Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2776422_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. august 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 336 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 336:
Vil ministeren redegøre for reglerne for opholdskrav i forbindelse med offentlige
ydelser? Vil ministeren endvidere oplyse om mulighederne for at yderligere udvide
opholdskravet på flere offentlige ydelser, samt hvilken økonomisk betydning det vil
have for den danske statskasse, hvis der indføres opholdskrav på de pågældende
offentlige ydelser?
Svar:
Det er i svaret forudsat, at spørgeren ønsker en redegørelse vedrørende de offent-
lige indkomsterstattende ydelser, der indeholder et opholdskrav, samt børne- og
ungeydelsen under Skatteministeriets område.
For så vidt angår uddannelseshjælp og kontanthjælp kan Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet oplyse, at der gælder et opholdskrav på sammenlagt 9 år inden for
de seneste 10 år. Foruden de sædvanlige betingelser for at modtage uddannelses-
hjælp eller kontanthjælp er retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp således
betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden
for de seneste 10 år, jf. § 11, stk. 3 i lov om aktiv socialpolitik. I beregningen af
opholdstiden indgår perioder, hvor personen har haft folkeregisteradresse her i ri-
get, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat. Ophold i udlandet i peri-
oder på sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie, stu-
dierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis
personen har beholdt sin bopæl her i riget. Ophold i udlandet på militær mission
for den danske stat under instruktion af forsvaret ligestilles med ophold her i riget.
Det samme gælder ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til
rådighed for militær mission under instruktion af udenlandsk eller international
myndighed.
7. november 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Beskæftigelse og Danskuddannelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 15001
2473645
Side
1/6
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om reglerne for opholdskrav i forbindelse med offentlige ydelser
I øvrigt er retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp tillige betinget af, at per-
sonen har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt sva-
rer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.
Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 9 år
inden for de seneste 10 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6
måneder inden for de seneste 10 år, gælder ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang
disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.
Det bemærkes, at der den 12. oktober 2023 blev indgået en politisk aftale mellem
regeringen, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-
parti om skærpelse af optjeningsregler for kontanthjælp, som betyder, at alle bor-
gere fra 1. juli 2025 skal opfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt
mindst 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år. Efter de gældende regler
gælder beskæftigelseskravet alene for personer, der er blevet folkeregistreret som
indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter
udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bi-
drag fra Beskæftigelsesministeriet for så vidt angår de ydelser, der hører under Be-
skæftigelsesministeriets område. Beskæftigelsesministeriet har oplyst følgende:
”Social Pension
Retten til dansk social pension (folkepension, seniorpension, førtids-
pension og tidlig pension) er betinget af, at personen skal have dansk
indfødsret (statsborgerskab). Det gælder dog ikke for personer, som
har haft fast bopæl i Danmark i mindst 10 år mellem det fyldte 15. år
og folkepensionsalderen, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tids-
punkt, hvorfra pensionen ydes. Det gælder heller ikke udlændige, som
har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7 eller 8 i udlændingelo-
ven.
Derudover er retten betinget af mindst 3 års fast bopæl i Danmark,
mellem det fyldte 15. år til folkepensionsalderen eller til det tidspunkt,
hvorfra pensionen ydes.
Personer, som er omfattet af EU-forordning 883, kan som følge af mu-
ligheden for at sammenlægge med optjeningsperioder fra andre lande
nøjes med 1 års beskæftigelse eller bopæl i Danmark for at åbne ret til
dansk pension.
Side
2/6
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om reglerne for opholdskrav i forbindelse med offentlige ydelser
I Danmark optjenes ret til pension på baggrund af den tid, personen
har haft fast bopæl i Danmark. Ret til fuld social pension er betinget af
fast bopæl i Danmark i mindst 9/10 af optjeningsperioden fra det
fyldte 15. år til folkepensionsalderen eller til det tidspunkt, hvor pen-
sionen ydes. Hvis betingelsen for fuld pension ikke er opfyldt, fastsæt-
tes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optje-
ningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen eller til det
tidspunkt, hvor pensionen ydes.
