Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 10. juli 2023 stillet følgende spørgs-
mål nr. 300 (alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 300:
Er regeringen enig i, at der er behov for større præcision i vores sprogbrug, især når
vi taler om emner med stor indvirkning på vores samfund, og at begrebet »etniske
minoriteter« kan dække over en bred vifte af grupper – jøder, asiater, indere, inu-
itter, og så videre – mens de igangværende uroligheder i Frankrig, og den demogra-
fiske profil af dem, der synes at være mest involverede, meget specifikt knytter an
til mænd med muslimsk og afrikansk baggrund?
Svar:
Jeg er enig i, at alle bør bestræbe sig på at benytte et så præcist sprog som muligt.
Det gælder særligt, når vi diskuterer væsentlige emner, herunder udlændinge- og
integrationspolitik.
Jeg er også enig i, at der er stor forskel på, hvordan forskellige grupper af indvan-
drere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse klarer sig, og hvilke integrati-
onsudfordringer der typisk knytter sig hertil. Dette er også baggrunden for, at Ud-
lændinge- og Integrationsministeriet i december 2020 indførte en ny statistisk ka-
tegori, MENAPT-landene, for at kunne belyse området med større præcision.
For så vidt angår mediernes dækning og deres brug af begrebet ”etniske minorite-
ter” henvises til det samtidige svar på spørgsmål 299 (alm. del).
23. august 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Værdier og Medborgerskab
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 11447
2403206
Kaare Dybvad Bek
/
Jesper Kraft
Side
1/1