Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2671190_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 7. februar 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 41 (alm. del) efter ønske fra Carl Valentin (SF) til udlændinge- og in-
tegrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 41:
Har ministeren planer om at iværksatte initiativer for at dæmme op for tyveri og
vold begået mod flygtninge, der sidder fast ved Europas ydre grænse?
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der er tale om personer langs migrationsruterne
mod eller ved EU’s ydre grænser.
For mig er det indlysende, at det nuværende asylsystem er inhumant og dysfunkti-
onelt og også giver incitament til folk uden beskyttelsesbehov til at tage ud på far-
lige rejser, hvor de risikerer at kunne blive udsat for tyveri og vold eller ultimativt
at miste livet på f.eks. Middelhavet.
Derfor har regeringen en klar ambition om at arbejde for reform af det europæiske
asylsystem, hvor flere flygtninge hjælpes i enten nærområderne eller via kvotesy-
stemet, således at færre risikerer vold, overgreb eller at miste livet på vejen mod
Europa eller ved EU’s ydre grænser, og at menneskesmuglernes forretningsmodel
ødelægges.
Regeringen støtter således en række indsatser i nærområder, langs migrationsru-
terne og i relevante tredjelande, herunder i bl.a. Tunesien, på Vestbalkan og Tyr-
kiet. Det er indsatser, som har fokus på teknisk bistand og kapacitetsopbygning og
har til formål at imødegå irregulær migration, styrke grænse- og migrationsforvalt-
ning og opbygge asylsystemer og dermed undgå, at flere sætter sig i bevægelse på
farlige rejser mod Europa.
6. marts 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 2644
2221311
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om ministeren har planer om at iværksatte initiativer for at dæmme op for tyveri og vold begået mod flygtninge, der sidder fast ved Europas ydre grænse?
For så vidt angår EU’s ydre grænser kan jeg i øvrigt henvise til min besvarelse af UUI
(alm. del) spørgsmål nr. 40.
Kaare Dybvad Bek
/
Jesper Egevang
Side
2/2