Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2768036_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 18. august 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 360 (alm. del) efter ønske fra Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 360:
Vil ministeren oplyse alderen på de 10 ældste børn, der er født på et udrejsecenter
eller asylcenter i Danmark og stadig bor på udrejsecenter eller asylcenter i dag, og
i den forbindelse oplyse, hvilket center børnene bor på, samt deres nationaliteter?
Svar:
Til brug for besvarelsen har Udlændinge- og Integrationsudvalget indhentet bidrag
fra Udlændingestyrelsen, som har oplyst følgende:
”Oplysninger om, hvorvidt et barn er født på et udrejsecenter eller asylcenter
i Danmark, er ikke registreret på en sådan måde i udlændingemyndigheder-
nes systemer, at der kan dannes statistiske udtræk om dette.
En besvarelse af spørgsmålet vil derfor forudsætte en særdeles omfattende
manuel gennemgang af sagerne for samtlige børn, som aktuelt er indkvarte-
ret af Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen har ikke fundet anledning
til at iværksætte en sådan omfattende
manuel gennemgang.”
Det kan til orientering oplyses, at det af besvarelsen af 21. marts 2023 af UUI
spørgsmål nr. 64 (folketingsår 2022/23, 2. samling) fremgår, at det ældste barn, der
er født på og fortsat er indkvarteret på et udrejsecenter, er fem år.
19. oktober 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 14797
2469635
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 360: Spm. om alderen på de 10 ældste børn, der er født på et udrejsecenter eller asylcenter i Danmark og stadig bor på udrejsecenter eller asylcenter i dag m.v.
Det kan endvidere oplyses, at det af besvarelsen af 27. marts 2023 af UUI spørgsmål
nr. 65 (folketingsår 2022/23, 2. samling) fremgår, at der pr. 5 marts 2023 i alt var
76 børn indkvarteret i Udrejsecenter Avnstrup, som er det eneste udrejsecenter for
børnefamilier.
Kaare Dybvad Bek
/
Søren Larsen
Side
2/2