Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2757556_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 10. juli 2023 stillet følgende spørgs-
mål nr. 304 (Alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel Bjørn.
(DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 304:
Vil ministeren redegøre for, om flygtninge i Danmark kan opnå ret til familiesam-
menføring med personer i det land, som de angiveligt er flygtet fra, hvis de først er
blevet gift med eller kommet i familie med den pågældende efter deres påståede
flugt, og vil ministeren i bekræftende fald redegøre for, hvilke internationale afta-
ler, der eventuelt forpligter Danmark til at tillade, at personer med flygtninge- og
asylstatus, efter at de har opnået beskyttelse i Danmark, kan fortsætte med at
møde nye mennesker i deres hjemlande, som de kan indgå ægteskab med, på trods
af at de har ansøgt om og fået beskyttelse fra deres hjemland i Danmark?
Svar:
1.
Indledningsvis vil jeg gøre det klart, at jeg ikke mener, at en flygtning, der har asyl
i Danmark, fordi vedkommende er forfulgt i hjemlandet, bør kunne rejse til sit hjem-
land på ferie eller for at møde nye mennesker. Et ophold i Danmark som flygtning
er midlertidigt, og hvis der ikke længere er et behov for beskyttelse, skal man rejse
hjem og genetablere en tilværelse der. Der må være en formodning for, at flygt-
ninge, der har været i hjemlandet, ikke længere har et beskyttelsesbehov, og derfor
er der også nogle regler i udlændingeloven, der sigter mod netop den situation.
En tidsbegrænset eller tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse kan således
inddrages eller nægtes forlænget, når en udlænding med en asylopholdstilladelse
rejser på ferie eller andet korterevarende ophold til det land, hvor udlændingemyn-
dighederne har vurderet, at udlændingen risikerer asylrelevant forfølgelse, og for-
holdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde,
at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse. Det følger af udlændingelovens
§ 19, stk. 2, nr. 4, og bestemmelsen gælder uanset, om der er sket en ændring i de
generelle forhold i hjemlandet eller en ændring i den enkelte udlændings situation
i hjemlandet.
2. oktober 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 11500
2396808
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 304: MFU spm., om flygtninge i Danmark kan opnå ret til familiesammenføring med personer i det land, som de angiveligt er flygtet fra, hvis de først er blevet gift med eller kommet i familie med den pågældende efter deres påståede flugt
En opholdstilladelse kan inddrages eller nægtes forlænget efter udlændingelovens
§ 19, stk. 2, nr. 4, indtil 10 år efter det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen er meddelt
første gang. I den forbindelse kan jeg oplyse, at regeringen i oktober forventer at
fremsætte et lovforslag for Folketinget, der bl.a. indeholder forslag om at ophæve
denne 10-års-grænse.
2.
Efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) har en-
hver ret til respekt for bl.a. privatliv og familieliv. Retten til respekt for familieliv
omfatter efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis retten
til at opretholde et eksisterende familieliv og i visse situationer statens positive for-
pligtelse til at tilvejebringe de nødvendige forudsætninger for at udøve et familieliv,
f.eks. ved at staten giver et familiemedlem opholdstilladelse, jf. EMD’s dom af 14.
juni 2011 i Osman mod Danmark, pr. 55-57.
Det fremgår af EMD’s praksis, at artikel 8 ikke pålægger medlemsstaterne en gene-
rel forpligtelse til at respektere ægtefæller eller samleveres valg af opholdsstat eller
en forpligtelse til at tillade familiesammenføring på sit territorium, jf. EMD’s dom
af 9. juli 2021 i M.A. mod Danmark, pr. 132. Men staten kan have en positiv forplig-
telse til at give et familiemedlem opholdstilladelse f.eks. i tilfælde, hvor der er
uoverstigelige hindringer for at udøve familielivet i hjemlandet eller et andet land,
jf. bl.a. EMD’s dom af 9. juli 2021 i M.A. mod Danmark, pr. 132. Det kan bl.a. være
i tilfælde, hvor en flygtning ikke kan henvises til at udøve et familieliv i hjemlandet,
hvor den pågældende risikerer forfølgelse.
