UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 364: Spm., om det vil være muligt at forbyde kirkelige vielser uden borgerlig gyldighed, såsom islamiske ægteskaber

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg

[email protected]

Udlændinge- og Integrationsudvalget har ved brev af 18. august 2023 (UUI alm.

del

–

spørgsmål nr. 364) bedt om min besvarelse af spørgsmål:

”Vil ministeren oplyse om, det vil være muligt juridisk og inden for Danmarks

internationale forpligtelser at etablere et generelt forbud mod at forrette kirke-

lige vielser uden borgerlig gyldighed, såsom islamiske ægteskaber, og vil mini-

steren oplyse, hvilke internationale konventioner, der i givet fald vil være til

hinder herfor?”

Svar:

Jeg har til brug for bevarelsen indhentet bidrag fra Justitsministeriet, der har

oplyst følgende:

”1.

Et forbud af den karakter, der er nævnt i spørgsmålet, vil navn-

lig skulle vurderes i forhold til grundlovens § 67 og artikel 9 i Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) om religions-

frihed.

Grundlovens § 67, der beskytter religionsfriheden, har følgende

ordlyd:

”§

67.

Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke

Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning,

dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædelighe-

den eller den offentlige orden.”

Det antages i den statsretlige litteratur, at bestemmelsen, selv om

den efter sin ordlyd alene omfatter foreninger, også beskytter den

individuelle adgang til gudsdyrkelse, jf. Poul Andersen, Dansk

Statsforfatningsret (1954), s. 632, Henrik Zahle, Menneskerettighe-

der, Dansk Forfatningsret 3, 3. udgave (2003), side 156, og Jens Pe-

ter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), side

408.

Anvendelsesområdet for § 67 er som nævnt ”gudsdyrkelsen”, og

bestemmelsen omfatter først og fremmest de egentlige rituelle kul-

tiske handlinger, såsom forkyndelse, bøn, gudstjeneste, dåb m.v., jf.

bl.a. Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret, 3. udgave ved Ole Esper-

sen (1980), side 754, og Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 407.

Religionsfriheden efter § 67 er ikke ubegrænset, idet lovgivnings-

magten er indrømmet en adgang til at fastsætte de rammer for reli-

gionsfriheden, som hensynet til sædeligheden eller den offentlige

orden tilsiger, jf. grundlovens § 67, 2. led.

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

www.km.dk

Telefon 3392 3390

e-post

[email protected]

Akt nr.: 322537

Dette akt nr. bedes oplyst ved

henvendelse til Kirkeministeriet

Dato: 19. september 2023

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 364: Spm., om det vil være muligt at forbyde kirkelige vielser uden borgerlig gyldighed, såsom islamiske ægteskaber

Grundlovens § 67 sætter samlet set den grænse for statsmagten, at

den er afskåret fra at gribe ind over for borgernes gudsdyrkelse i

tilslutning til religiøse samfund, hvis denne indgriben

–

alene

–

begrundet i en afstandtagen til den pågældende trosretning. Lov-

givningsmagten er derimod ikke afskåret fra at gennemføre lovgiv-

ning, der berører gudsdyrkelse, når lovgivningen ikke har til hen-

sigt at modvirke den berørte gudsdyrkelse, men er begrundet i va-

retagelsen af andre hensyn (til beskyttelse af sædeligheden eller

den offentlige orden). Det kan dog næppe udelukkes, at der kon-

kret vil kunne foreligge et sådant klart misforhold mellem de for-

fulgte interesser og indgrebets betydning for borgernes gudsdyr-

kelse, at også en sådan lovgivning vil kunne være i strid med be-

skyttelsen efter grundlovens § 67. Lovgivningsmagten må i den for-

bindelse antages at være overladt et vidt skøn, jf. Jens Peter Chri-

stensen m.fl., a.st., side 408 f.

Det følger af EMRK artikel 9, stk. 1, at enhver har ret til at tænke

frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. Denne ret omfatter ef-

ter bestemmelsen bl.a. frihed til enten alene eller sammen med an-

dre, offentligt eller privat at udøve sin religion gennem gudstjene-

ste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Domstolen) har i

sin dom af 9. december 2010 i sagen

Savez crkava “Riječ života”

mod Kroatien

udtalt, at fejringen af et religiøst ægteskab, der svarer

til at følge en religiøs skik, er omfattet af EMRK artikel 9, stk. 1, jf.

dommens præmis 58.

Religionsfriheden er imidlertid ikke ubegrænset. Det følger således

af EMRK artikel 9, stk. 2, at friheden til at udøve sin religion eller

tro kan underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet

ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til

den offentlige tryghed, for at beskytte den offentlige orden, sund-

heden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder

og friheder.

Et generelt forbud mod at forrette religiøse vielser uden borgerlig

gyldighed vil således alene kunne indføres, hvis forbuddet vareta-

ger et legitimt

hensyn og er proportionalt.”

Jeg kan henholde mig til svarbidraget.

Akt nr.:

Side 2

Louise Schack Elholm

/ Ann-Britt Møller