Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2740493_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 10. juli 2023 stillet følgende spørgs-
mål nr. 301 (alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 301:
Vil ministeren kommentere på og redegøre for, hvordan regeringen ser på situati-
onen i Frankrig, specifikt i forhold til deltagelsen af unge migranter fra muslimske
lande i urolighederne? Hvilke konsekvenser forventer ministeren, at situationen i
Frankrig vil have for Danmark og vores egen udlændinge- og integrationspolitik?
Agter regeringen på baggrund af urolighederne at indføre et moratorium på den
migration, der er årsag til problemerne, og hvis ikke, er regeringen da villig til at
påtage sig ansvaret, hvis Danmark om føje år måtte stå i en lignende situation?
Svar:
Jeg tror, at alle, der har fulgt med i urolighederne i Frankrig, er blevet påvirket af de
voldsomme billeder. Det gælder selvfølgelig også mig.
De franske forhold adskiller sig i sagens natur markant fra de danske. Men situatio-
nen i Frankrig er med til at understrege, at vi gør klogt i at tage integrationsudfor-
dringerne alvorligt.
Regeringen har ingen planer om at indføre det af spørgeren omtalte ”moratorium”.
Regeringen påtager sig hver dag ansvaret for at føre en stram, ansvarlig og konse-
kvent udlændingepolitik, hvor der er styr på tilstrømningen, så vi fortsat har kapa-
citet til at sikre ordentlig integration, der styrker sammenhængskraften i Danmark.
Regeringen overvejer løbende, om der er behov for nye initiativer på udlændinge-
og integrationsområdet.
23. august 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Værdier og Medborgerskab
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 11456
2403213
Kaare Dybvad Bek
/
Jesper Kraft
Side
1/1