Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 15. august 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 355 (alm. del) efter ønske fra Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 355:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange børn født i Danmark af en mor uden op-
holdstilladelse, der har boet hele deres liv på et asylcenter eller udrejsecenter, og
hvor gamle de pågældende børn er?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bi-
drag fra Udlændingestyrelsen, som har oplyst følgende:
”Oplysninger om,
hvorvidt et barn er født i Danmark af en mor uden opholds-
tilladelse, eller hvorvidt et barn har været indkvarteret på et asylcenter eller
udrejsecenter hele sit liv, er ikke registreret på en sådan måde i udlændinge-
myndighedernes systemer, at der kan dannes statistiske udtræk om dette.
En besvarelse af spørgsmålet vil derfor forudsætte en særdeles omfattende
manuel gennemgang af sagerne for samtlige børn, som aktuelt er indkvarte-
ret af Udlændingestyrelsen, samt af sagerne for de pågældende børns
mødre. Udlændingestyrelsen har ikke fundet anledning til at iværksætte en
sådan omfattende manuel gennemgang.”
Det kan til orientering oplyses, at det af besvarelsen af 21. marts 2023 af UUI
spørgsmål nr. 64 (folketingsår 2022/23, 2. samling) fremgår, at det ældste barn, der
er født på og fortsat er indkvarteret på et udrejsecenter, er fem år.
19. oktober 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 14791
2469587
Side
1/2