Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2776503_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. september 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 406 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel
Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares ende-
ligt.
Spørgsmål nr. 406:
Vil ministeren
i forlængelse af sit svar på UUI alm. del spørgsmål 506, folketings-
året 2021-22, hvoraf det fremgår, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke
er bekendt med en praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD),
der tager stilling til betydningen for en udlændings udvisning, at den pågældende
får børn eller indgår ægteskab efter en sigtelse, men inden en eventuel domsfæl-
delse
redegøre for, om EMD afklarer dette spørgsmål i sagen Sharifi mod Danmark
(31434/21) af 5. september 2023, hvor domstolen lagde vægt på, at udlændingens
familieliv blev stiftet på et tidspunkt, hvor dennes opholdsgrundlag, og dermed
fremtidig mulighed for at opretholde dette familieliv, var usikkert, jf. dommens
præmis 31. Vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, om det tydeligt bør ko-
dificeres i udlændingeloven, at en udlændings familieliv i Danmark, som er stiftet
efter sigtelsestidspunktet, ikke kan tale imod udvisning i forbindelse med en straf-
fesag?
Svar:
1.
Efter udlændingelovens kapitel 4 skal der ske udvisning af udlændinge, når et
kriminelt forhold kan begrunde udvisning, jf. navnlig udlændingelovens §§ 22-24.
Det fremgår i den forbindelse af udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding
skal udvises efter reglerne i §§ 22-24 og 25, medmindre dette med sikkerhed vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Dette omfatter bl.a. Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 om retten til respekt
for privat- og familieliv.
2.
Det fremgår af præmis 31 i dom af 5. september 2023 fra Den Europæiske Men-
neskerettighedsdomstol i sagen Sharifi v. Denmark (Application no. 31434/21), at
Domstolen finder det tvivlsomt, at der i den foreliggende sag har været tale om et
indgreb i klagerens ret til respekt for familieliv i henhold til EMRK artikel 8.
Side
1/2
7. november 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 14117
2453481
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 406: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, om det tydeligt bør kodificeres i udlændingeloven, at en udlændings familieliv i Danmark, som er stiftet efter sigtelsestidspunktet, ikke kan tale imod udvisning i forbindelse med en straffesag?
Menneskerettighedsdomstolen henviser til, at klageren først gjorde dette gæl-
dende under sagens behandling ved landsretten, og at landsretten bemærkede, at
klageren alene havde boet med sin kæreste i en uge, inden han blev varetægts-
fængslet, og at deres barn var undfanget, mens klageren var varetægtsfængslet.
Landsretten fandt derfor, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering af udvis-
ningsspørgsmålet.
Menneskerettighedsdomstolen bemærker, at selv hvis der skulle foreligge et be-
skyttelsesværdigt familieliv omfattet af EMRK artikel 8, ville indgrebet heri ikke
have den samme indvirkning, som hvis familien havde boet sammen i længere tid.
Domstolen fremhæver, at klageren aldrig har boet sammen med sit barn, idet bar-
net blev undfanget under fængslingen, og at familielivet således blev etableret på
et tidspunkt, hvor parterne var opmærksomme på, at udøvelsen af det fortsatte
familieliv ville være usikkert. I forlængelse heraf bemærker Domstolen, at i en så-
dan situation vil det sandsynligvis kun være under helt ekstraordinære omstændig-
heder, at en udvisning af et udenlandsk familiemedlem vil udgøre en krænkelse af
artikel 8. Domstolen tilføjer, at klageren endvidere ikke har peget på forhindringer
for, at kontakten til familien kan opretholdes på anden vis, herunder telefonisk eller
over internettet.
3.
Som det fremgår oven for, skal der ske udvisning af udlændinge, når et kriminelt
forhold kan begrunde udvisning, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid
med Danmarks internationale forpligtelser. Ved vurderingen af, om en udvisning
med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal rele-
vant retspraksis fra EMD inddrages.
Kaare Dybvad Bek
/
Øzlem Akar
Side
2/2