Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2764635_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 17. august 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 357 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 357:
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen UUI spørgsmål 212 alm. del redegøre
for, hvor mange udenlandske arbejdstagere, ministeren forventer, at der vil komme
til Danmark med den pågældende bekendtgørelsesændring, og vil ministeren des-
uden redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at den ønskede bekendtgørelses-
ændring ikke vil medføre, at virksomheder kan undlade at oplyse, når de udenland-
ske arbejdere kommer til Danmark, således at virksomheder i Danmark ikke kan
have permanent udenlandsk arbejdskraft uden arbejdstilladelse, og vil ministeren
sluttelig redegøre for, hvorfor forslaget kommer som en bekendtgørelsesændring i
stedet for et lovforslag, så den ønskede lovændring dermed ikke skal behandles i
Folketingssalen?
Svar:
Det er udlændingelovens klare udgangspunkt, at en udlænding skal have en ar-
bejdstilladelse for at kunne tage beskæftigelse i Danmark. Dette gælder uanset ar-
bejdets længde, og uanset om der er tale om lønnet eller ulønnet arbejde.
Udlændinge er dog i visse tilfælde fritaget for kravet om arbejdstilladelse.
Fritagelsesreglerne fremgår af udlændingebekendtgørelsens § 24 og indebærer
overordnet, at visse grupper af udlændinge kan være fritaget for kravet om arbejds-
tilladelse i forbindelse med kortere tids ophold og i bestemte og afgrænsede situa-
tioner.
Antallet af dage, hvor en udenlandsk arbejdstager er fritaget for kravet om arbejds-
tilladelse, beror på den konkrete fritagelsesregel. Hvis arbejdstageren arbejder ud
over, hvad fritagelsesreglen tillader, vil det være ulovligt arbejde.
12. oktober 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
International Arbejdskraft og EU-ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 14781
2469370
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 357: Spm. om, hvor mange udenlandske arbejdstagere, ministeren forventer, at der vil komme til Danmark med den pågældende bekendtgørelsesændring
2764635_0002.png
Da der for en udenlandsk arbejdstager omfattet af en af fritagelsesregel ikke stilles
krav om arbejdstilladelse, skal virksomheden (eller arbejdstageren) ikke oplyse ud-
lændingemyndighederne om, at arbejdstageren arbejder i Danmark, og det er der-
for ikke muligt at opgøre, hvor mange udenlandske arbejdstagere der benytter fri-
tagelsesreglerne.
Er en virksomhed i tvivl om, hvorvidt en udlænding er fritaget for krav om arbejds-
tilladelse, kan virksomheden rette henvendelse til Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration.
Fritagelsesreglerne i udlændingebekendtgørelsens § 24 er udstedt med hjemmel i
udlændingelovens § 14, stk. 3. Det fremgår af betænkning nr. 968 fra 1982, der
beskriver bemyndigelsesbestemmelsen, at det praktiske livs behov har medført, at
der accepteres en række undtagelser fra den almindelige regel om arbejdstilla-
delse, og at disse regler, der er uden eller af begrænset beskæftigelsesmæssig be-
tydning for arbejdsmarkedet, vedrører udlændinge, der udfører arbejde af speciel
karakter eller i kortere tid.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den foreslåede kon-
cernfritagelsesregel kan gennemføres inden for rammerne af bemyndigelsesbe-
stemmelsen. Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at fritagelsesbestem-
melsen alene vil gælde koncernforbundne virksomheder, hvor den danske virksom-
hed har minimum 50 ansatte, og hvor arbejdet må antages at have yderst begræn-
set beskæftigelsesmæssig betydning for arbejdsmarkedet allerede fordi, der er tale
om koncernforbudne virksomheder, hvor den udenlandske arbejdstager er ansat i
den udenlandske del af koncernen, at fritagelsen alene vil gælde i op til 2 adskilte
perioder inden for 180 dage, og at perioderne højst vil kunne udgøre 15 arbejds-
dage hver, dvs. maksimalt 30 arbejdsdage inden for 180 dage.
Kaare Dybvad Bek
/
Charlotte Barslev
Side
2/2