Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Mikkel Bjørn
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 23/10242
21. september 2023
Udlændinge- og Integrationsudvalget har i brev af 24. august 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 373 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Mikkel Bjørn (DF).
Spørgsmål nr. 373:
”Vil
ministeren oplyse, om udlændinge og andre på passiv forsørgelse kan omgå
den danske stikprøvekontrol i lufthavne ved at rejse fra f.eks. Malmø eller Ham-
burg, og vil ministeren oplyse, om der finder udvekslinger af data sted mellem dan-
ske og svenske/tyske myndigheder om rejseaktivitet hos personer med dansk frem-
medpas?”
Svar:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst, at Lufthavnstilsynet alene
har hjemmel til at udføre kontrolaktioner i Danmark. Kontrollerne er dog ikke be-
grænset til kun at finde sted i lufthavne, men kan i princippet udføres andre offent-
lige steder, hvor der ankommer international trafik, fx ved grænseovergangene til
Tyskland eller Sverige. Lufthavnstilsynet vil derfor kunne foretage kontrol af per-
soner, som indrejser i Danmark efter at have benyttet andre lufthavne, fx Malmø
eller Hamburg. Det er dog ikke umiddelbart forventningen, at andelen af sager på
de andre grænseovergange vil svare til niveauet i lufthavnene for så vidt angår uret-
mæssigt ophold i udlandet. Det forventes at antallet af sager vil være relativ lavt.
Det vil desuden være vanskeligt, at fastslå hvor længe borgeren har været udrejst.
Det er tidligere aftalt, at Lufthavnstilsynet med den nuværende bevilling skal gen-
nemføre 52 aktioner i danske lufthavne om året.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst, at der ikke finder udveks-
ling af data sted mellem Lufthavnstilsynet og svenske/tyske myndigheder om rejse-
aktivitet for personer med fremmedpas. Et sådant samarbejde vurderes ikke at være
brugbart, da udenlandske lufthavnsmyndigheder ikke har adgang til det danske ind-
komstregister, og derfor ikke umiddelbart har grundlaget for en formodning om, at
en borger uretmæssigt har modtaget ydelser under ophold i udlandet.