafbart forhold, afgøres det efter

anklagemyndighedens påstand ved dommen, om den

pågældende skal udvises i medfør af udlændingelovens §§ 22-

24 eller 25 c eller tildeles en advarsel i medfør af § 24 b. Det er

således anklagemyndigheden, der vurderer, om der skal

nedlægges påstand om udvisning i straffesag.

Rigsadvokaten er ikke umiddelbart bekendt med eksempler fra

praksis, hvor anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at

den tiltalte skal tildeles en advarsel om udvisning, og hvor retten

i stedet har truffet afgørelse om udvisning.

Når anklagemyndigheden tager stilling til, om der skal

nedlægges

påstand

udvisning,

foretager

anklagemyndigheden først en vurdering af de konkrete

omstændigheder i sagen, herunder om det kriminelle forhold

kan begrunde udvisning efter reglerne i udlændingelovens §§

22-24 eller § 25 c.

Side 2/4

Kan det kriminelle forhold begrunde udvisning efter disse

regler, vurderer anklagemyndigheden efterfølgende, om

udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.

Ved vurderingen af, om en udvisning med sikkerhed vil være i

strid med Danmarks internationale forpligtelser, lægger

anklagemyndigheden vægt på de internationale konventioner,

og hvordan disse bliver fortolket af domstolene, navnlig gennem

praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

(EMD).

Kun i de tilfælde, hvor anklagemyndigheden vurderer, at en

udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser, vil anklagemyndigheden undlade at

nedlægge påstand om udvisning. I disse tilfælde nedlægges i

stedet påstand om, at udlændingen får en advarsel, jf.

udlændingelovens § 24 b, stk. 1.

Det bemærkes, at der i anklageskriftet tages forbehold for

påstand om udvisning, hvis anklagemyndigheden ikke er i

besiddelse af tilstrækkelige oplysninger - f.eks. om

opholdsgrundlag eller varighed af lovligt ophold - til at kunne

nedlægge påstand om udvisning på det tidspunkt, hvor

anklageskriftet skal sendes til retten.

Anklagemyndigheden skal i så fald senere følge op på

forbeholdet med en tilkendegivelse om udvisningspåstanden.

Det kan i den forbindelse tilføjes, at en tilkendegivelse dog ikke

er en del af anklageskriftet, og at der derfor ikke er krav om

forkyndelse af denne inden for en bestemt frist, jf. TfK2001.39.

Det kan tilføjes, at anklagemyndigheden ikke er afskåret fra at

skærpe sin påstand om udvisning i landsretten, selvom der kun

har været nedlagt påstand om advarsel om udvisning i byretten,

jf. TfK2018.1307/2. Udvisning er dog en så indgribende

retsfølge, at denne skal undergives prøvelse i to instanser, jf.

UfR2004.2147H. Det vil således ikke – såfremt der i byretten

på grund af en fejl eller en forglemmelse ikke har været nedlagt

påstand om udvisning eller advarsel– være muligt at rette op

herpå ved at nedlægge påstand om udvisning i landsretten.

Derimod vil det efter omstændighederne være muligt, hvis der

tages forbehold herfor, at anlægge en efterfølgende sag

vedrørende udvisningsspørgsmålet.”

Det bemærkes herudover, at det efter Justitsministeriets opfattelse ville være

vanskeligt foreneligt med almindelige principper om faglighed og

saglighed, hvis anklagemyndigheden som foreslået i spørgsmålet skulle

nedlægge påstand om udvisning, selv om udvisning efter

Side 3/4

anklagemyndighedens vurdering med sikkerhed ville være i strid med

Danmarks internationale forpligtelser. Herudover ville det kunne medføre

et væsentligt ressourcetræk for både anklagemyndigheden og domstolene,

hvis der skulle nedlægges påstand om udvisning i alle sager mod

udlændinge, det vil sige uden hensyntagen til, om betingelserne for

udvisning er opfyldt.

Side 4/4