Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 6. februar 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 36 (Alm. del) efter ønske fra Brigitte Klintskov Jerkel (KF) til udlæn-
dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 36:
Hvem har beføjelse til at ændre praksis for udstedelse af visum til Danmark?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har forstået spørgsmålet sådan, at spørge-
ren forudsætter, at der er sket en praksisændring vedrørende udstedelse af forret-
ningsvisum til Danmark. Ministeriet skal i den forbindelse henvise til den samtidige
besvarelse af spørgsmål nr. 30 (Alm. del) fra Udlændinge- og Integrationsudvalget,
hvoraf følger, at Udlændingestyrelsen har skærpet fokus på at vurdere, i hvilke til-
fælde ansøgere om forretningsvisum skal deltage i aktiviteter af en karakter, som
kræver, at ansøgerne har en arbejdstilladelse, men at det skærpede fokus ikke er
udtryk for en ændring af Udlændingestyrelsens praksis for vurderingen af betingel-
serne for meddelelse af forretningsvisum, ligesom Udlændingestyrelsen ikke har
skærpet sin fortolkning af de eksisterende regler på området.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen i øvrigt indhen-
tet bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Afgørelse i visumsager træffes som udgangspunkt af en dansk diplo-
matisk eller konsulær repræsentation, der er bemyndiget hertil efter
aftale mellem udlændinge- og integrationsministeren og udenrigsmi-
nisteren.
I visse tilfælde træffes afgørelse i første instans af Udlændingestyrel-
sen. Det gælder blandt andet, hvis der er grund til at tro, at udlændin-
gen udgør en trussel mod Schengenlandenes offentlige orden, indre
sikkerhed, folkesundhed eller internationale forbindelser, herunder
hvis der er mistanke om, at udlændingen under opholdet vil begå kri-
minalitet eller arbejde uden fornøden tilladelse.
27. februar 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 2435
2216949
Side
1/2