Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2740402_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. juni 2023 stillet følgende spørgs-
mål nr. 260 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel Bjørn
(DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 260:
Vil ministeren redegøre for, hvor ofte der gives advarsler om udvisning til udlæn-
dinge ved de danske domstole, samt hvad der er det maksimale antal advarsler om
udvisning, en udlænding ved en dansk domstol har fået, og vil ministeren i tabel-
form redegøre for, hvor mange udlændinge, der hvert år over en årrække, har fået
advarsler om udvisning?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Muligheden for betinget udvisning af udlændinge blev indført ved lov nr.
429 af 10. maj 2006. Ved lov nr. 469 af 14. maj 2018 blev muligheden for
betinget udvisning erstattet med muligheden for tildeling af advarsel om ud-
visning for strafbare forhold begået efter lovens ikrafttræden. Udlændinge-
styrelsen har nedenfor opgjort antallet af domme om betinget udvisning og
antallet af domme om tildeling af advarsel om udvisning under ét, da domme
om tildeling af advarsel om udvisning ikke kan udskilles registreringsmæssigt
i alle udlændingesystemer.
Tabel 1: Antallet af domme om betinget udvisning eller tildeling af advarsel
om udvisning, jf. udlændingelovens § 24 b, afsagt i perioden fra 1. januar
2019 til 31. december 2022
År
2019 2020 2021 2022
I alt
Antal domme om betinget udvisning/til-
585
626
602
548
2.361
deling af advarsel om udvisning
22. august 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernstyring og Tilsyn
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 10219
2427632
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 260: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, hvor ofte der gives advarsler om udvisning til udlændinge ved de danske domstole, samt hvad der er det maksimale antal advarsler om udvisning, en udlænding ved en dansk domstol har fået, og vil ministeren i tabelform redegøre for, hvor mange udlændinge, der hvert år over en årrække, har fået advarsler om udvisning?
2740402_0002.png
De 2.361 domme om betinget udvisning/tildeling af advarsel om udvisning,
som er afsagt i hele perioden fra 1. januar 2019 til 31. december 2022, ved-
rørte i alt 2.099 forskellige udlændinge. Nogle af de 2.099 udlændinge har
således modtaget mere end én dom om betinget udvisning eller tildeling af
advarsel om udvisning i perioden. Det maksimale antal domme om betinget
udvisning/advarsel om udvisning, som én udlænding har modtaget i den på-
gældende periode, er 4.
Tabel 2: Antal af udlændinge, der modtog mindst 1 dom om betinget udvis-
ning eller tildeling af advarsel om udvisning i hvert af årene i perioden fra
1. januar 2019 til 31. december 2022
År
2019
2020
2021
2022
Antal udlændinge med mindst 1 dom
om betinget udvisning/tildeling af
563
604
575
530
advarsel om udvisning
Opgørelsen i tabel 2 af antal udlændinge, som har modtaget en dom om be-
tinget udvisning eller tildeling af advarsel om udvisning, er udarbejdet for
hvert enkelt år for sig. Hvis en udlænding eksempelvis har modtaget to så-
danne domme i 2019 og en sådan dom i 2021, indgår den pågældende én
gang i opgørelsen for 2019 og én gang i opgørelsen for 2021. Det samlede
antal udlændinge, som fremgår af tabel 2, er derfor højere end de oven-
nævnte 2.099 udlændinge, som er opgjort for årene 2019-2022 under ét, og
hvor alle udlændinge - også dem med domme i flere forskellige år - kun ind-
går én gang.
Opgørelserne omfatter domme afsagt af første instans, der ikke var registre-
ret som anket på opgørelsestidspunktet, samt domme der er stadfæstet af
anden instans. Der tages forbehold for, at der – i det omfang Udlændingesty-
relsen ikke har fået underretning fra anklagemyndigheden om, at en dom er
anket – kan være medtaget domme afsagt i den pågældende periode, som
reelt er anket.
Der tages endvidere forbehold for, at der i perioden kan være afsagt domme,
som politikredsene ikke har orienteret Udlændingestyrelsen om. Sådanne
domme er ikke omfattet af opgørelserne.
Opgørelserne er foreløbige og opgjort på baggrund af registreringer i udvis-
ningsdatabasen og i udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehand-
lingssystem pr. 6. juli 2023 med efterfølgende manuel korrektion.
Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikker-
hed, da udlændingesystemerne er opbygget som journaliserings- og sagssty-
ringssystemer og ikke som egentlige statistiksystemer.”
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 260: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, hvor ofte der gives advarsler om udvisning til udlændinge ved de danske domstole, samt hvad der er det maksimale antal advarsler om udvisning, en udlænding ved en dansk domstol har fået, og vil ministeren i tabelform redegøre for, hvor mange udlændinge, der hvert år over en årrække, har fået advarsler om udvisning?
Kaare Dybvad Bek
/
Anette Görtz
Side
3/3