Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2768022_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. oktober 2023
Strafferetskontoret
Julie Heidi Sørensen
2023-06166
2990876
Besvarelse af spørgsmål nr. 428 (Alm. del) fra Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 428 (Alm. del), som
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til
justitsministeren den 21. september 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Tue Vemmelund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 428: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan en kriminel udlænding, der ikke har lovligt ophold i Danmark, kan undgå udvisning i forbindelse med en dom på 3 års fængsel for ældrebedragerier?
Spørgsmål nr. 428 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg:
”Vil ministeren – i forlængelse af besvarelsen af UUI alm. del
spørgsmål 290, hvoraf det fremgår, at den pågældende ikke har
indgivet en ansøgning om opholdstilladelse, og således ikke har
lovligt ophold i Danmark – redegøre for, hvordan en kriminel
udlænding, der ikke har lovligt ophold i Danmark, kan undgå
udvisning i forbindelse med en dom på 3 års fængsel for
ældrebedragerier?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten for Særlig
Kriminalitet om en udtalelse. Statsadvokaten har oplyst, at
Retten i Glostrup bl.a. har anført følgende i dommens præmisser
vedrørende spørgsmålet om udvisning:
”Da det må lægges til grund, at tiltalte efter sit fyldte 18 år ikke
har ansøgt om selvstændig opholdstilladelse, og at han derfor
ikke har haft lovligt ophold i landet siden sit fyldte 18 år, finder
retten, at der er hjemmel til at udvise tiltalte i medfør af
udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, nr. 2 og nr. 6, og §
23, nr. 1, nr. 2 og nr. 3, samt i medfør af udlændingelovens § 24,
nr. 2.
Tiltalte skal derfor udvises, medmindre dette med sikkerhed vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf.
udlændingelovens § 26, stk. 2, og da tiltalte er somalisk
statsborger er spørgsmålet derfor, om udvisning vil være i strid
med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Efter
artikel
8,
stk.
1,
i
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonvention har enhver ret til respekt for sit
privatliv og familieliv. Ifølge artikel 8, stk. 2, må ingen offentlig
myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre
det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et
demokratisk samfund bl.a. for at forebygge uro eller
forbrydelse. Afgørelsen af, om et indgreb er nødvendigt, beror
navnlig på en proportionalitetsvurdering. I bedømmelsen indgår
bl.a. de samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til
karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet. I
bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har
været i opholdslandet samt styrken af de familiemæssige,
sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og
Side 2/3
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 428: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan en kriminel udlænding, der ikke har lovligt ophold i Danmark, kan undgå udvisning i forbindelse med en dom på 3 års fængsel for ældrebedragerier?
statsborgerskabslandet. Der skal foreligge meget tungtvejende
grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en
fastboende udlænding, der er født i landet eller indrejst som barn
og har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom i landet.
I forhold til den konkrete vurdering bemærker retten
indledningsvist, at tiltalte er født og opvokset i Danmark, og selv
om han ikke har haft lovligt ophold i Danmark siden sit fyldte
18. år som følge af, at han ikke har søgt om selvstændig
opholdstilladelse, efter han blev myndig, finder retten derfor, at
der skal foreliggende meget tungtvejende grunde til at udvise
ham.”
Statsadvokaten har desuden oplyst, at retten ved vurderingen
endvidere lagde vægt på tiltaltes personlige forhold, samt at
tiltalte må anses for at have en væsentligt stærkere tilknytning
til Danmark end til Somalia. Retten fandt herudover, at selv om
tiltalte er fundet skyldig og idømt 3 års fængsel for kriminalitet,
der må betegnes som både meget alvorlig og af
samfundsundergravende karakter, er de forhold, der taler for
udvisning, ikke så tungtvejende, at de har større vægt end de
forhold, der taler imod udvisning af tiltalte grundet hans stærke
tilknytning til Danmark og manglende tilknytning til Somalia.
Retten fandt derfor, at det med sikkerhed ville være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser at udvise tiltalte, hvorfor
han i stedet blev tildelt en advarsel om udvisning, jf.
udlændingelovens § 24 b.”
Side 3/3