Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2762770_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 14. september 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 413 (alm. del) efter ønske fra udvalget til udlændinge- og integrati-
onsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 413:
Kan ministeren redegøre for EU’s migrationsaftale med Tunesien, herunder afta-
lens anvendelse af konceptet ”sikkert tredjeland”?
Svar:
1.
Den 11. juni 2023 indgik formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der
Leyen, den italienske premierminister, Giorgia Meloni, samt den nederlandske pre-
mierminister, Mark Rutte, en fælleserklæring med den tunesiske præsident, Kaïs
Saïed, der bredt skitserede en ny og omfattende partnerskabsaftale mellem EU og
Tunesien. Fælleserklæringen udmundede den 16. juli 2023 i en såkaldt ”Memoran-
dum of Understanding” (herefter ”aftalen”) mellem EU og Tunesien (herefter ”af-
taleparterne”). Aftaleteksten, beskriver et strategisk og globalt partnerskab på en
række områder, herunder:
I.
Makroøkonomisk stabilitet
II.
Økonomisk og handelsmæssigt samarbejde
III.
Grøn energiomstilling
IV.
Mellemfolkeligt samarbejde
V.
Migration og mobilitet
Den nye aftale indgået mellem EU og Tunesien er således ikke en egentlig migrati-
onsaftale, men skal blandt andet ses i lyset af den aktuelle migrationssituation. Tu-
nesien har i 2023 været det primære sidste afrejseland for irregulære migranter,
der ankommer til Italien. FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, har de første 6 må-
neder af 2023 registreret ca. en seksdobling i antallet af irregulære ankomster til
Italien via Tunesien sammenlignet med samme periode i 2022 (5.843 irregulære
ankomster pr. 30. juni 2022 og 34.321 pr. 30. juni 2023). Størstedelen af de irregu-
lære migranter, der ankommer til Italien via den centrale middelhavsrute, kommer
fra lande syd for Sahara.
10. oktober 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 14302
2458492
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm. om ministeren kan redegøre for EU’s migrationsaftale med Tunesien, herunder aftalens anvendelse af konceptet sikkert tredjeland?
2.
I det følgende redegøres for aftalens afsnit om migration og mobilitet. Det skal i
den forbindelse bemærkes, at der i EU-regi er bred erkendelse af, at de grundlæg-
gende årsager til irregulær migration ikke kan adresseres effektivt igennem en snæ-
ver tilgang til migrationssamarbejde med tredjelande, men at det kræver en bred-
spektret tilgang, som bl.a. også indebærer fokus på at skabe bedre fremtidsmulig-
heder for befolkningerne i deres hjemlande. Derfor er der stort fokus på at udvikle
omfattende partnerskaber med vigtige tredjelande på migrationsområdet, som
ikke udelukkende har et snævert fokus på migration.
I afsnittet om migration og mobilitet beskrives det, at aftaleparterne igennem en
holistisk tilgang, og med øje for de økonomiske og sociale fordele ved migration, vil
adressere de grundlæggende årsager til irregulær migration. Aftalen har fokus på:
a) at skabe udvikling i Tunesien, herunder bedre beskæftigelsesmuligheder for be-
folkningen og samarbejde ift. at udvikle og fremme regulære migrationskanaler til
det europæiske arbejdsmarked, og b) kapacitetsopbygning inden for grænsefor-
valtning, tilbagesendelse af personer uden lovligt ophold til deres oprindelseslande
og bekæmpelse af kriminelle netværk, der bedriver menneskehandel og migrant-
smugling.
a)
For så vidt angår den del af aftalen, der omhandler udvikling af beskæftigelses-
muligheder i Tunesien og regulære migrationskanaler til det europæiske arbejds-
marked erklærer aftaleparterne, at man er enige om at:
styrke udviklingen i geografiske områder med stort migrationspotentiale med
henblik på at fremme beskæftigelse for tunesiske statsborgere i skrøbelige si-
tuationer, herunder med specifikt fokus på erhvervsuddannelse;
fremme regulære migrationskanaler for migranter med henblik på at stimulere
den internationale mobilitet inden for alle færdighedsniveauer, samt styrke
samarbejdet inden for udvikling af færdigheder;
arbejde for implementeringen af såkaldte ’talentpartnerskaber’ til gensidig for-
del for Tunesien og EU’s medlemsstater, herunder de sektorer og faggrupper
som i samarbejde identificeres.
Derudover står det beskrevet, at EU skal bestræbe sig på at foretage foranstaltnin-
ger, der kan forbedre faciliteringen af lovlig mobilitet mellem aftaleparterne, her-
under også ift. udstedelsen af visa ved at reducere forsinkelser, omkostninger og
administrative procedurer.
Det skal bemærkes, at denne del skal ses i sammenhæng med søjle 4 i aftalen (’mel-
lemfolkeligt samarbejde’). Under denne søjle beskrives det, at aftaleparterne vil
styrke civilsamfundet bl.a. ved at fremme samarbejdet inden for uddannelse, forsk-
ning og innovation, herunder igennem programmer som Horizon Europe, Erasmus+
og Creative Europe. Derudover erklæres det af EU, at man bl.a. igennem støtte til
erhvervsuddannelser vil styrke den tunesiske arbejdsstyrkes færdigheder med hen-
blik på at understøtte Tunesiens økonomiske udvikling.
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm. om ministeren kan redegøre for EU’s migrationsaftale med Tunesien, herunder aftalens anvendelse af konceptet sikkert tredjeland?
b)
For så vidt angår den del af afsnittet, der omhandler kapacitetsopbygning af
grænseforvaltning, tilbagesendelse af personer uden lovligt ophold til deres oprin-
delseslande og bekæmpelse af kriminelle netværk, der bedriver menneskehandel-
og migrantsmugling, er aftaleparterne blevet enige om følgende indsatser:
Bekæmpelse af kriminelle netværk, der bedriver menneskehandel og migrant-
smugling igennem det operationelle partnerskab annonceret i april 2023, hvis
præcise indhold er under forhandling.
Effektiv grænseforvaltning bl.a. med fokus på at forbedre koordinationen af
eftersøgnings- og redningsaktioner i Middelhavet. Herunder indgår også til-
sagn fra EU om at bestræbe sig på at yde tilstrækkelig finansiering, navnlig med
fokus på udstyr, træning og teknisk støtte, som er nødvendig for at forbedre
Tunesiens kapacitet til at forvalte egne grænser.
Forbedring af tilbagetagelsessamarbejdet både mellem EU’s medlemsstater og
Tunesien, men også mellem Tunesien og relevante tredjelande. Dette skal fo-
regå i overensstemmelse med folkeretten og med respekt for migranters vær-
dighed og menneskerettigheder. Derudover indebærer det socioøkonomisk
støtte til reintegration af tilbagevendte tunesere fra EU.
Formanden for Europa-Kommissionen annoncerede i forbindelse med fælleserklæ-
ringen den 11. juni 2023, at EU blandt andet i 2023 vil yde finansiel støtte på i alt
EUR 105 millioner til projekter inden for grænseforvaltning, eftersøgnings- og red-
ningsaktioner samt anti-smugling og tilbagesendelse.
4.
Aftalen anvender ikke konceptet ”sikkert tredjeland”.
Kaare Dybvad Bek
/
Grith Nørgaard
Side
3/3