Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2756055_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 22
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 11. juli 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 22 (alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 22:
Ministerens umiddelbare forgænger fraveg med UUI alm. del - bilag 153 (2018-19,
1. samling) en årelang praksis, hvor der i offentligt tilgængelig form er givet kort-
fattede, anonymiserede resumeer af sager, hvor ministeriet har givet humanitær
opholdstilladelse. Agter ministeren at fortsætte sin forgængers nye praksis med
fortroligstempling af resumeerne, eller vil ministeren vende tilbage til den årelan-
ge praksis med offentligt tilgængelige resumeer, så offentligheden kan få indblik i,
under hvilke omstændigheder der gives humanitær opholdstilladelse?
Svar:
Jeg kan godt forstå ønsket om, at offentligheden udover Folketinget bør have
mulighed for at få indblik i de konkrete sager, hvor der er meddelt humanitær
opholdstilladelse, og dermed praksis på området.
Fortroligheden er dog begrundet i et hensyn til de udlændinge, der meddeles
humanitær opholdstilladelse, for at sikre deres anonymitet, samtidig med at Ud-
lændinge- og Integrationsudvalget får nærmere konkrete oplysninger om de
samme udlændinge.
Resuméerne til Udlændinge- og Integrationsudvalget indeholder således en række
forskellige personoplysninger eller beskrivelser af udlændingen og dennes for-
hold, hvorfor det ikke kan afvises, at offentlig adgang til sådanne oplysninger vil
kunne medvirke til en identifikation eller udpegning af personen, der er meddelt
humanitær opholdstilladelse, og det vil være et brud på tavshedspligten i person-
sager.
For at sikre, at Folketinget fortsat løbende får en så informativ orientering om
baggrunden for de meddelte humanitære opholdstilladelser på samme niveau
som tidligere, er resuméerne af de konkrete sager derfor gjort fortrolige.
28. august 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring mv.
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 10482
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 403: Spm. om ministeren vil genoptage den mangeårige praksis om regelmæssig afrapportering til udvalget om sager, hvor der var meddelt humanitær opholdstilladelse, i offentligt tilgængelig – men anonymiseret – form?
Såfremt der er interesse herfor, tager jeg gerne et møde med udvalgets medlem-
mer, hvor praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse, herunder de
meddelte tilladelser, kan gennemgås yderligere.
Mattias Tesfaye
/
Lisbeth A. Kunnerup
Side
2/2