UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 45: MFU spm. om ministeren vil tilkendegive, om der er behov for at lette sagsbehandlingen og den generelle offentlige forvaltning ved en standardisering i translittereringen af udenlandske alfabeter til dansk

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 10. februar 2023 stillet følgende

spørgsmål nr. 45 (alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og in-

tegrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 45:

Vil ministeren tilkendegive, om der er behov for at lette sagsbehandlingen og den

generelle offentlige forvaltning ved en standardisering i translittereringen af uden-

landske alfabeter til dansk, således at eksempelvis to brødre med det samme ara-

biske efternavn ikke registreres som henholdsvis ”el mughtasib” og ”almughtasib?”

9. marts 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Koncernøkonomi

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2023 - 2691

2221983

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet

indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, som har oplyst følgende:

”1. Det fremgår af udlændingelovens § 40 e, at Udlændingestyrelsen og

Styrelsen for International Rekruttering og Integration i egne sagsbehand-

lingssystemer foretager den endelige registrering af navn, fødselsdato,

fødselsland og statsborgerforhold for udlændinge, der ikke er omfattet af

udlændingelovens § 1 (nordiske statsborgere), og som meddeles opholds-

tilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller § 9 q, eller får

udstedt registreringsbevis eller opholdskort, jf. udlændingelovens § 6 (EU-

reglerne).

En udlænding, der søger om asyl i Danmark, får indledningsvis registre-

ret sin identitet hos politiet. Politiet registrerer udlændingen med navn,

fødedato og nationalitet på baggrund af oplysninger fra udlændingen selv

eller data, der fremgår af dokumenter, som vedrører udlændingen, jf. ud-

lændingelovens § 48 e. Udlændingestyrelsen opretter udlændingen i ud-

lændingemyndighedernes sagsbehandlingssystem på baggrund af regi-

streringen hos politiet.

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 45: MFU spm. om ministeren vil tilkendegive, om der er behov for at lette sagsbehandlingen og den generelle offentlige forvaltning ved en standardisering i translittereringen af udenlandske alfabeter til dansk

Når udlændingen er registreret hos politiet, indkaldes den pågældende til

en samtale hos Udlændingestyrelsen. Under samtalen skal bl.a. udlændin-

gens identitet, herunder navn, fastlægges. Hvis udlændingen er i besid-

delse af identitetsdokumenter, hvor udlændingens navn er anført med la-

tinske bogstaver, registreres navnet i overensstemmelse hermed. I til-

fælde hvor udlændingens navn ikke er anført med latinske bogstaver i

identitetsdokumenterne, eller udlændingen ikke har identitetsdokumen-

ter, vil der ske en fonetisk oversættelse af det navn, som fremgår af iden-

titetsdokumenterne, eller som udlændingen oplyser, af den tilstedevæ-

rende tolk. I nogle tilfælde kan udlændingen selv skrive sit navn på latinske

bogstaver, og dette vil i så fald danne grundlag for registreringen.

Der kan være tilfælde, hvor en families efternavn er anført på forskellige

måder i deres identitetsdokumenter og derfor vil blive registreret forskel-

ligt, ligesom den fonetiske oversættelse kan variere afhængig af den an-

vendte tolk.

En udlænding, der indgiver en ansøgning til Udlændingestyrelsen om

opholdstilladelse på andet grundlag end asyl, herunder på baggrund af fa-

miliesammenføring, bliver oprettet i udlændingemyndighedernes sagsbe-

handlingssystem på baggrund af de dokumenter, der er vedlagt ansøgnin-

gen. Der vil som udgangspunkt være tale om et nationalitetspas, hvor ud-

lændingens navn er anført med latinske bogstaver.

Såfremt udlændingen ikke er i besiddelse af et nationalitetspas, registreres

udlændingens navn på baggrund af øvrige dokumenter, der er vedlagt an-

søgningen. Såfremt der til ansøgningen ikke er vedlagt dokumenter, vil ud-

lændingen blive registreret med det navn, der er anført i ansøgningsske-

maet.

Såfremt udlændingens navn ikke er anført med latinske bogstaver, vil Ud-

lændingestyrelsen anmode om at modtage en oversættelse af eventuelle

dokumenter, hvorefter registreringen af udlændingens navn vil ske på

baggrund heraf.

Såfremt en udlænding efterfølgende ønsker at få ændret sine person-

data – f.eks. stavemåden af sit navn – skal udlændingen indgive en ansøg-

ning til Udlændingestyrelsen.

De registreringer af en udlændings personoplysninger, som Udlændinge-

styrelsen er kompetent til at foretage og efterfølgende rette i i udlændin-

gemyndighedernes systemer, er som udgangspunkt registreringer på bag-

grund af hændelser, der er sket i udlandet, før den pågældende udlænding

bosatte sig i Danmark.

Side

2/3

Typisk vil dokumentationen for en ønsket rettelse af personoplysninger i

den situation bestå af ID-dokumenter eller andre dokumenter fra udlæn-

dingens hjemland. På baggrund af den fremlagte dokumentation kan Ud-

lændingestyrelsen træffe afgørelse om ændring af persondata.

Ændringer på baggrund af hændelser i Danmark, f.eks. indgåelse af ægte-

skab eller navneændring i øvrigt, foretages af kommunerne i CPR og regi-

streres på den baggrund også i udlændingemyndighedernes systemer ef-

terfølgende. Det samme gør sig gældende for hændelser i hjemlandet ef-

ter den pågældende har bosat sig i Danmark, f.eks. hvis udlændingen ind-

går ægteskab i hjemlandet og i den forbindelse skifter navn.”

Det kan afslutningsvis bemærkes, at udlændingemyndighederne generelt bestræ-

ber sig på at sikre en effektiv og strømlignet sagsbehandling, hvilket også gør sig

gældende ved translittering af udenlandske alfabeter til dansk. I forbindelse med

registreringen i udlændingemyndighedernes systemer kan en lang række forhold

dog gøre sig gældende, hvilket afspejles i bidraget fra Udlændingestyrelsen.

Jeg har tiltro til, at myndighederne løser opgaven så ensartet og tilfredsstillende,

som rammerne tillader.

Kaare Dybvad Bek

Søren Larsen

Side

3/3