UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 249: Spm. om ministeren i forlængelse af svar på UUI alm. del spørgsmål 193 vil redegøre for, om ministeren er enig med Dansk Folkeparti i, at udlændinge, der dømmes for personfarlig kriminalitet, skal kunne frakendes retten til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 16. juni 2023 stillet følgende spørgs-

mål nr. 249 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel Bjørn

(DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 249:

Vil ministeren i forlængelse af svar på UUI alm. del spørgsmål 193 redegøre for, om

ministeren er enig med Dansk Folkeparti i, at udlændinge, der dømmes for person-

farlig kriminalitet, skal kunne frakendes retten til selvforsørgelses- og hjemrejse-

ydelse og overgangsydelse?

Svar:

Udlændinge, som misbruger deres ophold til at begå alvorlig kriminalitet, er ikke

velkomne i Danmark.

Det kan indledningsvist oplyses, at det fremgår af udlændingelovens § 26 c, at en

afgørelse om udvisning medfører, at udlændingens ret til ophold bortfalder. Så-

fremt en udlænding udvises, har vedkommende som følge heraf ikke ret til selvfor-

sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, idet det fremgår af lov om ak-

tiv socialpolitik, at udbetaling heraf forudsætter lovligt ophold.

Endvidere kan en person, der er indsat i fængsel eller arresthus, som udgangspunkt

ikke modtage overførselsindkomst, idet de pågældende anses for forsørget af Kri-

minalforsorgen. Der kan alene i medfør af bekendtgørelse nr. 1471 af 16. december

2019 om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af

straf i fængsel eller arresthus, eksempelvis udbetales hjælp til dækning af en rimelig

huslejeudgift for en indsat, hvis bolig bør bevares af hensyn til den indsattes benyt-

telse, heraf under udgang eller efter løsladelsen. Hvis den forventede afsoningstid

overstiger 6 måneder, skal kommunen undersøge, om den indsattes boligbehov

kan dækkes på anden måde. Hvor der ikke ydes hjælp til huslejeudgiften kan kom-

munen yde et beløb til dækning af opbevaring af bohave, hvis der skønnes at være

behov herfor af hensyn til den indsattes tilværelse efter løsladelsen, og hvis betin-

gelserne for at modtage hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter efter lov om

aktiv socialpolitik i øvrigt er opfyldt.

Side

1/3

20. september 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Beskæftigelse og Danskuddannelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2023 - 10051

2385163

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 249: Spm. om ministeren i forlængelse af svar på UUI alm. del spørgsmål 193 vil redegøre for, om ministeren er enig med Dansk Folkeparti i, at udlændinge, der dømmes for personfarlig kriminalitet, skal kunne frakendes retten til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse

Som led i indsatsen mod bander har regeringen sammen med Folketinget indført

en karantæneordning, så der ikke kan udbetales overførselsindkomster til dømte

bandekriminelle i tre år, efter de har afsonet fængselsstraf for bandekriminaliteten.

I stedet skal bandemedlemmerne modtage en ydelse på niveau med selvforsørgel-

ses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, hvis de ikke kan forsørge sig selv, og

såfremt de stiller sig til rådighed for en beskæftigelsesrettet indsats.

Det overordnede formål med at yde hjælp til forsørgelse – herunder selvforsørgel-

ses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse – er at sætte modtageren i stand til

at klare sig selv. Modtageren og ægtefællen skal derfor efter evne udnytte og ud-

vikle deres arbejdsevne, herunder ved at tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation

til handicappede i erhverv m.v. eller tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrej-

seprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

Der er til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst

følgende:

”Det fremgår af grundlovens § 75, stk. 2, at den, der ikke kan ernære sig eller

sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af

det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom

påbyder.

Der henvises til Jens Peter Christensen, m.fl., Grundloven med kommentarer

(2015), side 485, hvor bl.a. følgende er anført:

”Det må antages at følge af grundlovens § 75, stk. 2, at bestemmelsen ikke

blot omfatter danske statsborgere, men også udlændinge, der opholder sig

lovligt her i landet (modsat Ross 1980 s. 785). I U 2012.1761 H fastslog Høje-

steret, at en udlænding med opholdstilladelse som flygtning var omfattet af

den personkreds, som er beskyttet af grundlovens § 75, stk. 2. Det er nærlig-

gende, at også andre udlændinge, der opholder sig mere end rent midlerti-

digt her i landet, vil kunne være omfattet af bestemmelsen. Grundlovens §

75, stk. 2, er ikke til hinder for, at det bestemmes, at udlændinge skal udsen-

des af landet – herunder også som følge af, at udlændinge ikke er i stand til

at forsørge sig selv.”

Efter grundlovens § 75, stk. 2, påhviler det således det offentlige at sikre et

vist eksistensminimum for personer, der er omfattet af bestemmelsen. Hjæl-

pens størrelse og form, dvs. pengebeløb eller mad og husly, er ikke fastsat i

grundlovens § 75, stk. 2.

Ved dom af 15. februar 2012 (optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2012, side

1761) i den såkaldte »Starthjælpssag« har Højesteret fastslået, at grundlo-

vens § 75, stk. 2, må forstås således, at det påhviler det offentlige at sikre et

eksistensminimum for personer, der er omfattet af bestemmelsen, og at de

ved domstolene kan få prøvet, om kravet er opfyldt.

Side

2/3

Det er Justitsministeriets vurdering, at det ikke inden for rammerne af grund-

lovens § 75, stk. 2, er muligt at indføre en ordning, hvor en person ved dom

kan frakendes retten til offentlige forsørgelsesydelser, hvis den pågældende

dømmes for personfarlig kriminalitet, uden at den pågældende på anden vis

sikres et eksistensminimum af det offentlige.”

Jeg kan henholde mig til svaret fra Justitsministeriet.

Kaare Dybvad Bek

Katrine Bang Nielsen

Side

3/3