Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 10. juli 2023 stillet følgende spørgs-
mål nr. 298 (Alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel Bjørn
(DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 298:
Vil ministeren i forlængelse af UUI alm. del – svar på spm. 233 og 234 redegøre for,
om der er andre kriminelle udlændinge med afgørelse eller dom til udvisning og
indrejseforbud, der kan få ophævet deres udvisning og indrejseforbud, og trods af-
gørelse eller dom om udvisning kan blive meddelt opholdstilladelse på ny, udover
de tilfælde som er nævnt i de to besvarelser, og vil ministeren i bekræftende fald
redegøre for disse sager?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan – ud over det, der fremgår af besva-
relserne af 27. og 28. juni 2023 af henholdsvis spm. nr. 233 og 234 (Alm. del) fra
Udlændinge- og Integrationsudvalget – henvise til udlændingelovens § 10, stk. 3 og
4, om de såkaldte udelukkelsesgrunde, som regulerer spørgsmålet om adgangen til
at opnå opholdstilladelse i Danmark i tilfælde, hvor en udlænding er blevet udvist
ved dom eller administrativt.
Som det fremgår af besvarelsen af 28. juni 2023 af spm. nr. 234 (Alm. del) fra Ud-
lændinge- og Integrationsudvalget, følger det således af udlændingelovens § 10,
stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, der er meddelt indrejseforbud i forbindelse med en
udvisningsdom, ikke kan gives opholdstilladelse efter §§ 7 og 8 (asyl), uanset at den
pågældende opfylder betingelserne herfor, medmindre særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, taler derfor.
Ministeriet kan herudover oplyse, at det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3,
2. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter
§ 25 a (administrativ udvisning for bl.a. kriminalitet, der er afgjort med en bødes-
traf), § 25 b (administrativ udvisning for ulovligt ophold) eller § 25 c (udvisning ved
dom af religiøse forkyndere, der overtræder visse bestemmelser i straffeloven), el-
ler som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, om udlændinge, der er pålagt at
udrejse straks eller ikke udrejser i overensstemmelse med en udrejsefrist, kan gives
Side
1/3
31. august 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 12892
2430292