Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2740419_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 20. juni 2023 stillet følgende spørgs-
mål nr. 256 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel Bjørn
(DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 256:
Vil ministeren kommentere artiklen "Finland's incoming government to reduce im-
migration” fra reuters.com den 16. juni 2023, herunder sætningen: "Finland's in-
coming coalition government said on Friday it had agreed to cut refugee quotas,
raise the bar for work-based immigration and make it more difficult for foreigners
to obtain citizenship, key priorities for the nationalist Finns Party”, og vil ministeren
på baggrund heraf redegøre for, om Finland får en strammere udlændingepolitik
end Danmark?
Svar:
1.
I Danmark har vi en stram og ansvarlig udlændingepolitik. Jeg noterer mig udspil-
let fra den finske regeringskoalition, der lader til at være inspireret af danske regler.
Der er på nuværende tidspunkt tale om politiske forslag, som endnu ikke er udmøn-
tet i konkret lovgivning. Hertil kommer, at der kan være forskelle mellem Danmark
og Finland, som indebærer, at en sammenligning mellem den danske og finske ud-
lændingelovgivning i forhold til, hvilket land der har den strammeste udlændinge-
politik, under alle omstændigheder kan være vanskelig at foretage. Det er derfor
alene muligt at foretage en helt overordnet vurdering af forslagene i forhold til
dansk ret.
Jeg ser dog positivt på Finlands ønske om at stramme udlændingepolitikken og ser
frem til et eventuelt tættere samarbejde.
Forslagene fra den finske regeringskoalition indebærer bl.a. stramninger ift. inter-
national arbejdskraft, statsborgerskab og kvoteflygtninge.
2.
For så vidt angår international arbejdskraft har den finske regering meddelt, at
man vil hæve indkomstgrænsen for opholdstilladelse til personer i beskæftigelse til
1600 EUR om måneden, og at man vil søge arbejdskraften primært fra EU- og EØS-
landene. Arbejdsindvandring fra tredjelande vil fokusere på personer med højere
Side
1/3
22. august 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Kontor for Internationalt
Udlændingesamarbejde
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 9976
2393975
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 256: MFU spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Finland's incoming government to reduce immigration fra reuters.com den 16. juni 2023
uddannelse og ansatte i sektorer med mangel på arbejdskraft. Personer med op-
hold via en arbejdstilladelse skal forlade Finland inden for tre måneder, hvis ansæt-
telsesforholdet ophører, og pågældende ikke har fundet et nyt job.
Tredjelandsstatsborgeres ophold i Danmark med henblik på arbejde sker efter en
række ordninger, herunder beløbsordningerne og positivlisterne. På beløbsordnin-
gerne og beløbssporene på fast track-ordningen gælder der en indkomstgrænse,
som reguleres årligt. Der kan efter ansøgning gives opholds- og arbejdstilladelse
efter beløbsordningen og beløbssporet på fast track-ordningen, hvis udlændingen
er tilbudt et job med en årsløn på minimum 465.000 kr. (2023- niveau), og der kan
efter ansøgning gives opholds- og arbejdstilladelse efter den supplerende beløbs-
ordning og det supplerende beløbsspor på fast track-ordningen, hvis udlændingen
er tilbudt et job med en årsløn på minimum 375.000 kr. (2023-niveau). Der gælder
ikke efter disse ordninger specifikke krav til erhvervsområdet, den konkrete stil-
lingsbetegnelse eller ansøgerens uddannelsesniveau.
Der kan efter ansøgning gives opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten for
personer med en videregående uddannelse, hvis udlændingen har et jobtilbud i
Danmark inden for et beskæftigelsesområde, hvor der er mangel på kvalificeret ar-
bejdskraft. For at en stilling kan optages på positivlisten, kræves et uddannelsesni-
veau svarende til minimum bachelor eller professionsbachelor.
