Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2756114_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 14. juli 2023 stillet følgende spørgs-
mål nr. 322 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kristian Bo-
egsted (DD) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares en-
deligt.
Spørgsmål nr. 322:
Vil ministeren redegøre for, hvem der følger op på opholds- og selvforsørgelseser-
klæringerne samt hvor ofte der følges op.
Svar:
Opholds- og selvforsørgelseserklæringen underskrives af nyankomne udlændinge,
som tilbydes et program efter integrationsloven. Derudover underskrives erklærin-
gen af forskellige persongrupper, der indgiver ansøgning efter udlændingelovens
regler. Det er således som udgangspunkt en betingelse for ægtefællesammenfø-
ring, at den herboende person har underskrevet en opholds- og selvforsørgelseser-
klæring, hvis den herboende person er udlænding, men ikke flygtning, jf. udlændin-
gelovens § 9, stk. 15, nr. 5. Det er endvidere normalt en betingelse for at opnå tids-
ubegrænset (permanent) opholdstilladelse, at udlændingen har underskrevet en
opholds- og selvforsørgelseserklæring, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 6.
Med erklæringen skriver udlændingen bl.a. under på at ville overholde den danske
lovgivning og respektere de danske demokratiske principper samt anerkende, at
det danske sprog og kendskab til det danske samfund er nøglen til en god og aktiv
tilværelse i Danmark, at de enkelte borgere og familier har ansvar for at forsørge
sig selv, og at mænd og kvinder har lige pligter og rettigheder i Danmark.
Nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge omfattet af integrati-
onslovens regler om program skal underskrive erklæringen samtidig med under-
skrift af en kontrakt om integrationsindsatsen, der bl.a. beskriver udlændingens be-
skæftigelses- eller uddannelsesmål. Erklæringen skal som altovervejende udgangs-
punkt underskrives inden en måned, efter at kommunen har overtaget ansvaret for
udlændingen, jf. integrationslovens § 19, stk. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at
tidsfristerne i integrationsloven suspenderes i tre måneder fra det tidspunkt, hvor
ansvaret for udlændingen overgår til kommunen, jf. integrationslovens § 4 b, stk.
Side
1/2
30. august 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Beskæftigelse og Dansk
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 11771
2427201
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 397: MFU spm. om ministeren vil redegøre for muligheden for at indføre en konsekvent opfølgning efter eksempelvis 2 år af nyankomne udlændinges opholds- og selvforsørgelseserklæringer, samt redegøre for hvilke omkostninger en sådan opfølgning vil medføre?
1. Det betyder, at erklæringen som altovervejende udgangspunkt skal være under-
skrevet senest inden for fire måneder efter, at ansvaret er overgået til kommunen.
Hvis udlændingen modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs-
ydelse og nægter at underskrive erklæringen, risikerer den pågældende at få nedsat
sin ydelse som sanktion herfor.
Der eksisterer ikke regler for opfølgning på underskrevne opholds- og selvforsør-
gelseserklæringer.
Den aktive indsats over for en udlænding omfattet af reglerne om program efter
integrationsloven foregår i henhold til kontrakten om integrationsindsatsen, her-
under i kommunens opfølgning på de i kontrakten aftalte eller fastsatte mål. Det
bemærkes i den forbindelse, at kommunen har pligt til at følge op på en udlændings
kontrakt om integrationsindsatsen, indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er
fastsat eller aftalt i kontrakten.
Kaare Dybvad Bek
/
Katrine Bang Nielsen
Side
2/2