Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 11. august 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 345 (alm. del) efter ønske fra Mette Thiesen (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 345:
Vil ministeren tilkendegive konkret, hvordan ministeren vil sikre, at forholdene for
personer, der opholder sig i Danmark på en au pair-ordning, bliver således, at de
uden at frygte for deres eget ophold, vil kunne anmelde forhold, som overtræder
de forhold, de er her under? Der henvises til artiklen ”Familier misbruger au pair-
ordningen” fra Politiken den 6. august 2023.
Svar:
Jeg tager stærkt afstand fra de værtsfamilier, som ikke overholder reglerne i forhold
til deres au pair. Jeg anerkender fuldt ud, at det kan være en svær situation for en
au pair at sige fra over for en værtsfamilie, og at udsigten til at miste opholdstilla-
delsen kan betyde, at der er au pairs, der vælger ikke at gå til myndighederne.
Jeg kan kun opfordre til, at au pairs, der bliver pålagt at udføre pligter, som de hver-
ken er forpligtet til eller har lov til at udføre, eller som i øvrigt bliver udnyttet af
deres værtsfamilie, kontakter SIRI, så forholdet kan blive politianmeldt.
Derefter kan au pairen forsøge at finde en ny værtsfamilie, der forhåbentlig kan
give et ophold, der lever op til formålet med au pair-ordningen. En underretning af
myndighederne er derfor ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man ikke kan
blive i Danmark.
6. september 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
International Arbejdskraft og EU-ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 12811
2423389
Kaare Dybvad Bek
/
Charlotte Barslev
Side
1/1