Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 31. august 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 400 (Alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel
Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 400:
Vil ministeren i forlængelse af ministerens besvarelse af UUI alm. del spm. 324,
hvoraf det fremgår, at det ikke er strafbart for en flygtning at rejse på ferie i hjem-
landet, at og at ministeren mener, at risikoen for at miste sin opholdstilladelse er
en konsekvens i sig selv, bekræfte, at en asylsvindler derved kan erhverve tidsube-
grænset opholdstilladelse og dansk indfødsret, hvis bare han ikke bliver opdaget før
afgørelsen og grundlovsceremonien, og at det manglende strafansvar bevirker, at
indfødsretten ikke senere kan frakendes, hvis asylsvindlen bliver opdaget efterføl-
gende, og finder ministeren denne retstilstand hensigtsmæssig?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan generelt oplyse, at det fremgår af
indfødsretslovens § 8 A, stk. 1, at den, som i forbindelse med sin erhvervelse af
dansk indfødsret har udvist svigagtigt forhold, herunder ved forsætligt at afgive
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie relevante oplysninger, ved dom
skal frakendes indfødsretten, hvis det udviste forhold har været bestemmende for
erhvervelsen, med mindre det vil være i strid med Danmarks internationale forplig-
telser.
Det fremgår samtidig af indfødsretslovens § 8 D, stk. 1, at sager om frakendelse
efter indfødsretslovens § 8 A indbringes for retten af anklagemyndigheden efter
anmodning fra udlændinge- og integrationsministeren.
2.
Hvis Udlændinge- og Integrationsministeriet bliver bekendt med, at en ansøger
har opnået sit danske statsborgerskab ved forsætligt at afgive urigtige oplysninger
eller fortie relevante oplysninger, og det svigagtige forhold har været bestem-
mende for, at den pågældende erhvervede dansk statsborgerskab, vil Udlændinge-
og Integrationsministeriet således kunne anmode anklagemyndigheden om at ind-
bringe sagen for retten, jf. indfødsretslovens § 8 D, stk. 1.
Side
1/2
27. september 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 13835
2447800