Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2751621_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 24. august 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 371 (Alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel
Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 371:
Vil ministeren redegøre for, om man i overensstemmelse med Danmarks internati-
onale forpligtelser kan indrette udlændingeloven således, at enhver udlænding fra
et tredjeland med tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, bliver nedgraderet
til en tidsbegrænset opholdstilladelse ved dom for et strafbart forhold, ved forfal-
den offentlig gæld, eller ved modtagelse af sociale ydelser i de tilfælde, hvor der
efter Danmarks internationale forpligtelser ikke er mulighed for udvisning?
Svar:
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets umiddelbare vurdering, at Dan-
marks internationale forpligtelser ikke er til hinder for en ordning som skitseret af
spørgeren.
Den skitserede ordning ville dog indebære, at det til en tidsubegrænset opholdstil-
ladelse skal knyttes som vilkår, at betingelserne for opnåelse af den tidsubegræn-
sede opholdstilladelse løbende skal være opfyldt.
En sådan jævnlig gennemgang af opholdsgrundlaget vil svare til den sagsbehand-
ling, der sker ved forlængelser af tidsbegrænsede opholdstilladelser, og vil derfor
reelt betyde, at opholdstilladelsen ikke er tidsubegrænset.
Udlændinge, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse, har med denne fået til-
sagn om et varigt ophold i Danmark, fordi de opfylder de mange og strenge betin-
gelser, der er baseret på den enkeltes vilje til integration her i landet.
Samtidig er det væsentligt at bemærke, at en tidsubegrænset opholdstilladelse ikke
indebærer en bedre beskyttelse mod udvisning for kriminalitet.
19. september 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 13392
2438269
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 371: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, om man i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser kan indrette udlændingeloven således, at enhver udlænding fra et tredjeland med tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, bliver nedgraderet til en tidsbegrænset opholdstilladelse ved dom for et strafbart forhold, ved forfalden offentlig gæld, eller ved modtagelse af sociale ydelser i de tilfælde, hvor der efter Danmarks internationale forpligtelser ikke er mulighed for udvisning?
Kaare Dybvad Bek
/
Øzlem Akar
Side
2/2