Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2801746_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget stillede den 31. maj 2023 spørgsmål nr. 201
(alm. del) 2022-23, 2. samling, efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og
integrationsministeren. Spørgsmålet blev besvaret den 21. juni 2023.
Udlændinge- og Integrationsministeriet er efter oversendelsen af besvarelsen til
udvalget blevet opmærksom på, at det er muligt at trække oplysninger for en del
af målgruppen i en del af den efterspurgte periode.
Den berigtigede besvarelse fremgår nedenfor:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende, som jeg kan
henholde mig til:
”Udlændingestyrelsen har lagt til grund, at spørgsmålet vedrører kvinder,
som efter ophold på et krisecenter har fået deres opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens § 9, stk. 1, og § 9 c, stk. 1, inddraget eller nægtet forlænget,
fordi opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør,
og hvor kvinderne under sagens behandling har påberåbt sig at have været
udsat for vold mv.
Det er ikke muligt at søge om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19,
stk. 7. Bestemmelsen giver i stedet mulighed for at forlænge eller undlade at
inddrage en opholdstilladelse som familiesammenført til en ægtefælle eller
fast samlever, hvor opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af
samlivsophør, der skyldes, at udlændingen eller udlændingens barn har væ-
ret udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet.
I forbindelse med behandlingen af udlændingesager indhenter Udlændinge-
styrelsen en række oplysninger. Disse oplysninger findes fx i ansøgningsske-
maer, breve og dokumenter og indgår i styrelsens behandling af den kon-
krete ansøgning. Oplysningerne er gemt i udlændingemyndighedernes elek-
troniske sagsbehandlingssystem, men det er kun en delmængde af oplysnin-
gerne, der registreres som metadata i systemet, og som derfor kan udtræk-
kes til statistiske oversigter. Metadata kan fx være ansøgningsdato, ansøge-
rens navn, afgørelsens udfald og lignende.
Side
1/3
18. december 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernstyring og Tilsyn
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 8823
2545002
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 201: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvor mange kvinder, som har opholdt sig på krisecenter, der har fået inddraget deres opholdstilladelse for familiesammenførte, fordi de har forladt deres mand
2801746_0002.png
Oplysninger om, hvorvidt en udlænding under sagens behandling har påbe-
råbt sig at have være udsat for vold, er ikke registreret som metadata i ud-
lændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem, og det er
derfor ikke muligt at danne statistiske udtræk om dette. En sådan opgørelse
vil derfor alene kunne udarbejdes efter en manuel gennemgang af samtlige
sager om inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser som
familiesammenført til en ægtefælle eller fast samlever, jf. dog nedenfor.
Tilsvarende er oplysninger om, hvorvidt en udlænding har haft ophold på et
krisecenter, ikke registreret som metadata i udlændingemyndighedernes
elektroniske sagsbehandlingssystem, og det er derfor heller ikke muligt at
danne statistiske udtræk om dette.
Det er imidlertid muligt for Udlændingestyrelsen at danne statistik over sager
om inddragelse eller forlængelse af opholdstilladelse, hvor styrelsen har truf-
fet afgørelse den 1. januar 2022 eller senere, og hvor den familiesammen-
førte har påberåbt sig at have været udsat for vold og er familiesammenført
til en udlænding, der ikke er flygtning, eller til en dansk eller nordisk stats-
borger.
Udlændingestyrelsen har foretaget denne opgørelse nedenfor, der således
ikke omfatter sager, hvor styrelsen har truffet afgørelse forud for den 1. ja-
nuar 2022, eller sager, hvor den familiesammenførtes ægtefælle eller faste
samlever var flygtning.
Udlændingestyrelsen har i perioden 1. januar 2022
30. november 2023 truf-
fet følgende antal afgørelser om afslag på forlængelse og inddragelse af op-
holdstilladelse som ægtefælle eller fast samlever, hvor den herboende refe-
rence er udlænding, men ikke flygtning, eller er dansk eller nordisk statsbor-
ger, og hvor den familiesammenførte kvinde har påberåbt sig at have været
udsat for vold, fordelt på afgørelsesår.
I disse sager er der således tale om, at den familiesammenførte kvinde ikke
har bevaret sin opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 7,
og heller ikke har bevaret sin opholdstilladelse på andet grundlag.
2022
8
2023*
19
I alt
27
Kvinde
Note: Inkl. genoptagne- og hjemviste sager
*Omfatter afgørelser truffet i perioden 1. januar til og med 30. november 2023.
Udlændingestyrelsen har i perioden 1. januar 2022
30. november 2023 truf-
fet følgende antal afgørelser om forlængelse og om undladelse af inddra-
gelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 26, stk. 1, hvor den her-
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 201: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvor mange kvinder, som har opholdt sig på krisecenter, der har fået inddraget deres opholdstilladelse for familiesammenførte, fordi de har forladt deres mand
2801746_0003.png
boende reference er udlænding, men ikke flygtning, eller er dansk eller nor-
disk statsborger, og hvor den familiesammenførte kvinde har påberåbt sig at
have været udsat for vold, fordelt på afgørelsesår.
I disse sager er der således tale om, at den familiesammenførte kvinde ikke
har bevaret sin opholdstilladelse i medfør udlændingelovens § 19, stk. 7, men
har bevaret sin opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 26, stk. 1.
2022
45
2023*
34
I alt
79
Kvinde
Note: Inkl. genoptagne og hjemviste sager
*Omfatter afgørelser truffet i perioden 1. januar til og med 30. november 2023.
Udlændingestyrelsen har i perioden 1. januar 2022
30. november 2023 truf-
fet følgende antal afgørelser om forlængelse og om undladelse af inddra-
gelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 7, hvor den her-
boende reference er udlænding, men ikke flygtning, eller er dansk eller nor-
disk statsborger, og hvor den familiesammenførte kvinde har påberåbt sig at
have været udsat for vold, fordelt på afgørelsesår.
I disse sager er der således tale om, at den familiesammenførte kvinde har
bevaret sin opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 7.
2022
33
2023*
57
I alt
90
Kvinde
Note: Inkl. genoptagne og hjemviste sager
*Omfatter afgørelser truffet i perioden 1. januar til og med 30. november 2023.
Opgørelserne for 2022 er endelige og er opgjort på baggrund af registrerin-
ger i udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem med
manuelle korrektioner. Opgørelserne for perioden 1. januar til 30. november
2023 er foreløbige og er opgjort på baggrund af registreringer i udlændinge-
myndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem pr. 30. november
2023.
Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikker-
hed, da det elektroniske sagsbehandlingssystem er opbygget som et journa-
liserings-
og sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem.”
Kaare Dybvad Bek
/
Anette Görtz
Side
3/3