UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 225: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, om det kan udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3, hvis regeringen ikke opfylder en positiv forpligtelse til at sætte tilstrækkeligt hårdt ind over for social kontrol og æresvold i eksempelvis muslimske hjem og private muslimske skoler jf. Eremia v. the Repuclic of Moldova, Talpis v. Italy og Balsan v. Romania, og vil ministeren af respekt for EMRK og EMD tage initiativ til at skærpe den statslige kontrol i disse miljøer, eksempelvis ved brug af agenter mod social kontrol og æresvold?

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. juni 2023 stillet følgende spørgs-

mål nr. 225 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel Bjørn

(DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 225:

Vil ministeren redegøre for, om det kan udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3, hvis

regeringen ikke opfylder en positiv forpligtelse til at sætte tilstrækkeligt hårdt ind

over for social kontrol og æresvold i eksempelvis muslimske hjem og private mus-

limske skoler jf. Eremia v. the Repuclic of Moldova, Talpis v. Italy og Balsan v. Ro-

mania, og vil ministeren af respekt for EMRK og EMD tage initiativ til at skærpe den

statslige kontrol i disse miljøer, eksempelvis ved brug af agenter mod social kontrol

og æresvold?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bi-

drag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:

”Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)

artikel 3, at ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller

vanærende behandling eller straf. Det følger af artikel 3 sammenholdt

med artikel 1, at staten har pligt til at træffe foranstaltninger med henblik

på at sikre, at personer, der er under statens jurisdiktion, ikke udsættes

for tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling, herunder

sådan behandling, der udføres af private. Det betyder, at staten i visse

tilfælde kan ifalde ansvar for privates handlinger i strid med artikel 3. Det

kan f.eks. være tilfældet, hvis statens lovgivning gør det muligt for private

at behandle andre i strid med artikel 3, uden at det får konsekvenser for

vedkommende, eller statens myndigheder har undladt at træffe rimelige

foranstaltninger med henblik på at imødegå en risiko for mishandling,

som myndigheder var eller burde have være bekendt med, jf. Jon Fridrik

Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere,

6. udgave (2023), side 351.

3. juli 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Beskæftigelse og Danskuddannelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2023 - 9302

2354931

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 225: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, om det kan udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3, hvis regeringen ikke opfylder en positiv forpligtelse til at sætte tilstrækkeligt hårdt ind over for social kontrol og æresvold i eksempelvis muslimske hjem og private muslimske skoler jf. Eremia v. the Repuclic of Moldova, Talpis v. Italy og Balsan v. Romania, og vil ministeren af respekt for EMRK og EMD tage initiativ til at skærpe den statslige kontrol i disse miljøer, eksempelvis ved brug af agenter mod social kontrol og æresvold?

Statens positive pligt til at beskytte private gælder også sager om vold i

hjemmet eller familierelationer. Sager om vold i hjemmet rejser spørgs-

mål vedrørende statens pligt til at iværksætte en undersøgelse og til at

beskytte mod mishandling. Hvis der foreligger en rimeligt begrundet på-

stand om mishandling, er der pligt til at iværksætte en effektiv efterforsk-

ning. Staten har endvidere positiv pligt til at indføre og anvende lovgiv-

ning, der yder tilstrækkelig beskyttelse, herunder kriminalisering med ef-

fektive, proportionale og afskrækkende sanktioner. Staten har endvidere

positiv pligt til at træffe rimelige foranstaltninger for at forhindre en reel

og overhængende risiko for mishandling, jf. Jon Fridrik Kjølbro, a.st., side

353 f.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Domstolen) har i flere

domme udtalt, at det ikke er Domstolens rolle at vælge blandt mulige

foranstaltninger, der kan tages i brug for at sikre overholdelse af statens

positive pligter i henhold til artikel 3, jf. f.eks. Domstolens dom af 28. maj

2013 i Eremia mod Moldova, pr. 50, og Domstolens dom af 2. marts 2017

i Talpis mod Italien, pr. 103.”

Indsatsen med at forebygge og modvirke negativ social kontrol har været et po-

litisk fokusområde og en politisk målsætning for skiftende regeringer – og med

støtte fra brede politiske flertal.

I 2016 fremlagde den daværende regering en national handlingsplan til forebyg-

gelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol med et bredt katalog af

konkrete initiativer og indsatser.

Under den tidligere regering (Socialdemokratiet) blev indsatsen mod negativ social

kontrol skærpet både ved en række lovændringer, der vedrører bl.a. præcisering af

ordlyden af straffelovens bestemmelse om psykisk vold således, at det klart signa-

leres, at negativ social kontrol udgør kerneområdet for bestemmelsen, og ved for-

skellige initiativer til beskyttelse af børn imod vold og negativ social kontrol.

I 2021 indgik den tidligere regering endvidere en aftale med RV, SF, EL og ALT om

udmøntning af en finanslovsramme på i alt 40 mio. kr. i perioden 2021-2024 til en

styrket indsats mod negativ social kontrol. Aftalen omfatter følgende fire indsats-

områder:

Uddannelse og opkvalificering af fagfolk til opsporing og håndtering af ne-

gativ social kontrol

Inddragelse af civilsamfundsaktører – bevilling til foreningen Søstre mod

vold og kontrol

Styrket exit for ofre for negativ social kontrol, herunder etablering af flere

udslusningsboliger

Udvidelse af sikkerhedskonsulentordningen

Side

2/3

Det fremgår af regeringsgrundlaget

Ansvar for Danmark

fra december 2022, at

regeringen ønsker et større og vedholdende fokus på, hvordan vi som samfund gør

op med negativ social kontrol, så piger og kvinder med indvandrerbaggrund nyder

samme rettigheder og frihed som danske kvinder og mænd.

Regeringen vil ikke acceptere, at kvinder udsættes for vold og negativ social kontrol.

Særligt kvinder med indvandrer- eller flygtningebaggrund er overrepræsenterede

på landets kvindekrisecentre. Regeringen ønsker derfor at styrke den forebyggende

indsats, så vi bliver bedre til at hjælpe, oplyse og beskytte de udsatte kvinder.

Regeringen har således til hensigt yderligere at styrke indsatsen mod negativ social

kontrol. Regeringen vil på et senere tidspunkt fremlægge konkrete initiativer.

Kaare Dybvad Bek

Katrine Bang Nielsen

Side

3/3