EMD har endvidere fastslået, at medlemsstaterne i forbindelse med ægtefællesam-
menføring ikke må forskelsbehandle flygtninge, der har indgået ægteskab hen-
holdsvis før og efter flugten fra hjemlandet, jf. bl.a. senest EMD’s dom af 4. juli 2023
i B.F. m.fl. mod Schweiz, pr. 114.
Der skal i hver enkelt sag, hvor en udlænding søger om ægtefællesammenføring
med en herboende person, foretages en konkret vurdering af, om betingelserne for
ægtefællesammenføring er opfyldt, eller om det vil være i strid med Danmarks in-
ternationale forpligtelser, herunder særligt EMRK artikel 8, at meddele afslag på
opholdstilladelse, således at betingelserne skal fraviges.
3.
Skulle en flygtning, der er meddelt asyl i Danmark, indgå ægteskab, indgå i et fast
samlivsforhold eller på anden måde etablere et familieliv med en person med
samme nationalitet, og som flygtningen f.eks. kan have mødt i et tredjeland, kan
parret opnå ægtefællesammenføring i Danmark, hvis betingelserne herfor er op-
fyldt.
Som udgangspunkt skal alle betingelserne for ægtefællesammenføring være op-
fyldt, før der kan gives tilladelse til ægtefællesammenføring efter udlændingelo-
vens § 9, stk. 1, nr. 1. Visse af kravene er ufravigelige, nærmere bestemt betingel-
serne om, at ægteskabet kan anerkendes i Danmark, eller at der er tale om et fast
samlivsforhold af længere varighed, at begge parter er fyldt 24 år, og at ægteskabet
eller samlivet ikke er indgået eller etableret proforma eller ved tvang.
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 304: MFU spm., om flygtninge i Danmark kan opnå ret til familiesammenføring med personer i det land, som de angiveligt er flygtet fra, hvis de først er blevet gift med eller kommet i familie med den pågældende efter deres påståede flugt
Der stilles ikke krav om, at ægteskabet eller samlivet skal være indgået eller etab-
leret forud for den herboende ægtefælles flugt fra hjemlandet. Tidspunktet for æg-
teskabets indgåelse kan dog indgå som et moment i en proforma vurdering.
De supplerende betingelser for ægtefællesammenføring, f.eks. selvforsørgelses- og
boligkrav, fraviges, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens en-
hed, taler herfor. Dette gælder navnlig, hvor det som følge af Danmarks internatio-
nale forpligtelser, herunder særligt EMRK artikel 8, er nødvendigt at tillade familie-
sammenføring. Det kan bl.a. være tilfælde, hvor den herboende ægtefælle er flygt-
ning og risikerer forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet, hvor også ansøge-
ren er statsborger. I sådanne tilfælde kan parret ikke henvises til at udøve familie-
livet i hjemlandet.
Hvis et ægteskab ikke kan anerkendes i Danmark, og der heller ikke er tale om et
fast samlivsforhold af længere varighed, eller hvis ikke begge parter er fyldt 24 år,
kan der under visse omstændigheder meddeles opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 9 c, stk. 1, hvorefter der gives opholdstilladelse, hvis ganske særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Det kan være tilfældet,
hvis det må lægges til grund, at parterne har etableret et beskyttelsesværdigt fami-
lieliv, som Danmark er nærmest til at beskytte. Der stilles i den forbindelse ikke krav
om, hvornår det beskyttelsesværdige familieliv er etableret. Tidspunktet for etab-
leringen af familielivet kan dog indgå som et moment i vurderingen af, om familie-
livet er beskyttelsesværdigt.
Kaare Dybvad Bek
/
Øzlem Akar
Side
3/3