Arbejdsløshedsdagpenge
De gældende regler stiller ikke krav om forudgående ophold i en vis
periode her i riget. Det er en betingelse for at blive medlem af en a-
kasse, at man på optagelsestidspunktet har bopæl og ophold i Dan-
mark, og dagpengeretten er betinget af medlemskab af en a-kasse i
mindst 1 år, og indberetning af 254.328 kr. (2023) til indkomstregistret
inden for de sidste tre år, hvis personen er fuldtidsforsikret og 169.548
kr. (2023), hvis personen er deltidsforsikret.
For personer omfattet af EF-forordning nr. 883/04 medregnes beskæf-
tigelses- eller bopælsperioder i andre EU/EØS-lande og Schweiz, når
forsikrings- og beskæftigelsesperioder skal opgøres (sammenlæg-
ningsprincippet), hvis personen har haft 296 timer beskæftigelse i Dan-
mark forud for ledigheden.
Børnetilskud
I forhold til børnetilskud gælder dels et opholdskrav og dels et optje-
ningskrav. Hvis ikke forældrene eller barnet har dansk indfødsret eller
som flygtninge m.fl. er undtaget fra kravet herom, forudsætter udbe-
taling af ordinært og ekstra børnetilskud ophold her i landet i det se-
neste år og udbetaling af særligt børnetilskud forudsætter ophold her
i landet i de seneste tre år.
Derudover optjenes retten til børnetilskud gradvist. Fuld ret opnås
først når den, der har forsørgelsespligt over for barnet, har haft bopæl
eller beskæftigelse her i riget i 6 år inden for de seneste 10 år. Den
gradvise optjening sker med 8,3 pct. pr. halvår således, at der er op-
tjent ret til 8,3 pct. af den fulde ydelse efter �½ års bopæl og ret til fuld
ydelse efter 6 år. Reglerne svarer til reglerne om optjening af børne-
og ungeydelse.
For personer omfattet af EF-forordning nr. 883/04 medregnes beskæf-
tigelses- eller bopælsperioder i andre EU/EØS-lande og Schweiz, når
optjeningskravet skal opfyldes (sammenlægningsprincippet).”
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen endvidere ind-
hentet bidrag fra Skatteministeriet for så vidt angår børne- og ungeydelsen. Skatte-
ministeriet har oplyst følgende:
Side
3/6
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om reglerne for opholdskrav i forbindelse med offentlige ydelser
”Børne-
og ungeydelsen
For børn og unge under 18 år udbetales en skattefri børne- og unge-
ydelse. Retten til den fulde ydelse optjenes gradvist i løbet af en peri-
ode på 6 år ved ophold eller beskæftigelse i riget (Danmark, Færøerne
og Grønland). Optjening skal ske inden for de seneste 10 år. Personer
fra EU/EØS-lande eller Schweiz og deres familiemedlemmer er beret-
tiget til børne- og ungeydelsen i kraft af EF-forordning 883/2004, hvor-
for bopæl og beskæftigelse i andre EU/EØS-lande og Schweiz medreg-
nes ved beregning af optjeningsprincippet.”
Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen ind-
hentet bidrag fra Uddannelses- og Forskningsministeriet for så vidt angår Statens
Uddannelsesstøtte og Statens Voksenuddannelsesstøtte. Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet har oplyst følgende:
”Statens
Uddannelsesstøtte (SU)
For så vidt angår retten til SU til uddannelse i Danmark og udlandet
stilles der som udgangspunkt ikke krav om ophold eller bopæl i Dan-
mark. Man skal som udgangspunkt være dansk statsborger for at få
SU, men uddannelsessøgende med udenlandsk statsborgerskab har
dog ret til SU, hvis de efter EU-retten, internationale aftaler eller dan-
ske regler er ligestillet med danske statsborgere, og hvis de dertil op-
fylder de almindelige betingelser for retten til SU. Retten til ligestilling
med danske statsborgere er i visse situationer begrundet i den uddan-
nelsessøgendes ophold eller bopæl i Danmark, ligesom danske stats-
borgeres adgang til SU til uddannelse i udlandet også kan være begrun-
det i vedkommende hidtidige ophold i Danmark.
Således har EU-/EØS-borgere og visse familiemedlemmer hertil ret til
SU til uddannelse i Danmark og udlandet på samme vilkår som danske
statsborgere, hvis EU-/EØS-borgeren har ret til tidsubegrænset ophold
i Danmark.
