Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2730233_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 12. juni 2023 stillet følgende spørgs-
mål nr. 234 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel Bjørn
(DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 234:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange gange de seneste 10 år, at Udlændingesty-
relsen på trods af domstolenes afgørelse om udvisning af en udvisningsdømt krimi-
nel udlænding alligevel har meddelt ny opholdstilladelse efter udlændingelovens §
7, stk. 1 om asyl, under henvisning til, at der ikke var proportionalitet mellem begå-
ede forbrydelser og udelukkelsen fra beskyttelse efter reglerne i udlændingeloven
på grund af hensynet til Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, og vil ministeren
kommentere på, om ikke domstolene allerede har foretaget denne proportionali-
tetsafvejning i spørgsmålet, som Udlændingestyrelsen trodser?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Udlændingestyrelsen har forstået spørgsmålet således, at det vedrører den
situation, hvor en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens
§§ 7, stk. 1 eller 8, stk. 1 (udlændinge omfattet af flygtningekonventionen),
er udvist ved dom og efterfølgende meddeles opholdstilladelse på ny efter
udlændingelovens § 7, stk. 1.
Udlændingestyrelsen har i perioden 1. januar 2014 til og med 14. juni 2023
truffet følgende antal afgørelser, hvor en konventionsflygtning, der er udvist
ved dom, meddeles opholdstilladelse på ny efter udlændingelovens § 7, stk.
1, fordelt på afgørelsesår.
28. juni 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernstyring og Tilsyn
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 9265
2368425
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 234: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, hvor mange gange de seneste 10 år, at Udlændingestyrelsen på trods af domstolenes afgørelse om udvisning af en udvisningsdømt kriminel udlænding alligevel har meddelt ny opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 om asyl
2730233_0002.png
2014
Opholdstil-
ladelse efter
§ 7, stk. 1
4
2015
1
2016
4
2017
7
2018
13
2019
20
2020
18
2021
16
2022
6
2023*
6
I alt
95
*Omfatter perioden 1. januar til og med 14. juni 2023
Opgørelsen er endelig for perioden 2014 til 2022, mens den er foreløbig for
perioden 1. januar til og med 14. juni 2023, og er opgjort på baggrund af re-
gistreringer i udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssy-
stem pr. 14. juni 2023.
Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikker-
hed, da udlændingesystemerne er opbygget som journaliserings- og sagssty-
ringssystemer og ikke som egentlige statistiksystemer.
Når en konventionsflygtning er tiltalt i en straffesag, og anklagemyndigheden
har nedlagt påstand om udvisning, tager domstolene stilling til udvisnings-
spørgsmålet. Til brug for domstolenes vurdering af udvisningsspørgsmålet
udarbejder Udlændingestyrelsen en udtalelse efter udlændingelovens § 57,
der bl.a. indeholder oplysninger om konventionsflygtningens ophold og til-
knytning til henholdsvis Danmark og hjemlandet.
I domstolenes vurdering af udvisningsspørgsmålet indgår bl.a. grovheden af
den begåede kriminalitet samt konventionsflygtningens tilknytning til hen-
holdsvis Danmark og hjemlandet.
Såfremt en konventionsflygtning, der er udvist ved dom, ikke ønsker at ud-
rejse frivilligt til sit hjemland efter evt. afsoning, skal Udlændingestyrelsen i
henhold til udlændingelovens § 49 a træffe afgørelse om, hvorvidt den på-
gældende kan udsendes. Udlændingestyrelsen kan træffe afgørelse om ud-
sendelse, hvis konventionsflygtningen ikke vil være i risiko for asylrelevant
forfølgelse i sit hjemland.
Hvis konventionsflygtningen fortsat risikerer asylrelevant forfølgelse i sit
hjemland og derfor ikke kan udsendes tvangsmæssigt som følge af forbuddet
mod refoulement, skal Udlændingestyrelsen tage stilling til, om den pågæl-
dende skal meddeles opholdstilladelse på ny, eller om den pågældende som
følge af dommen om udvisning er udelukket fra opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens § 10, stk. 3. Udelukkelse vil i et sådan tilfælde indebære, at
den pågældende henvises til et såkaldt tålt ophold.
Efter udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., kan en udlænding, der er meddelt
indrejseforbud i forbindelse med en udvisningsdom, ikke gives opholdstilla-
delse efter §§ 7 og 8 (asyl), medmindre særlige grunde, herunder hensynet
til familiens enhed, taler derfor.
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 234: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, hvor mange gange de seneste 10 år, at Udlændingestyrelsen på trods af domstolenes afgørelse om udvisning af en udvisningsdømt kriminel udlænding alligevel har meddelt ny opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 om asyl
For så vidt angår konventionsflygtninge skal afvejningen heraf foretages i
overensstemmelse med flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, hvilket in-
debærer, at en konventionsflygtning alene kan udelukkes fra opholdstilla-
delse og henvises til tålt ophold, hvis den pågældende må anses for en fare
for landets sikkerhed, eller efter endelig dom for en særlig farlig forbrydelse
må betragtes som en fare for samfundet. Der lægges i den forbindelse bl.a.
vægt på arten og grovheden af den begåede kriminalitet, ligesom gentagel-
sestilfælde vil kunne have betydning.”
I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt domstolene ikke allerede har foretaget en
proportionalitetsvurdering af den begåede forbrydelse og udelukkelse fra beskyt-
telse, skal der henvises til, at som følge af kompetencefordelingen mellem domsto-
lene og udlændingemyndighederne, tilkommer det Udlændingestyrelsen og Flygt-
ningenævnet at tage stilling til forhold om asyl, herunder i henhold til flygtninge-
konventionens bestemmelser. Det er således ikke den samme proportionalitetsvur-
dering, der foretages af domstolene og udlændingemyndighederne.
Kaare Dybvad Bek
/
Anette Görtz
Side
3/3