Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2753037_0001.png
Ministeren
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 19. september har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 420
Vil ministeren oversende sit talepapir til brug for besvarelse af samrådet den 19.
september om at studere imam i Tyrkiet med dansk SU, jf. samrådsspørgsmål D-
E.
Svar
Hermed oversendes mit talepapir fra ovenstående samråd.
21. september 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
410377
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 1/5
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 19/9-23, jf. samrådsspm. D-E.
2753037_0002.png
DET TALTE ORD GÆLDER
Samrådsspørgsmål D
Mener ministeren, at studerende skal kunne tage dansk SU med til Tyrkiet på
bacheloruddannelsen i teologi ved Bursa Uludag University, og vil ministeren re-
degøre for regeringens holdning til, hvordan det gavner Danmark at sende stude-
rende til Tyrkiet for at læse denne uddannelse, herunder hvordan det gavner inte-
grationen? Der henvises til artiklen ”Danske studerende kan tage deres SU med til
Tyrkiet og få en imamuddannelse” fra Berlingske den 1. juni 2023
og episoden af
radioprogrammet ”Blåt Bælte” fra radio24syv den 31. maj 2023.
Samrådsspørgsmål E
Hvad er regeringens holdning til, at Uddannelses- og Forsknings-styrelsens har
godkendt bacheloruddannelsen i teologi ved Bursa Uludag University på styrel-
sens Fast Track-liste over uddannelser, der er godkendt til SU i udlandet, i lyset
af, at der af universitetets hjemmeside fremgår følgende: - at studerende udstyres
med islams religiøse og moralske værdier, - at hovedmissionen for universitetets
teologiske fakultet er at opdrage dydige religiøse embedsmænd, lærere, forskere
og akademiske personale, der kan lære religionen fra den originale kilder og beri-
ge deres intellektuelle sind med de autentiske kilder, der tilbydes af islamisk tradi-
tion - at det teologiske fakultets primære vision indeholder et formål om at forbedre
den åndelige udvikling af individer inden for koranens værdier og - at uddannelsen
sigter mod et erhverv som fx imam, prædikant, mufti, koran-lærer og religiøs offi-
cer ved Diyanet i Tyrkiet? Der henvises til den generelle beskrivelse uddannelsen
BA i teologi på Bursa Ulu-dag
University’s hjemmeside.
Svar på samrådsspørgsmål D og E
Tak for det og tak for invitationen til udvalget her. Da besvarelsen af de to
spørgsmål, der er stillet, hænger sammen, vil jeg besvare dem samlet. Det, håber
jeg, er okay.
Den her sag handler grundlæggende om studerendes mulighed for at læse i ud-
landet med dansk SU. Og jeg er selvfølgelig glad for, at Pernille Vermund indleder
sin motivation med at sige, at det, synes Nye Borgerlige grundlæggende, er en
god ide.
Fordi jeg synes ikke, der er noget forkert i, at den mulighed findes.
Det er tværtimod godt, når studerende tager ud som del af deres studietid. Det er
uanset om det er på studieophold som del af deres danske uddannelse, eller om
de
som det er tilfældet i dagens samråd
vælger at tage en hel uddannelse i
udlandet. Det giver et ungt menneske værdifulde erfaringer, som man tager med
tilbage. Det giver nye perspektiver og udvider ens horisont. Det er alt sammen en
ballast, som kan bruges i det efterfølgende arbejdsliv.
Regeringen er derfor tilhænger af, at det også frem over skal være muligt at kunne
læse i udlandet med dansk SU. Det er uanset om man vælger økonomi på Har-
vard, statskundskab på Sorbonne eller geologi i Lund, eller noget helt fjerde.
Side 2/5
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 19/9-23, jf. samrådsspm. D-E.
2753037_0003.png
Det betyder selvfølgelig ikke, at vi fra dansk side skal støtte hvad som helst
uan-
set om det er i Danmark eller i udlandet. Det er da heller ikke sådan, at alle uden-
landske uddannelser automatisk SU-godkendes.
Det er tværtimod sådan, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der skal forhol-
de sig til ansøgninger om SU-godkendelse af udenlandske uddannelser. Kan sty-
relsen godkende en uddannelse, kan en studerende, der ønsker at læse lige den
uddannelse, søge om SU til den. Kan uddannelsen omvendt ikke godkendes, vil
den danske stat ikke bidrage med uddannelsesstøtte.
Og der er eksempler på, at styrelsen har givet afslag. F.eks. er en masteruddan-
nelse i teologi ved Oak Hill Theological College i Storbritannien og en bachelorud-
dannelse i teologi ved Hillsong interna-tional Leadership College i Australien ble-
vet afvist, fordi man der stiller konfessionelle krav til undervisere og studerende.
Det er indlysende krav, som er helt uforenelige med danske værdier.
Det er samtidig eksempler, synes jeg, som illustrerer, at vi faktisk har nogle ret
klare regler på området.
En udenlandsk uddannelse skal grundlæggende kun SU-godkendes, hvis en til-
svarende dansk uddannelse ville være SU-godkendt herhjemme. Det handler om
den offentlige anerkendelse af uddannelsen og dens faglige kvalitet. Det handler i
det hele taget om de kriterier, som også danske videregående uddannelser vurde-
res efter.
