Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 31. august 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 399 (Alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel
Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 399:
Vil ministeren i forlængelse af ministerens besvarelse af UUI alm. del spm. 323,
hvoraf det fremgår, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke har et samar-
bejde af den nævnte karakter i de pågældende lande, tilkendegive, hvorfor mini-
steren kun vil samarbejde med de kurdiske myndigheder i Syrien, når det handler
om at evakuere IS-terrorister i Syrien til Danmark, men ikke når det handler om at
udvise kriminelle kurdere fra Syrien i Danmark og bekæmpe asylsvindel?
Svar:
Som det fremgår af min besvarelse af 30. august 2023 på spørgsmål nr. 323 (Alm.
del) fra Udlændinge- og Integrationsudvalget, har Udlændinge- og Integrationsmi-
nisteriet ikke et samarbejde af den nævnte karakter med lande, som nævnes i
spørgsmålet. Ligesom ministeriet heller ikke har et sådant samarbejde med andre
tredjelande.
Som det endvidere fremgår af min besvarelse af 24. august 2023 på spørgsmål nr.
310 (Alm. del) fra Udlændinge- og Integrationsudvalget har jeg for nuværende ikke
planer om at gå videre med tilvejebringelse af en hjemmel til, at Udlændingestyrel-
sen automatisk bliver notificeret, når en udlænding, der er meddelt opholdstilla-
delse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2 (asyl), bestiller en flyrejse
fra en dansk eller europæisk lufthavn til hjemlandet. Dette vil bl.a. forudsætte en
dybdegående juridik undersøgelse af, i hvilket omfang en sådan hjemmel kan etab-
leres. Derudover vil det umiddelbart kræve et større internationalt samarbejde,
herunder med private aktører.
For en beskrivelse af de gældende regler for flygtninges ferierejser til hjemlandet
samt Udlændingestyrelsens nuværende muligheder for at komme i besiddelse af
oplysninger om sådanne rejser, henvises der også til besvarelsen af 24. august 2023
på spørgsmål nr. 310 (Alm. del) fra Udlændinge- og Integrationsudvalget.
Side
1/2
25. september 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 13756
2446392