Der kan efter ansøgning gives opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten for
faglærte, hvis udlændingen har et jobtilbud i Danmark på minimum faglært niveau
på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det er alene arbejdsgivere, der
lever op til deres samfundsmæssige pligter for uddannelse af elever efter lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), der kan gøre brug af denne ordning.
Det er som udgangspunkt en grundlæggende betingelse for at kunne opnå en op-
holds- og arbejdstilladelse med henblik på beskæftigelse i et bestemt ansættelses-
forhold, at der er tale om et reelt ansættelsestilbud, og at udlændingen er tilbudt
ansættelse på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
En opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse i Danmark kan inddrages, hvis
det ansættelsesforhold, der danner grundlag for opholdstilladelsen, ophører. Hvis
opholdstilladelsen inddrages, og udlændingen ikke har et andet opholdsgrundlag,
skal udlændingen udrejse af landet. Der fastsættes som udgangspunkt en udrejse-
frist på 1 måned i forbindelse med afgørelsen om inddragelse. På nogle af ordnin-
gerne kan en udlænding, der bliver uforskyldt ledig, dog meddeles opholdstilladelse
i op til 6 måneder fra ansættelsens ophør med henblik på at søge nyt arbejde. Det
gælder bl.a. i forhold til positivlisten for personer med en videregående uddannelse
og beløbsordningen.
3.
For så vidt angår statsborgerskab, har den finske regering foreslået at forlænge
den krævede opholdsperiode i Finland for at få statsborgerskab til 8 år. Dertil vil det
være et krav at kunne bestå en statsborgerskabstest og en sprogtest.
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 256: MFU spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Finland's incoming government to reduce immigration fra reuters.com den 16. juni 2023
I Danmark sker behandlingen af ansøgninger om naturalisation efter de retningslin-
jer, som et flertal i Folketinget er blevet enige om. Senest indgik Socialdemokratiet
den 20. april 2021 sammen med Venstre, Det konservative Folkeparti og Liberal
Alliance en aftale om indfødsret, som er udmøntet i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af
17. juni 2021 om naturalisation. For at opnå dansk statsborgerskab ved naturalisa-
tion skal man opfylde en række betingelser, for eksempel vedrørende ophold i Dan-
mark, selvforsørgelse, vandel, beskæftigelse, gæld, danskkundskaber, viden om
Danmark og deltagelse i en grundlovsceremoni.
4.
Endeligt har den finske regering meldt ud, at flygtningekvoter sænkes til højest
500 personer pr. år.
Den gældende danske kvoteordning, der blev indført i 2017, indebærer bl.a., at ud-
lændinge- og integrationsministeren – på baggrund af en samlet afvejning af den
sociale og økonomiske kapacitet hertil – bestemmer antallet og den overordnede
fordeling af udlændinge, der meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelo-
vens § 8, stk. 1-3 (kvoteflygtninge), og genbosættes i Danmark. Ved vurderingen
heraf skal der lægges vægt på antallet af asylansøgere, der er kommet til Danmark
de foregående år, antallet af opholdstilladelser meddelt til udlændinge de foregå-
ende år og på, hvordan de udlændinge, der allerede befinder sig i Danmark, er in-
tegrerede.
Det forudsættes i lovforarbejderne, at udlændinge- og integrationsministeren i al-
mindelighed midt på året træffer beslutning om, at op til 500 udlændinge skal gen-
bosættes i Danmark i det pågældende år. Beslutningen kan udsættes til senere på
året, hvis f.eks. indrejsetallet giver anledning hertil. Tallet kan overstige 500 udlæn-
dinge, hvis Danmark i en helt særlig situation i forbindelse med en international
aftale indgået med det formål at begrænse flygtningestrømmen til Danmark og/el-
ler Europa skal deltage i strategisk genbosætning af flygtninge fra bestemte områ-
der.
Det bemærkes, at der for kvoterne for årene 2020-2022 blev besluttet, at Danmark
ønskede årligt at modtage 200 kvoteflygtninge.
Kaare Dybvad Bek
/
Eydbjørn Djurhuus
Side
3/3