Pointen med reglerne er at undgå en situation, hvor dansk SU bruges på uden-
landske uddannelser af tvivlsom kvalitet. Eller uddannelser, der er f.eks. religiøst
eller politisk farvede. Når vi fra dansk side f.eks. stiller krav om, at en udenlandsk
universitetsuddannelse ville kunne blive offentligt anerkendt i Danmark, så er det
for at sik-re, at den lever op til de akademiske og videnskabelige standarder for
danske universitetsuddannelser som f.eks. forskningsfrihed.
Det betyder bl.a., at en udenlandsk uddannelse ikke må være bundet op af eller
have et formål af at fremme et bestemt religiøst standpunkt. At den udenlandske
institution ikke må stille religiøse krav til studerende eller til undervisere, som øn-
sker at komme i betragtning til en videnskabelig stilling.
Og de krav gælder uanset land og uanset teologisk retning.
Jeg synes, at de nuværende regler generelt er tilstrækkelige til at sikre kvaliteten
og sagligheden af de udenlandske uddannelser, som SU-godkendes.
Der spørges også til regeringens holdning til, at en konkret udenlandsk uddannel-
se er blevet SU-godkendt.
Det korte svar er: Hvis en uddannelse lever op til reglerne for godkendelse, så
skal den selvfølgelig godkendes. Hvis ikke den gør, skal den selvfølgelig have
afslag.
Side 3/5
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 19/9-23, jf. samrådsspm. D-E.
2753037_0004.png
Og det vil jeg selvfølgelig gerne sætte lidt flere ord på:
Selve administrationen af SU til udenlandske uddannelser ligger som sagt i Ud-
dannelses- og Forskningsstyrelsen. Konkret sker det ved, at en studerende sen-
der en ansøgning om SU-godkendelse af en udenlandsk uddannelse til styrelsen,
som træffer afgørelse in-den for gældende regler.
Styrelsen har omkring sagsbehandlingen af den konkrete tyrkiske uddannelse,
som jeg i øvrigt kan forstå, at i alt 1 studerende aktuelt får SU til, oplyst følgende:
Styrelsen har
som det også gælder for andre teologiske uddannelser
haft et
særligt fokus på at vurdere bl.a.:
Om undervisningen rummer væsentlige elementer af forkyndende
eller agiterende art.
Om ansættelseskriterier og ansættelsesproceduren for undervisere
lever op til kravene, herunder om der stilles krav om, at underviser-
ne tilhører en bestemt trosretning eller politisk ideologi.
Og om kriterierne for de studerendes optagelse på uddannelsen er i
overensstemmelse med gældende regler, herunder om der stilles
krav om, at de studerende tilhører en bestemt trosretning eller en
bestemt ideologi.
Er det tilfældet
noget af det jeg opremsede
så skal uddannelsen selvfølgelig
ikke SU-godkendes.
Styrelsen har videre oplyst, at den som kontrol bl.a. har gennemset fagplan og
andet materiale, som en ansøger skal vedlægge sin ansøgning. Ligesom styrelsen
har gennemgået offentligt tilgængelige oplysninger på det udenlandske universi-
tets hjemmeside.
Styrelsen har også via ansøger
og det var ansøger
fået et udfyldt spørgeske-
ma fra universitetet
– i realiteten en ”tro og love”-
erklæring som supplement i vur-
deringen af risikoen for en religiøs påvirkning af uddannelsen.
Endelig har styrelsen
i tråd med en skærpet praksis som styrelsen indførte i sin
administration i starten af 2022
indhentet en udtalelse fra Københavns Universi-
tet om den pågældende, specifikke uddannelse.
Jeg har bl.a. forstået, at det udenlandske universitet har leveret den dokumentati-
on, som styrelsen har efterspurgt som del af sin sagsbehandling i den konkrete
sag. Nemlig at der udelukkende stilles krav om en adgangsgivende eksamen og
en national optagelsesprøve for at blive optaget på uddannelsen. Samt en bekræf-
telse på at hverken universitetet eller uddannelsen fremmer en bestemt politisk
eller religiøs overbevisning.
Københavns Universitet har i sin udtalelse tilsvarende konkluderet, at der ikke
synes at være krav af konfessionel art til hverken ansatte eller studerende på den
pågældende uddannelse.
Side 4/5
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 19/9-23, jf. samrådsspm. D-E.
2753037_0005.png
Jeg oversender selvfølgelig gerne udtalelsen til udvalgets orientering, hvis der
skulle være ønske om det.
Styrelsen har herefter ud fra en samlet vurdering af de ting, jeg lige har nævnt,
SU-godkendt uddannelsen.
Jeg ville være bekymret, hvis en studerende helt automatisk kunne tage sin dan-
ske SU med til enhver udenlandsk uddannelse, uden at der blev stillet krav til ud-
dannelsen. Men det er der jo heldigvis ikke tale om.
Danmark er et samfund båret af demokratiske værdier. Det skal gennemsyre også
vores uddannelses- og SU-system og afspejles i, hvad vi som stat vil medvirke til.
Jeg vil dog i stilfærdighed sige, at jeg ikke mener, på baggrund af de oplysninger,
som er blevet forelagt, at vores værdier er i fare i den konkrete sag.
Tak for ordet.
Side 5/5