Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2767500_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 20. september 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 421 (alm. del) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 421:
Vil ministeren redegøre for Udlændinge- og Integrationsministeriets indberetning
af de forbrugstal og prognoser i forbindelse med Danmarks modtagelse af flygt-
ninge, som anvendes i Udenrigsministeriets afrapportering om udviklingsbistand,
herunder hvordan disse tal indberettes, hvilke tal indberettes, samt en opgørelse
over de indberettede tal fra ”udgiftsopfølgningerne” i hhv. april, august og oktober
i 2021 og 2022 samt april og august i 2023?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet udarbejder løbende skøn for, hvor stor
en andel af de samlede udgifter til flygtningemodtagelse på ministerområdet, der
forventes at kunne opgøres som udviklingsbistand i henhold til OECD DACs gæl-
dende retningslinjer.
Skønnene udarbejdes på baggrund af Udlændinge- og Integrationsministeriets
prognoser for, hvor mange flygtninge der forventes at ankomme inden for den pe-
riode, som prognosen dækker. Herudover indeholder prognoserne forudsætninger
for bl.a. opholdstid i Udlændingestyrelsens indkvarteringssystem mv. Prognoserne
anvendes på tværs af relevante ressortområder i forbindelse med de kvartalsvise
udgiftsopfølgninger, udarbejdelsen af finanslov mv.
Med afsæt i prognoserne opgøres et samlet skøn for andelen af flygtningemodta-
gelsesudgifter, der kan opgøres som udviklingsbistand. Dette indberettes til Finans-
ministeriet og Udenrigsministeriet som led i en høring til relevante ressortministe-
rier ifm. udgiftsopfølgninger, udarbejdelse af finanslov mv.
Efter finansårets afslutning foretages en opgørelse af flygtningemodtagelsesudgif-
ter, der kan opgøres som udviklingsbistand, baseret på de faktisk afholdte udgifter.
Opgørelsen indgår bl.a. i indmeldinger til OECD DAC.
18. oktober 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 14664
2467596
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 421: Spm. om ministeren vil redegøre for Udlændinge- og Integrationsministeriets indberetning af de forbrugstal og prognoser i forbindelse med Danmarks modtagelse af flygtninge, som anvendes i Udenrigsministeriets afrapportering om udviklingsbistand, herunder hvordan disse tal indberettes, hvilke tal indberettes, samt en opgørelse over de indberettede tal fra udgiftsopfølgningerne i hhv. april, august og oktober i 2021 og 2022 samt april og august i 2023?
2767500_0002.png
2.
I forhold til den del af spørgsmålet, som vedrører,
hvilke tal
der indberettes i
april, august og oktober, kan Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyse, at mi-
nisteriet som udgangspunkt leverer et samlet tal for udgifter, der kan opgøres som
udviklingsbistand.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har i forbindelse med ministeriets udgifts-
opfølgninger i perioden 2021-2023 indmeldt beløbene til hhv. Finansministeriet og
Udenrigsministeriet i henhold til nedenstående tabel 1.
Tabel 1. Skøn for flygtningemodtagelsesudgifter, der kan opgøres om udviklingsbistand
Mio. kr. (løbende priser)
Udgiftsopfølgning 1 – april
Udgiftsopfølgning 2 – august
Udgiftsopfølgning 3 – oktober
2021
211,2
199,0
268,4
2022
2.725,9
1.733,4
1.757,9
2023
*
1.468,4
-
Anm.: Opgørelsen af udgifterne i 2022 og 2023 indeholder udgifter til både almindelige flygtninge og fordrevne fra
Ukraine.
* Der er ikke lavet udgiftsopfølgning i april 2023.
Det bemærkes i forlængelse af ovenstående, at der også afholdes DAC-rapporter-
bare udgifter på andre ministerområder, som ikke indgår i nærværende besva-
relse.
Kaare Dybvad Bek
/
Søren Larsen
Side
2/2