Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
22. august 2023
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 10. juli 2023 stillet følgende spørgs-
mål nr. 303 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel Bjørn
(DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 303:
Vil ministeren redegøre for, om den irakiske statsborger, der den 30. april 2019 blev
idømt otte års fængsel og udvisning for under et skænderi på McDonalds i Holbæk
den 5. oktober 2017, at have påkørt en mand, som afgik ved døden, er blevet udvist
til Irak? Vil ministeren i afkræftende fald redegøre for, om han fortsat afsoner i et
lukket fængsel, eller om han er i åben institution med uledsaget udgang, eller på fri
fod i Danmark som prøveløsladt?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har forstået spørgsmålet således, at det øn-
skes oplyst, om den pågældende er udsendt af Danmark.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Hjemrejsestyrelsen, der har oplyst, at den omtalte udlænding,
der ved Østre Landsrets dom af 30. april 2019 blev idømt 8 års fængsel samt udvist
af Danmark med indrejseforbud for bestandigt, blev udsendt til hjemlandet den 1.
marts 2022.
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 11592
2399985
Kaare Dybvad Bek
/
Christina Fløystrup
Side
1/1