Indenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
INU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Ministeren
Indenrigsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indenrigsudvalget har den 13. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (alm. del)
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Mette Thiesen (UFG) til udlændinge- og in-
tegrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren oplyse, hvor mange penge landets kommuner råder over, som er
målrettet forskellige integrationsprojekter og -indsatser, men som for kommunen
ikke er lovpligtige indsatser?
Svar:
Der kan ud fra kommunernes regnskaber ikke foretages en entydig afgrænsning og
opgørelse af udgifterne til integration. Desuden vil det i udgangspunktet ikke være
muligt at foretage en præcis afgrænsning af, hvilke udgifter der er lovpligtige, da
lovgivningen på de forskellige områder giver kommunerne et prioriteringsrum.
På baggrund af
Aftale om kommunernes økonomi for 2022
gennemførte Finansmi-
nisteriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet samt daværende Indenrigs- og
Boligministeriet i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) en kortlæg-
ning af omfanget og udgifter til ikke-lovpligtige integrationsindsatser i kommu-
nerne registreret i regnskabet for 2019. I alt 80 kommuner deltog i undersøgelsen.
Kortlægningen var til en vis grad baseret på den enkelte kommunes egen vurdering
af, hvad der kunne betragtes som ikke-lovpligtige indsatser, og besvarelserne kan
derfor være præget af forskellige vurderinger i de enkelte kommuner. Det skyldes
blandt andet, at man ikke entydigt kan udskille de ikke-lovpligtige integrationsind-
satser fra normalindsatsen og indsatsen for socialt udsatte grupper.
Kortlægningen er baseret på en bred forståelse af ikke-lovpligtige integrationsind-
satser, og kortlægningen omfatter således både indsatser for nyankommne, der er
indvandret til Danmark, og deres børn født i Danmark (efterkommere). Der sondres
ikke mellem forskellige herkomstgrupper.
10. februar 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 1043
2192427
Side
1/2