Dertil har danske statsborgere og EU-/EØS-borgere, der er eller har be-
varet status som arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i
Danmark efter EU-retten og visse familiemedlemmer hertil, ret til SU
til uddannelse i udlandet, når de har haft sammenhængende ophold i
Danmark i mindst 2 år inden for de sidste 10 år forud for ansøgnings-
tidspunktet.
Uddannelsessøgende, der ikke opfylder ovennævnte betingelse om
ophold, har dog ret til SU til uddannelse i et andet EU/EØS-land end
Danmark, hvis de under nogle nærmere angivne forudsætninger er fa-
miliemedlem til en EU/EØS-borger, der har bopæl i et andet EU/EØS-
land end Danmark, og samtidig har været arbejdstager eller selvstæn-
dig erhvervsdrivende i Danmark i mindst 5 år inden for de sidste 7 år
Side
4/6
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om reglerne for opholdskrav i forbindelse med offentlige ydelser
forud for ansøgningstidspunktet, eller samlet set har haft betydelig til-
knytning til det danske arbejdsmarked i en betydelig periode, og fort-
sat er eller har bevaret status som vandrende arbejdstager eller selv-
stændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-retten.
Endvidere har en uddannelsessøgende, der er barn af en EU/EØS-bor-
ger, ret til SU til uddannelse i Danmark, når den uddannelsessøgende
inden det fyldte 21. år har bosat sig i Danmark i en periode, hvor
EU/EØS-borgeren også er bosat i Danmark og er eller har bevaret sta-
tus som vandrende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende
efter EU-retten, og den uddannelsessøgende fortsat har bopæl i Dan-
mark.
Endelig har udenlandske statsborgere ret til SU til uddannelse i Dan-
mark, hvis de
Er omfattet af § 2, stk. 2, 3 eller 4, i lov om integration af udlæn-
dinge i Danmark (integrationsloven). Disse bestemmelser om-
handler flygtninge, familiesammenførte til flygtninge samt andre
familiesammenførte.
Ved indrejsen i Danmark ikke var fyldt 20 år og sammen med deres
forældre har taget fast ophold i Danmark og familien fortsat har
bopæl her.
Umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhæn-
gende registreret ophold i Danmark i mindst 2 år og samtidig umid-
delbart før ansøgningstidspunktet har været gift med eller været i
registreret partnerskab med en dansk statsborger i mindst 2 år.
Umiddelbart før påbegyndelsen af den uddannelse, der søges SU
til, har haft sammenhængende registreret ophold i Danmark i
mindst 2 år med mindst 30 timers erhvervsarbejde ugentligt.
Umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhæn-
gende registreret ophold i Danmark i mindst 5 år, når den uddan-
nelsessøgende ikke har taget ophold i Danmark med henblik på
uddannelse.
Er tyrkisk statsborger og direkte efterkommer af en tyrkisk stats-
borger, som har registreret bopæl i Danmark på ansøgningstids-
punktet, og som er eller har været arbejdstager i Danmark. Den
uddannelsessøgende skal være under 21 år på ansøgningstids-
punktet om SU, medmindre den uddannelsessøgende på bag-
grund af et faktisk og reelt forsørgelsesbehov forsørges af den tyr-
kiske statsborger. Den uddannelsessøgende skal på ansøgnings-
tidspunktet have registreret bopæl i Danmark og have eller have
haft bopæl hos den ene eller begge forældre i Danmark.
Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
Retten til SVU er bl.a. betinget af, at den uddannelsessøgende enten
er tilmeldt folkeregistret i Danmark eller er dansk statsborger, tilhører
Side
5/6
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om reglerne for opholdskrav i forbindelse med offentlige ydelser
det danske mindretal i Sydslesvig eller i henhold til EU-retten eller EØS-
aftalen har ret til ligestilling med danske statsborgere.”
For så vidt angår den del af spørgsmålet, der handler om mulighederne for yderli-
gere at udvide opholdskravet på flere offentlige ydelser, bemærkes det, at eventu-
elle yderligere opholdskrav vil skulle gennemføres inden for rammerne af bl.a.
grundlovens § 75, stk. 2, hvorefter det påhviler det offentlige at sikre personer, som
er omfattet af bestemmelsen, et vist eksistensminimum. De økonomiske konse-
kvenser afhænger af, hvilke udvidede opholdskrav der kunne komme på tale.
Kaare Dybvad Bek
/
Katrine Bang Nielsen
Side
6/6